Fra 1. september 2021 indfører Solrød Kommune en ny arbejdsmodel, der sikrer, at borgerne får bedre og mere fleksible muligheder for personlig betjening, og samtidig får administrative medarbejdere også mulighed for en mere fleksibel arbejdsuge. Mere fleksibilitet for borgerne, større arbejdsglæde for medarbejdere og en attraktiv, moderne arbejdsplads. Det er målet med den nye arbejdsmodel Fleksibel Fredag, der bliver indført i Solrød Kommune fra 1. september 2021 for administrative medarbejdere på rådhuset, i Børn og Unge Rådgivningen samt Kultur og Fritid. Den nye ordning betyder, at borgerne får bedre mulighed for at komme i kontakt med kommunen, da åbningstiderne på…
Forfatter: Lotte Bøgevig
Baggrund for at stemme imod en godkendelse af udbyd af tøjvask i hjemmeplejen (borgere i eget hjem) Et flertal i SSFU og ØU har ønsket at borgere i eget hjem, som visiteres til tøjvask, skal have mulighed for at vælge frit mellem den ordning vi kender i dag med vask af tøjet i eget hjem eller mod betaling, at få vasket tøjet ude. Jeg har selv medvirket til at godkende at administrationen skulle kigge på, hvordan vi bedst muligt kunne optimere ”varme hænder” på Hjemmehjælpens området og det at udbyde tøjvask, godt kunne være en mulighed for at bidrage til…
Sommeren er på vej, og den er for de fleste noget, der ses frem til efter en lang vinter med de forskellige begrænsninger, som Corona har været årsag til. UngSolrød har som en del af den tryghedsskabende indsats haft det opsøgende team på ture rundt i kommunen gennem hele vinteren, og været i dialog med unge, som er blevet truffet. De unge har generelt udvist forståelse og været gode til at overholde corona-restriktionerne, været meget samvittighedsfulde og taget begrebet samfundssind til sig. Vi har oplevet ganske få udfordringer, og det er meget positivt. Det vil vi gerne anerkende de unge…
Konfirmander sender bønner til Gud Skt. Hans-aften blev helt særlig i år for konfirmanderne i Havdrup. De var nemlig inviteret til præstegårdshaven for at fejre aftenen sammen med præst Kristine Stricker Hestbech og 4 frivillige, heraf to fra menighedsrådet. Men hvordan foregår sådan en fejring? – Ja, først samlede Kristine alle konfirmanderne i en kreds om det kæmpestore platantræ i haven. Her sagde de trosbekendelsen. Bagefter gik de op i kirken, hvor de sang alle salmerne til deres kommende konfirmation, og det lige så taget løftede sig! Derefter var der fri fortæring med burgere af hakkebøf på grill, Julies salat…
Den 1. august 2021 kan Solrød Kommune byde velkommen til 44-årige Micha Stampe som kommunens nye leder af daginstitutionen Poppelbo. Et enigt ansættelsesudvalg har valgt at pege på Micha Stampe ud af et kvalificeret ansøgerfelt på 7 ansøgere til stillingen som leder af Poppelbo. Micha Stampe har en bred ledelseserfaring og har de seneste 9 år været SFO- og indskolingsleder på Ishøj Skole i Ishøj Kommune. Før det har Micha Stampe bl.a. haft forskellige lederstillinger Københavns Kommune. ”Micha er en erfaren leder, som samtidig har en stærk faglig viden. Begge dele er vigtige forudsætninger for at lykkes med det brede…
Kom med til Visionsworkshop mandag den 28. juni 2021 kl. 18.30-20.00 Solrød Kommune, Solrød Landsbylaug og Ældrerådet mfl. inviterer til Visionsworkshop (borgermøde) på Materialegården, Den Lille Gade 20e i Solrød Landsby. Vil du gerne deltage? Du tilmelder dig Visionsworkshoppen ved at sende en mail til teknisk@solrod.dk senest den 25. juni 2021. Skriv ”Tilmelding til Visionsworkshop” i emnefeltet. Parallelt med ”Kommuneplan 2021” arbejder Solrød kommune ved Sagsbehandler Dan Gabriel Jensen på ”Helhedsplan for Solrød Landsby”. ”Helhedsplan for Solrød landsby” er temaet for borgermødet, og det betyder at seniorboligprojekterne på ”Lodden” og ”Den lille gade 2” samt øvrige initiativer til den fremtidige…
