Timber Team Racing er utroligt stolte over at kunne annoncere et nyt og vigtigt partnerskab med Sandmaster Danmark, der træder ind som sponsor.
Af Kim Sunesen
Sandmaster Danmark er anerkendt for sin innovative og miljøvenlige tilgang til rensning og vedligeholdelse af sandarealer på legepladser, sportsanlæg og strande. Deres ekspertise sikrer ikke blot et rent og sikkert miljø, men bidrager også til bæredygtighed gennem effektive metoder, der forlænger sandets levetid.
Vagn Hansen, direktør for Sandmaster Danmark, udtaler begejstret: “Vi er yderst glade for at kunne støtte Timber Team Racing og dermed bidrage aktivt til motorsporten. Deres engagement afspejler vores egne værdier, og vi ser frem til at følge holdet på banen.”
Fra Timber Team Racings side understreger Kim Sunesen vigtigheden af sponsoratet: “Uden dedikerede og passionerede sponsorer som Sandmaster Danmark ville vores deltagelse i Seven Racing, en sport der kræver betydelige ressourcer, simpelthen ikke være mulig. Vi er dybt taknemmelige for deres afgørende støtte, som giver os mulighed for at konkurrere og forfølge vores ambitioner”
Samarbejdet kommer i en sæson som har været plaget af uheld og tekniske nedbrud og vi må se i øjnene at det ikke bliver til en generobring af Danmarksmesterskabet i år.
Men vi ser frem til et succesfuldt og frugtbart samarbejde både på og uden for racerbanen og forberedelserne mod 2027 starter allerede nu!

