Stemningsfuld musik i Solrød Strandkirke ved den første af Musikskolens to julekoncerter. Kinderne var måske lidt rødere end sædvanligt hos nogle af musikskolens klaver- og strygerelever, da den første af musikskolens to julekoncerter løb af stablen i Solrød Strandkirke søndag d. 4. december. Nu skulle de vise, hvad de havde øvet på i månederne inden, og ville det gå godt? Det gjorde det. ”Alle spillede det bedste, de havde lært,” siger musikskoleleder Jens Engberg. ”Der var et par fejl hist og her, men glæden ved musikken var ikke til at tage fejl af, og det er langt det vigtigste.” Der…
Forfatter: Lotte Bøgevig
Jeg hører sommetider folk kvække (eller måske snarere undre sig) lidt over, om vi i byrådet nu er gode nok til borgerinddragelse. Får vi nu lyttet nok til Solrød-borgerne, til kulturlivet, til foreningerne og til resten af de andre meget aktive interessenter, vi har. Næste gang jeg hører sådan en undren, så vil jeg henvise til mandag den 28. november 2022. For den dag mødte 100 tilmeldte op i Aktivitets- og Frivilligcenteret til det første dialogmøde, der kickstartede det arbejde, der skal munde ud i, at Solrød Kommune får en ny fritids- og kulturpolitik. Et grundigt arbejde ligger foran os…
Det er nu lidt mere end en måned siden, at Folketingsvalget blev afgjort og stemmerne blev talt op. Venstre fik ikke det resultat, som nogle af os havde håbet. Det er der mange forklaringer på, men resultatet for Venstre gjorde, at selv med mine 4.645 stemmer rakte det desværre ikke til en plads på Christiansborg i denne omgang. Det er jeg selvsagt enormt ærgerlig over. Jeg synes, at vi førte en flot og synlig valgkamp. En masse gode frivillige knoklede utrætteligt, og vi var på gader og stræder fra morgen til aften. 4.000 plakater hang i lygtepæle rundt om på…
For at sikre, at alle borgere i Havdrup får mulighed for at koble sig op på fjernvarme, vil Solrød Fjernvarme bygge et nyt fjernvarmeværk. Der er nemlig ikke varme nok i systemet i dag til, at det kan lade sig gøre. Solrød Kommune og Solrød Fjernvarme afholder et kombineret informations- og dialogmøde den 19. december 2022 i Havdrup Idrætscenter. Nu er der udsigt til endnu mere bæredygtig, grøn fjernvarme til havdrupborgene. Byrådet har nemlig besluttet at reservere et areal langs Tykmosevej i Havdrup, hvor der på sigt kan etableres et helt nyt fjernvarmeværk. Det nye anlæg er en nødvendighed for,…
I 2030 skal Solrød Kommune som virksomhed have sænket udledning af CO2 med 95 procent i forhold til 2019 niveau. Sådan lyder den ambitiøse målsætning, som byrådet nu har vedtaget. Verden over er der enighed om, at der skal fokus på klimaet, og i Solrød Kommune tager man også den grønne dagsorden seriøst. Endda så meget, at byrådet nu har besluttet, at kommunens egen virksomhed skal have som mål at reducere udledningen af CO2 med 95 procent i 2030 set i forhold til 2019 niveau. ”Klimaforandringerne er vor tids helt store udfordring. Handling er ikke et valg, det er en…
Nu kan du bestille et oplæg til dit nabolag, hvor du og dine naboer får gode råd om, hvordan i bedst muligt forebygger indbrud. I samarbejde med Bo Trygt og Midt- og Vestsjællands Politi lancerer Solrød Kommune nu et nyt tiltag, som sætter ekstra fokus på forebyggelse af indbrud. Det betyder, at du nu kan gå sammen med andre i dit nærområde og få et gratis oplæg om indbrudsforebyggelse. På oplægget vil der være information om, hvordan det bedst er muligt at forebygge indbrud lige netop der, hvor du bor. Sådan gør du For at bestille et oplæg, skal du…
Havdrup kan nu prale af at have landets bedste SuperBrugsen liggende. Én gang om året bliver kunderne i SuperBrugsen i hele landet nemlig spurgt om, hvordan det er at handle i netop deres lokale SuperBrugsen. Der er spørgsmål om varer, service, rengøring, udvalget og meget mere – og det udløser så en score fra minus 100 til plus 100. I år fik Havdrup-butikken plus 71, hvilket var landets højeste. – Vi er utroligt stolte og glade, og vi er meget rørte over, at kunderne honorerer os med den gode feedback. Vi har virkelig kæmpet for det, så det er rigtig…