De Konservative i Solrød lancerer nu en konkret mærkesag op til kommunalvalget 16. november. Det går kort sagt ud på, at partiet vil arbejde for, at der de kommende år bygges flere seniorboliger i kommunen. Det er partiets borgmesterkandidat Jan Færch, der præsenterer forslaget. Der er simpelthen ikke nok ældrevenlige boliger i Solrød, og derfor skal der bygges en masse ældrevenlige boliger og bofællesskaber. Det mener i hvert fald Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat Jan Færch, der vil sikre, at de ældre kan flytte ud af deres store huse og ind i noget mindre – og dermed stadig blive i kommunen…
Et flertal i byrådet har besluttet at sende tøjvask for borgere i eget hjem i udbud. Det betyder bedre forhold for borgerne samtidig med, at der også frigives ressourcer til Den Kommunale Hjemmepleje. Bedre service og mere tid til omsorg. Det er to af hovedargumenterne for, at et flertal i byrådet på byrådsmødet den 21. juni 2021 har besluttet, at der skal gennemføres et udbud af tøjvask til borgere i eget hjem, så opgaven fremover kommer til at blive klaret af et privat firma. Byrådet vedtog samtidig, at borgernes egenbetaling skal besluttes i forbindelse med, at byrådet vedtager budget 2022-2025…
Prognoserne viser, at flere børn har brug for plads i en af Solrød Kommunes daginstitutioner til efteråret, og byrådet har derfor sat 1 mio. kr. ekstra af til bygningsmæssige ændringer. Der er dejligt i Solrød Kommune, hvor borgerne kan nyde både strand, skov og åbne vidder samtidig med, at byen også er nær. Det synes mange børnefamilier tilsyneladende også, for efteråret kommer i følge prognoserne til at byde på endnu flere børn i kommunens daginstitutioner. Derfor har byrådet på byrådsmødet den 21. juni 2021 frigivet 1 mio. kr. til bygningsmæssige ændringer og forbedringer på de eksisterende daginstitutioner, så kommunens vuggestuer…
Efter planen står der en ny kunstgræsbane i Havdrup klar til brug i slutningen af året. En kunstgræsbane, der kan bruges hele året rundt, har længe stået på ønskelisten hos foreningslivet i Havdrup, og siden 2018 har flertallet i byrådet været enige om, at det ønske skulle opfyldes. Og nu kan ønsket slettes fra ønskelisten. Byrådet har nemlig på byrådsmødet den 21. juni 2021 frigivet 8.850.000 kr. til at anlægge en stor kunstgræsbane og tre mindre tremandsbaner, som efter ønske fra bl.a. HGI Fodboldklub bliver placeret på opvisningsbanen ved Havdrup Idrætscenter. “Det er et meget glad byråd, som nu kan…
Tættere fra tanke til handling: Solrød Kommune vil nu selv stå for koordinering af uddannelsesvejledning til unge Solrød Kommune hjemtager opgaven med at koordinere lokale uddannelsesmesser, brobygningsforløb osv. Når skoleelever i Solrød Kommune fremover gerne vil snuse til forskellige uddannelser og erhverv, kommer det til at være UUSolrød under UngSolrød, som står for al koordinering med uddannelsesstederne og erhvervslivet. Byrådet har nemlig på byrådsmødet den 21. juni 2021 besluttet at opsige samarbejdsaftalen med Ungecentrum Køge og hjemtage opgaver vedr. fx koordinering af introduktionskurser og brobygningsforløb. “Det betyder, at vi sikrer en større fleksibilitet i planlægningen af de forskellige aktiviteter, vi…
Byrådet har vedtaget at ansætte en sygeplejerske i Genoptræningscenteret, som skal hjælpe borgere i kroniker- og kræftforløb. Når borgere med forløb på Genoptræningscenteret, der lider af en kronisk sygdom eller er i et kræftforløb, i fremtiden har brug for fx konkret viden om deres sygdom, kostvejledning eller støtte, vil det være en sygeplejerske fra Genoptræningscenteret, som hjælper dem. Byrådet har nemlig på byrådsmødet den 21. juni 2021 vedtaget at opnormere og ansætte en sygeplejerske i Genoptræningscenteret fra 1. august 2021, som skal hjælpe borgere i kroniker- og kræftforløb. Den sygeplejefaglige opgave har hidtil ligget hos forskellige sygeplejersker hos Den Kommunale…
