Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. juli 2026 DEBATINDLÆG, LÆSERBREVE, NYHEDER

    Vi kæmper for de stille stunder i Solrød

    Af Brian Mørch, byrådsmedlem og formand for Solrød Kommunes støjudvalg

    Der er mange grunde til, at vi holder af at bo i Solrød. Det kan være nærheden til vandet, de grønne områder, vores mange forskellige lokalsamfund eller bare følelsen af at komme hjem efter en travl dag og kunne sænke skuldrene. Det kan være en kop kaffe i haven om morgenen, børn der leger lidt længere udenfor, eller en af de lange sommeraftener, hvor man bliver siddende på terrassen, fordi vejret er godt, og fordi man nyder bare at være hjemme. Det er ofte de små øjeblikke, vi husker, og det er netop de øjeblikke, som mange af os forbinder med det gode liv i Solrød.

    Men for mange familier i vores kommune er der en lyd, som følger med i hverdagen. Motorvejen den er der om morgenen når trafikken begynder, den er der gennem dagen og den er der om aftenen, hvor man egentlig bare ønsker ro omkring sit hjem. Mange har levet med støjen i mange år og har fundet måder at håndtere den på, men det betyder ikke at den ikke påvirker dem. For støj handler ikke kun om lyd. Det handler om livskvalitet, om muligheden for at nyde sin have, sove med åbent vindue og føle at hjemmet er det rolige sted det skal være.

    Derfor forstår jeg også godt de spørgsmål og den utålmodighed, som flere grundejerforeninger har givet udtryk for i den seneste tid. Jeg har læst deres debatindlæg og jeg synes faktisk, de rejser nogle vigtige spørgsmål. Når man har ventet i mange år på en løsning, er det naturligt at spørge hvor vi er på vej hen. Hvornår kommer der noget, som for alvor kan mærkes.

    Jeg vil derfor også gerne være ærlig og sige, at jeg godt forstår ønsket om at det skal gå hurtigere. Det synes jeg faktisk også selv. Jeg ville gerne kunne fortælle her og nu, at vi allerede havde fundet den endelige løsning og at vi snart kunne sætte et punktum. Men virkeligheden er, at støjbekæmpelse langs Køge Bugt motorvejen er en stor opgave, hvor flere parter skal spille sammen. Kommunen kan ikke alene beslutte de store investeringer langs motorvejen. Det kræver også en prioritering fra staten, Vejdirektoratet og Folketinget. Men det betyder ikke at vi skal vente passivt. Tværtimod har vi som kommune et ansvar for at gøre alt det vi kan, for at skabe de bedste muligheder for at der kommer løsninger.

    Det er netop baggrunden for, at det nye støjudvalg er blevet nedsat, og for mig er det vigtigt at understrege, at vi ikke starter forfra. Der er allerede lavet et stort og vigtigt arbejde. Det tidligere støjudvalg, engagerede borgere, grundejerforeninger, administrationen og politikere har gennem flere år været med til at holde fokus på en udfordring, som betyder meget for mange mennesker. Der er blevet samlet viden, skabt opmærksomhed og arbejdet for at støjen fra motorvejen ikke skulle blive glemt. Det arbejde fortjener anerkendelse, og det er netop det fundament vi nu bygger videre på.

    Da vi i det nye byråd besluttede, at arbejdet skulle fortsætte. Var det fordi vi mener, at sagen er for vigtig til at stoppe. Vi har ventet i mange år og derfor var det vigtigt for os, at der blev taget næste skridt. Vi ønskede ikke at arbejdet skulle ende med gode intentioner og rapporter. Men at der fortsat skulle være fokus på at skabe bevægelse og resultater. Jeg er både glad og ydmyg over at have fået opgaven som formand for det nye støjudvalg, og jeg går ind i arbejdet med stor respekt for den indsats der allerede er gjort.

    For mig handler opgaven ikke kun om støjskærme, beregninger og planer. Det handler først og fremmest om mennesker. Det handler om familier, der gerne vil kunne nyde deres have. Om borgere der ønsker at kunne åbne vinduet om natten. Mennesker der har valgt at bo i Solrød, fordi det er et godt sted at leve, og som selvfølgelig også skal kunne mærke den kvalitet i deres hverdag.

    Jeg ved at nogle spørger, hvad det nye udvalg konkret skal gøre. Om det bare er endnu et udvalg med flere møder og flere ord. Det spørgsmål forstår jeg godt, for i sidste ende er det resultaterne der betyder noget. Vores opgave er derfor ikke, at lave arbejde for arbejdets skyld. Vi skal skabe fremdrift. Vi skal arbejde for at Solrød står stærkt, når der prioriteres statslige midler til støjreducerende initiativer. Vi skal have en tæt dialog med Vejdirektoratet og Folketinget. Vi skal samarbejde med andre kommuner, som står med lignende udfordringer. Vi skal undersøge hvor vi som kommune selv, kan bidrage til at komme tættere på de løsninger, som borgerne efterspørger.

    Samtidig er det vigtigt for mig, at vi er åbne om arbejdet. Borgerne skal kunne følge med og vide, hvad vi arbejder med. Hvilke muligheder vi ser og hvorfor nogle ting tager længere tid end andre. Det er helt rimeligt at forvente. Tillid skabes ikke kun gennem resultater, men også gennem åbenhed undervejs.

    Jeg er også glad for at byrådet, har valgt at følge ordene op med handling. I forbindelse med anvendelsen af provenuet fra Solrød Biogas, blev der afsat ekstra midler til støjindsatsen. Pengene løser ikke problemet alene, og det skal vi være ærlige om. Men de giver os mulighed for at gøre arbejdet grundigere, styrke vores dokumentation, undersøge mulighederne bedre og stå stærkere. Når vi skal arbejde for de løsninger, der virkelig kan gøre en forskel for borgerne.

    Jeg ved godt at mange borgere, helst ville se en færdig støjskærm i morgen. Det ville jeg også gerne. Mit ønske er den hurtigst mulige rigtige løsning. For vi skal både have tempo og kvalitet. Vi skal handle, men vi skal også sikre, at de løsninger vi arbejder for, er de rigtige og giver effekt mange år frem. Det skylder vi de mennesker, som har levet med støjen så længe.

    Noget af det jeg holder meget af ved Solrød, er vores evne til at stå sammen, når noget virkelig betyder noget. Vi kan godt være uenige om vejen frem og det skal der også være plads til. Men jeg håber at vi i denne sag, kan samle kræfterne om det fælles mål. Jeg ser ikke grundejerforeningerne som nogen, der står på den anden side.

    Jeg ser dem som engagerede medspillere, der hjælper med at holde fokus på en vigtig sag. Sammen med borgerne, administrationen og mine kolleger i byrådet, skal vi gøre alt hvad vi kan, for at lykkes.

    Jeg glæder mig til arbejdet. Jeg glæder mig til dialogen og samarbejdet med alle dem, der brænder for at finde løsninger. Jeg glæder mig til at vi som et samlet byråd, kan løfte denne opgave sammen. For jeg tror på at vi kommer længst, når vi står sammen.

    En dag håber jeg at flere familier i Solrød kan sidde på terrassen en lun sommeraften, og høre lidt mere til fuglene og lidt mindre til motorvejen. Det er den dag vi arbejder hen imod, og det er en kamp der er værd at kæmpe.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.