Hestene ved Trylleskoven: Naturpleje, dyrevelfærd og bekymringer på sociale medier
Af Viborher
I den seneste tid har der på sociale medier været flere opslag og kommentarer fra borgere, som udtrykker bekymring for de heste, der går på lyngheden ved Trylleskoven. Mange spørger, om hestene får nok at spise, om de har læ og vand – særligt i vinterperioden – og om deres trivsel bliver tilstrækkeligt overvåget.
For at give et nuanceret og faktabaseret billede har vi talt med Ina, som har ansvaret for hestene og er tilknyttet naturplejeprojektet på området.
Et unikt naturområde med særlig beskyttelse
Lyngheden nord og syd for Trylleskoven er den sidste rest af et landskab, som tidligere strakte sig hele vejen mellem Køge og København. Området er §3-beskyttet natur og rummer flere truede dyre- og plantearter – herunder den sjældne argusblåfugl, som lever i tæt samspil med lyngen.
Hvis området ikke afgræsses, vil det med tiden gro til i skov, og den særlige flora og fauna vil forsvinde. Naturpleje er derfor en nødvendighed for at bevare området i sin nuværende form.
Fra får til heste
Siden 1980’erne har lyngheden været afgræsset af får. Erfaringerne viste dog, at får primært spiser blomster og urter, hvilket ikke gav de bedste vilkår for den beskyttede natur. Derfor blev fårene for en del år siden erstattet af robuste hesteracer – shetlænder og exmoor – som er velegnede til helårsgræsning.
Efter 2,5 år med heste på området er der lavet en undersøgelse, som viser markante forbedringer i naturværdien. Bestanden af argusblåfugl er blandt andet femdoblet, hvilket ifølge Ina hænger direkte sammen med hestenes græsningsmønster.
Hestenes trivsel og daglige tilsyn
De fire heste, der går i foldene, er mellem 7 og 10 år og har levet hele deres liv i naturen. De er vant til at klare sig selv og kan som udgangspunkt finde tilstrækkelig føde på arealet. I perioder med længerevarende sne og frost er det dog muligt at tilskudsfodre, hvis det vurderes nødvendigt.
Hestene tilses dagligt af et frivilligt græsningslaug, som holder øje med dyrenes tilstand, sikrer at der er vand i de frostfri drikkekopper, og at hegnet fungerer. Derudover har hestene adgang til læskure i alle folde og tilses jævnligt af dyrlæge. Ifølge Ina bliver der hellere ringet én gang for meget end én gang for lidt, hvis der opstår tvivl om hestenes trivsel.
Hvorfor man ikke må fodre hestene
Et tilbagevendende problem er, at forbipasserende – ofte i bedste mening – fodrer hestene, selvom det er forbudt og tydeligt skiltet. Forkert fodring kan gøre hestene syge, og samtidig kan det gøre dem opsøgende over for mennesker.
Det er et alvorligt sikkerhedsproblem, da der færdes mange mennesker i området hver dag, herunder mange børn. Hestene skal holde afstand til publikum – ikke forbinde mennesker med mad. I øjeblikket holdes en af ponyerne endda under observation, da den er i for god stand og har behov for at tabe sig. Yderligere fodring kan i værste fald føre til alvorlig sygdom.
Bekymringer på sociale medier
Ina fortæller, at hun sætter stor pris på den lokale opbakning og de borgere, der kontakter hende, hvis de observerer noget usædvanligt. Samtidig oplever hun, at billeder og videoer af hestene bliver delt i landsdækkende Facebookgrupper uden kontekst – nogle gange endda med billeder, der slet ikke stammer fra Trylleskoven. Det kan skabe unødig bekymring og hårde anklager om dyremishandling, som ifølge Ina ikke stemmer overens med virkeligheden.
Hun opfordrer derfor til, at man danner sig et indtryk ved selvsyn og benytter de guidede ture, hvor man kan stille spørgsmål og få indsigt i projektet.
Invitation til guidet rundtur
På søndag den 25. januar 2026 er der mulighed for at høre mere om både hestene og naturplejen, når dyrlæge, dyreholder og Solrød Kommune inviterer til guidet rundtur på lyngheden. Rundvisningen starter kl. 13 fra parkeringspladsen ved Trylleskoven.
Her er alle interesserede velkomne – både dem, der er nysgerrige, og dem, der er bekymrede – med håbet om, at mere viden kan skabe større forståelse for både dyrene og den natur, de er med til at bevare.