Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Solrød Kommune burde have en strandbørnehave

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. juni 2021 LÆSERBREVE

    Hvis der er noget, der er sundt og godt for børn, så er det, når deres liv og forskellige aktiviteter kan kombineres med natur og udeliv. Det er sundt for både krop og sjæl, og det giver børnene en indgroet respekt for og kærlighed til dyrene og naturen, som de tager med sig videre i livet.

    Det kan jeg i hvert fald godt tillade mig at konkludere ud fra mine egne erfaringer som småbørnsfar her i Solrød Kommune, hvor jeg har haft tre børn (de to mindste går der endnu) i naturbørnehaven ude i Karlstrup Nyskov. Det har været en bragende succes i min lille familie, og jeg har aldrig hørt fra andre, at de har følt det modsatte.

    Flere kan få glæde og gavn af naturen

    Og hvis konceptet virker og er populært (og det må det være, for der er i hvert fald altid ventetid på pladserne i vores eksisterende naturbørnehave), hvorfor udvider vi det så ikke, så endnu flere børn – og dermed deres familier – kan få glæde og gavn af naturen på daglig basis?

    Vi har det skønneste og dejligste strandområde, og vi skal under alle omstændigheder i de kommende år investere i nye dagtilbud til de mange nye børnefamilier, der har fået øjnene op for, hvor skønt her er i Solrød Kommune – så vi kan lige så godt kombinere det gode med det nødvendige, og så er det oplagt at undersøge mulighederne for en strandbørnehave.

    Strandens unikke natur skal bevares

    Lad mig lige understrege, at jeg selvfølgelig ikke vil bygge noget på selve stranden. Stranden er skøn, som den er, og den skal selvfølgelig forblive, som den er – og vi har i øvrigt heldigvis også en strandbeskyttelseslinje, vi skal overholde, og som jeg ubetinget støtter.

    Men ligesom man i Karlstrup Nyskov har tænkt en børnehave ind i miljøet omkring skoven, kunne man sagtens – enten i den nordlige eller i den sydlige del af strandområdet – tænke en integreret daginstitution ind i grønne og skønne omgivelser ikke langt fra stranden.

    Også sundt for bedsteforældre

    Min familie og jeg bruger selv naturen meget, og jeg kan tydeligt mærke, at mine børn har en særlig kærlighed for og interesse i naturen, fordi de har tilbragt så meget tid i den de senere år. Og for mig at se er det noget af det bedste, vi kan gøre for naturen med henblik på, at den også skal fylde meget for de mange kommende generationer: At viden og interesse kommer til at resultere i en øget respekt for den.

    En særlig ting ved en naturbørnehave – om det så er i en skov eller tæt ved en strand – er i øvrigt, at det bliver et yndet udflugtsmål, når de små skal vise deres bedsteforældre, hvor de tilbringer deres dage. Børnene elsker at vise bedsteforældre og andre familiemedlemmer rundt. “Dér spiser vi frokost.” “Dér klatrer vi i træer.” “Dér henter mor eller far mig om eftermiddagen” osv. Kort sagt kunne det være endnu en god mulighed for at binde generationerne sammen om noget, der virkelig betyder noget: Naturen.

    Stranden er et af Solrød Kommunes vigtigste aktiver, og derfor virker det også oplagt at tænke den ind, så de kommende generationer også får et nært forhold til den.

    Af Morten Scheelsbeck, medlem af byrådet i Solrød Kommune for Det Konservative Folkeparti

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Klumme af Brian Mørch

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    Kronik af Emil Blücher

    Konservative: Politisk aftale styrker seniorer, skoler, idræt og fællesskaber

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    Debatindlæg af Mads Ramstedt

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme fra Solrød Ældreråd

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Læserbrev af Kim Kliver (V)

    Læserbrev af Flemming Warhøi (LA)

    Læserbrev af Per Laursen (Radikale Venstre)

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.