Nye, attraktive parcelhuse tæt ved Havdrup Skole står på ønskelisten hos ejeren af området. Nu har byrådet godkendt den lokalplan og et kommuneplantillæg, som sætter rammerne for de mulige nye boliger. Op imod 50 nye parcelhuse i Havdrup tæt på både indkøb, skole, idrætsfaciliteter og togforbindelse kan blive en realitet. Byrådet har nemlig på byrådsmødet den 21. juni 2021 godkendt den lokalplan og det kommuneplantillæg, som sætter rammerne for de muligt kommende nye boliger og samtidig sikrer en klimatilpasning af området. Hele processen omkring det mulige nye boligområde er startet på baggrund af et ønske fra områdets nuværende ejer. “Der…
Solrød Kommuneplan 2021 sendes i høring fra den 28. juni til den 6. september 2021, og der afholdes borgermøde om planen den 9. august 2021 i både Solrød og Havdrup. Allerede nu kan du se en digital udgave af planen på kommuneplan.solrod.dk/forslag. “Planen over alle planer for Solrød Kommune,” som Egon Olsen fra Olsenbanden formentlig ville have kaldt den, kommer nu i høring. Et flertal i byrådet har nemlig på byrådsmødet den 21. juni 2021 besluttet at sende Kommuneplan 2021 i høring fra den 28. juni til den 6. september 2021. “I byrådet har vi en vision om, at Solrød…
Ny udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus Kan man sy et billede? Ja det kan man, især hvis man hedder Bente Andersen i Solrød. Juli måneds udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus viser en lang række fine eksempler på en helt særlig billedteknik. Vi har talt med skaberen af disse unikke værker Bente Andersen, der fortæller: ”Jeg har syet patchwork siden 1995, så jeg har haft gode muligheder for at eksperimentere med forskellige tekniker og afprøve et utal af motiver. Inspirationen til mine arbejder kommer mange steder fra. Det kan være et specielt stykke stof, et mosaikgulv, et fascinerende motiv…
Budgetopfølgningen pr. 30. april 2021 har budt på uforudsete udgifter på Solrød Kommunes budget fx til ekstra omkostninger på mere end 14 mio. kr. til at hjælpe børn og unge med udfordringer. I Solrød Kommune har byrådet været fremsynet og afsat en budgetsikkerhedspulje, og det har nu vist sig at være en rigtig god idé. Halvt inde i året er der nemlig brug for en del af puljen til at finansiere uforudsete udgifter, fordi ekstra omkostninger for ca. 20. mio. kr. skubber til kommunens budget. Derfor har et flertal i byrådet på byrådsmødet den 21. juni 2021 godkendt en række…
Arrangørerne bag Solrød Rundt Løbet forventer at se rekordmange borgere i træningstøjet, når unge såvel som ældre løbere begiver sig afsted på de naturskønne ruter den 2. oktober 2021. Det vakte stor glæde hos arrangørerne af Solrød Rundt Løbet, da regeringen fremlagde den endelige plan for ophævelse af restriktionerne. Det betyder nemlig, at den store, lokale motionsbegivenhed kan finde sted den 2. oktober i helt normale rammer og uden særlige restriktioner. Den store motionsbegivenhed, som arrangeres af Solrød Center i samarbejde med løbeklubben Solrød Atletik og Motion, tiltrak i 2019 over +300 motionister. I år forventer Centerchef Susanne Kaihøj mindst…
Som en af de første kommuner i landet tog borgerne i Solrød Kommune mandag hul på den nye affaldsordning, som betyder, at alle borgere nu sorterer i ti forskellige affaldstyper ved husstanden. “Den grønne omstilling ligger i høj grad borgerne i Solrød Kommune på sinde, og vi sorterer som aldrig før,” siger borgmester Niels Hörup. Pap, papir, glas, dåser, mad, plast, restaffald, og farligt affald. Det var de otte affaldstyper, som borgerne i Solrød Kommune sorterede fra den 1. marts 2020, hvor der blev udrullet en helt ny affaldsordning. Fra mandag den 21. juni bliver den affaldsordning udvidet med to…
