Hvorfor er motorvejsstøjen i Solrød ikke løst endnu?
Af Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune
Der er næppe mange emner, jeg har talt mere med borgerne om de seneste år end støjen fra Køge Bugt Motorvejen. For tusindvis af borgere i Solrød Kommune er støjen ikke bare noget, man lægger mærke til en gang imellem. Den er en del af hverdagen. Når man sidder i haven. Når man åbner vinduet og når man går en tur i naturen.
Derfor møder jeg også jævnligt spørgsmålet: “Hvorfor er problemet ikke løst endnu?”
Det er et helt rimeligt spørgsmål.
For når man har levet med et problem i mange år, og samtlige politikere, man taler med, er enige heri, kan det være svært at forstå, hvorfor det ikke bare er løst. Men hvis der er én ting, jeg har lært gennem mine år i politik, så er det, at store projekter ofte tager langt længere tid, end de fleste med rette forventer. Bare det at bygge en ny daginstitution tager hurtigt fire år fra den første idé opstår, til børnene rykker ind. Og det er endda på et område, hvor kommunen selv har det meste af ansvaret.
Når det gælder motorvejsstøj, er virkeligheden desværre noget mere kompliceret.
Støj er en udfordring der vokser
Køge Bugt Motorvejen har været afgørende for Solrøds udvikling. Den har gjort det muligt for generationer af borgere at bo tæt på strand og natur, samtidig med at vi hurtigt kan komme på arbejde, eller besøge familie, i resten af landet. Uden motorvejen var Solrød næppe blevet den attraktive kommune, vi kender i dag.
Men ny infrastruktur har også en bagside. Trafikken på motorvejen er vokset markant gennem de seneste årtier, og intet tyder på, at den vil falde fremover. Samtidig er Solrød Kommune vokset. Flere borgere bor tæt på motorvejen, og flere oplever derfor konsekvenserne af støjen.
I dag er omkring 4.100 boliger belastet af trafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 decibel, hvilket er konstant og markant motorvejsstøj. Heraf ligger knap 400 boliger over 63 decibel som er en nærmest dominerende motorvejsstøj. Dertil kommer flere tusinde boliger, som ligger tæt på grænseværdien, og herved tydeligt påvirkes – særligt om aftenen og natten.
Det er mange mennesker. Og det er heller ikke kun et spørgsmål om komfort. Forskning peger på, at langvarig udsættelse for trafikstøj kan påvirke både søvn, trivsel og helbred. Derfor er støjbekæmpelse heller ikke et nicheprojekt. Det er en vigtig udfordring, vi står med som kommune.
Vi kender i store træk løsningen
Når man taler med borgere om støjen, kan man nogle gange få indtryk af, at vi stadig mangler undersøgelser, analyser og vilje til handling. Men sandheden er faktisk, at vi efterhånden ved ganske meget og er ganske aktive.
Gennem en årrække har både Vejdirektoratet og Solrød Kommune arbejdet med analyser af forskellige løsningsmuligheder. Der er regnet på effekter, økonomi og tekniske løsninger. Den model, som indtil videre ser mest lovende ud, er en støjskærm i motorvejens midterrabat.
Beregningerne viser, at en sådan løsning potentielt kan bringe omkring 2.500 boliger under grænseværdien på 58 decibel. Samtidig vil mange flere opleve mærkbare forbedringer.
Men løsningen er ikke gratis. Afhængigt af den endelige udformning taler vi om investeringer i størrelsesordenen 75 til 120 millioner kroner. Derfor handler udfordringen ikke længere først og fremmest om at skaffe mere viden. Den handler om at skaffe finansiering.
Kommunen har udfordringen – staten har ansvaret
Noget af det særlige ved motorvejsstøj er, at konsekvenserne og ansvaret ikke ligger samme sted. Det er Solrød Kommune, der mærker konsekvenserne. Det er vores borgere, der bliver påvirket af støjen. Det er vores muligheder for nye boliger, skoler og daginstitutioner, der begrænses af støjkravene. Og det er vores natur- og boligområder, der mister kvalitet, når støjen stiger.
Men motorvejen er statens.
Derfor er det også staten, som kan påbegynde anlæg og i udgangspunktet finansiere de brugbare løsninger. Som kommune har vi ganske enkelt ikke mulighed for selv at løfte projekter til op mod 100 millioner kroner, når vores samlede budget til anlæg er på ca. 80 mio. kr. årligt. Vi har jo også skoler, dagtilbud, veje, stier, haller og plejeboliger som skal etableres og renoveres
Det betyder ikke, at vi er magtesløse. Men det betyder, at vejen til mindre støj går gennem Christiansborg. Derfor er timing vigtig. Heldigvis står vi i en situation, hvor der faktisk er noget at arbejde for.
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj langs statsvejene. Midlerne skal blandt andet bruges til støjskærme ved særligt belastede områder. Det er præcis den type projekter, Solrød skal konkurrere om.
Samtidig har vi netop fået et nyt Folketing, en ny regering og nye transportordførere. Det betyder, at mange af de politikere, som skal være med til at prioritere fremtidens støjprojekter, først nu er ved at sætte sig ind i området.
Derfor er det også et oplagt tidspunkt at intensivere indsatsen for at få Solrøds udfordringer på dagsordenen.
Vi intensivere arbejdet markant
Der har været debat om tempoet i støjarbejdet. Det forstår jeg godt. Når man er generet af støj hver eneste dag, kan enhver proces føles langsom.
Men det er også vigtigt at forstå, at arbejdet har ændret karakter. I de første år handlede det om at dokumentere problemet og undersøge mulige løsninger. Den del af arbejdet er vi i dag langt med. Nu handler det i højere grad om at påvirke de mennesker, som i sidste ende skal prioritere pengene. Det betyder ikke, at arbejdet er stoppet. Tværtimod. Det betyder blot, at fokus i højere grad er flyttet fra analyser til interessevaretagelse.
For selvom staten har hovedansvaret, har et flertal i byrådet valgt, at Solrød Kommune også skal bidrage. Vi har derfor tilført flere midler til støj udvalgets muligheder for at arbejde med sagen. Samtidig har vi afsat fem millioner kroner til mulig kommunal medfinansiering af fremtidige støjprojekter indtil 2028.
Fem millioner kroner løser naturligvis ikke problemet alene. Men det sender et vigtigt signal om, at vi er villige til selv at tage ansvar. Det er langt fra alle kommuner, der gør det. Og når statslige midler skal fordeles, er det min klare forventning, at lokal opbakning og medfinansiering vil tælle positivt.
Der er grund til optimisme
Jeg tror ikke på et “quick fix” hvad angår motorvejsstøj. Det ville være uærligt at påstå. Men jeg tror heller ikke, at situationen er håbløs.
Efter flere års arbejde står Solrød i dag et stærkere sted end tidligere. Vi har analyserne. Vi har løsningsforslagene. Vi har afsat kommunale midler. Og vi har fået placeret Solrød blandt de 5 støjprojekter, som vurderes som særligt relevante i det videre arbejde hos Vejdirektoratet. Det nye folketing har også flere markante politiske profiler fra Sjælland hvilket burde tale i vores retning.
Vi er derfor tættere på en løsning i dag, end vi var for få år siden, og vi vil fortsætte arbejdet. Ikke fordi det nødvendigvis går hurtigt. Men fordi det er vigtigt. For støjen forsvinder ikke af sig selv. Og tusindvis af borgere i Solrød fortjener, at vi bliver ved med at kæmpe for en mere stille hverdag.