Kom med til visionsworkshop mandag den 28. juni 2021 kl. 18.30-20, hvor du får rig mulighed for at byde ind med dine holdninger til arbejdet med den kommende helhedsplan. Solrød Kommune inviterer til visionsworkshop på Materialegården, Den Lille Gade 20e i Solrød Landsby. Visionsworkshoppen er det første borgermøde i arbejdet med en helhedsplan for Solrød Landsby. Borgmester Niels Hörup vil byde velkommen i den store grønne hal på Materialegården, og der vil blive orienteret om processen for helhedsplanen. Formålet med visionsworkshoppen er at udvikle en vision for Solrød Landsby ved blandt andet at undersøge fællesskaber og mødesteder i Solrød Landsby.…
I sommerferien kan du møde Solrød Bibliotek og Kulturhus hver onsdag kl. 14-16 ved iskiosken på Østre Strandvej. Vi stiller op med masser af sjove strandaktiviteter for børn, der bl.a. kan farve sand og bygge farverige sandslotte, låne vandpistoler eller et havespil, deltage i en strandskattejagt og vinde en badebold. Vi giver naturligvis også inspiration til gode læseoplevelser for både børn og voksne og guider jer til sommerens mange kulturtilbud til børn og familier. I tilfælde af regnvejr, finder du os i Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor vi vil være klar med regnvejrsaktiviteter for børnene. Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Landsforeningen Lev og job-indsatsen KLAPjob, som hjælper borgere med udfordringer som fx ADHD, autisme og sindslidelser med at komme i skåne- og fleksjob. Det er ikke altid nemt at finde et arbejde, og for borgere med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder kan det være ekstra svært at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. For at hjælpe de borgere har Solrød Kommune nu indgået en samarbejdsaftale med job-indsatsen KLAPjob, der er en indsats under Landsforeningen LEV, som laver skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder som fx ADHD, autisme og…
I fremtiden skal du kunne vælge en deltidsplads til dit barn i vuggestue eller børnehave og dermed både spare penge og få mere valgfrihed. I hvert fald, hvis det står til De Konservative i Solrød Kommune, som med et nyt forslag vil sikre mere frihed til børnefamilierne med en ny løsning: Deltidspladser i dagtilbud. “Vi vil indføre deltidspladser i vores dagtilbud. Vi går nemlig ind for valgfrihed for familierne. Vores forslag betyder, at hvis du arbejder på deltid, arbejder meget hjemme eller af andre årsager har mulighed for det, så skal du kunne vælge en deltidplads til dit barn -…
Juni måneds byrådsmøde afholdes kl. 19 i byrådssalen over Solrød Bibliotek og Kulturhus. Efter mange måneder med digitale byrådsmøder som følge af coronavirus afholder byrådet nu igen byrådsmøderne fysisk. Det betyder, at byrådsmødet den 21 juni 2021 bliver afholdt i byrådssalen i lokale 25 på 1. sal over Solrød Bibliotek og Kulturhus i Solrød Center. Inden byrådets ordinære møde er der spørgetid kl. 18.45-19, hvor du kan stille spørgsmål til byrådet. Spørgsmålene skal være korte og præcise og handle om kommunale forhold i Solrød Kommune, og der kan ikke stilles spørgsmål om personlige forhold, sager af fortrolig karakter eller om…
Solrød 60+ seniorer har nu 3 måneders fortrinsret til at leje en af de 115 lejligheder oplyser Solrød Ældreråd. DOMUSNOVA, har arbejdet med at skabe et spændende byggeri ved ombygning af Jersie gamle Skole, har nu åbnet for udlejning. Solrød Ældreråd har indgået aftale med DOMUSNOVA om fortrinsret de første 3 måneder for Solrød seniorer 60+, som har bopæl i Solrød kommune. Der er allerede nu udlejet 20 procent af lejlighederne, hvor de første er klar til indflytning medio september 2021. Hvornår de sidste lejligheder er klar afhænger fortsat af færdiggørelsen af byggesagsbehandling i Solrød kommune, Teknik og Miljø. DOMUSNOVA…
En tvungen nedlukning gav tid til at eksperimentere med flere hundrede kilo lakrids. Der blev stille i Solrød Center, da Corona lukkede butikker og restauranter ned i vinter. Men for Bent Nybo, der ejer caféen Nybo’s i Solrød Center, blev det en mulighed for at afprøve det lakridseventyr, han havde drømt om i lang tid. – Idéen om at lave lakrids opstod for tre år siden. Jeg havde opsagt min forpagtning i Tunehallen og ville gerne prøve noget nyt og kreativt. Jeg elsker lakrids og spiser enormt meget lakrids, så jeg begyndte at undersøge, hvordan man mon laver det. Og…
Vi længes alle efter sol og varme og glæder os til sommerens komme og nu er den her. Men vær varsom, solen er ikke kun din ven! Risikoen for modermærkekræft stiger med antallet af solskoldninger og derfor kan 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft forebygges, hvis vi tænker os om, når vi er i solen og benytter de 3 solråd: SKYGGE – SOLHAT – SOLCREME Det er ekstra vigtigt at passe på børnene, når UV-indekset er 3 eller derover. Jo tidligere børn udsættes for skadelige stråler fra solen, jo større risiko har de for at udvikle modermærkekræft senere i…
Tirsdag d. 29. juni kl. 9-10 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus efter en lang pause igen sangglade borgere til fælles morgensang. Alle kan være med! Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er eneste forudsætninger. Der er god stemning og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens. Vi overholder alle retningslinjer og passer på hinanden, så gratis tilmelding er nødvendig på www.solbib.dk. Det kræver gyldigt coronapas at deltage i fællessangen. Husk, man kan ikke være sur og synge samtidig. Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Hvilken forfærdelig start på vores EM-turnering. Christian Eriksens anfald var tilsyneladende meget tæt på døden. Hurtig førstehjælp og kompetent behandling på Rigshospitalet reddede livet. Godt at han tilsyneladende er i stabil tilstand på nuværende tidspunkt. Fodbold er en vigtig sport med en høj underholdningsværdi. Det er dog ikke vigtigere end livet. I det lys var resten af kampen mod Finland og resten af turneringen for den sagsskyld overstået. Ligegyldigheden lyser langt væk. Under normale omstændigheder ville vi vinde over Finland, men det gjorde vi ikke. De fodboldmæssige chancer for at Danmarks fodboldlandshold kan gå videre i turneringen, er op ad…
Solrød Kommunale Musikskole har åbnet for tilmeldingen med et nyt tilbud for de 14-18 årige og et billedkunsthold for eleverne i 2.-3. klasse. Efter et turbulent år har musikskolen nu åbnet tilmeldingen til de mange undervisningstilbud i sæsonen 2021-22. Musikskolen er for alle mellem 1 og 25 år. Du kan blandt meget andet lære at spille på et instrument, finde din stemme i et af de rytmiske kor eller til solosang eller blive en del af musikfællesskabet i Solrød Band Klub, hvor du skal være fyldt 8 år for at være med. Band Klubben spiller hver onsdag på Solrød Gl.…
Onsdag d. 30. juni genlyder Solrød Bibliotek og Kulturhus af kendte og elskede melodier, når vi får besøg af Trolle og Valdemar, der spiller Kim Larsen for børn. Trolle og Valdemar leverer en koncert med stor tjubang, fede historier og overdreven musikalitet, når de graver både kendte og mindre kendte Kim Larsen-numre frem, og tryllebinder publikum med deres store overskud og originalitet. Koncerten er for børn i alderen 4-10 år og deres voksne. Vi starter aftenen med at spise sammen kl. 18. Billetterne købes på solbib.dk. De koster 60 kr. pr. person, hvilket inkluderer en børnevenlig menu. Er vejret til…