Det ligger måske ikke umiddelbart i kortene, at en mindre by som Havdrup skulle have sin egen optiker. Men det har den faktisk haft gennem syv år i form af Mia’s Optik. Og hvis man tror, man bliver mødt af en tilfældig ekspedient, der kigger efter klokken og fyraften, kan man godt tro om igen. Mia Bruun har nemlig været i optikerbranchen i næsten 20 år, og det er hun mere end glad for. – Jeg lever og ånder for mit job og mit sted her. Jeg brænder for at give mine kunder en rigtig god oplevelse, og sådan har…
En aften først i november strømmede 45 strikkere til personalestuen i SuperBrugsen i Havdrup. Der var nemlig arrangeret strikkeaften med tapas – og billetterne til arrangementet blev hurtigt udsolgt. – I øjeblikket sker der så meget negativt omkring os. Vi skal spare, der er krise og det er mørkt udenfor. Så vi har bare brug for at lave noget, der er rigtig hyggeligt og dejligt. Vi så, at nogle af vores kollegaer i Jylland havde lavet et strikkeevent, og det tænkte vi, ville passe godt hos os, siger Bodil Eggebrecht. Hun er gift med brugsuddeleren og hjælper til i non…
Når tidligere byrådsmedlem Hans Odder d. 27. december runder 60 år, bliver det markeret ad flere omgange. Selve dagen fejres med hustruen Ann i Amsterdam – og den nærmeste familie er inviteret til lidt fejring i januar, og d. 22. december holdes der reception i Jersie Forsamlingshus for dem, der har tid og lyst. Men det runde tal kan naturligvis give anledning til lidt tanker om tiden, der er gået og som kommer. For Hans Odder kan nemlig se tilbage på et liv, der har været fyldt med engagement i den by, som han og familien i 1996 købte hus…
Det var dejligt at så mange mennesker kom til Solrød Center fredag eftermiddag, for at se toppe af juletræet blive tændt den store stjerne. Solrød Centerforening har i år pga. energikrisen valgt at pynte det store juletræ med flotte julekugler, og kun have lys i toppen. Igen i år var der rigtige mange mennesker til juletræ visning i Solrød Center. Man startede på Strandvejstorvet hvor alle byens børn skulle hjælpe julemanden med at finde det store juletræ i centeret. Turen gik gennem Solrød Center i hestevogn og musik af Nisseorkesteret (De Bøjede Søm) Borgmesteren Emil Blücher tændte stjernen sammen med…
Oplev Solrød Strandkirkes junior- og pigekor samt Solrød StrandKor synge traditionelle og nye julesange torsdag den 15. december kl. 19.00 i Solrød Strandkirke. Junior- og pigekorene går også luciaoptog. Korlederne Lars Ruuth, Ove Mathiesen og Svafa Thórhallsdóttir har tilrettelagt en festlig koncert, hvor du også selv får mulighed for at synge med. Kilde: Solrød Sogn
Tvinger vores nabokommuner os til at reducere vores service? Solrød Kommune hører til en lille eksklusiv skare, af kommuner hvor man kan besøge borgerservice uden tidsbestilling. Således kræver 90 ud af 98 danske kommuner, at man altid bestiller tid, før at eksempelvis passet eller kørekortet skal fornys. Men det er faktisk ikke givet, at vi vil kunne fortsætte med dette på den lange bane. Et stigende antal borgere fra andre kommuner, gør nemlig også brug af den udvidede service, som man finder i eksempelvis Vallensbæk og Solrød Kommune. I sidste ende betyder det, at vi som kommune bruger ressourcer og…
Alle kan bidrage til julehjælp Høstauktionen i præstegårdshaven i Gl. Havdrup indbragte i år 5000 kr til julehjælp i sognet, som alle økonomisk trængte familier kan søge. Folk medbragte skønne afgrøder og frembringelser fra deres haver, og alle var stolte over det indsamlede beløb. Kirken samler midler ind til julehjælp ved mange arrangementer i årets løb, og der er god brug for det. I år måske ekstra meget, for krisen kradser. Tit skal der ikke så meget til for at gøre en forskel. Hvis du hører til dem, der har lyst til at bidrage med lidt, så donér gerne et…
Har du lyst til at gå til babysalmesang i Solrød Strandkirke? Så kan du nu melde dig til nu. Der starter nye hold den 19. januar 2023 kl. 9.30 og kl. 10.30. 10 torsdage i løbet af foråret leger og synger Svafa Thórhallsdóttir enkle salmer og sange med småbørn på 0-12 måneder og deres forældre/bedsteforældre, og bagefter er der kaffe og hygge i konfirmandlokalerne. Du kan melde dig til hos Annette Forsberg på pr@solrodkirker.dk. Pga. persondataloven skal du kun oplyse dit barns fornavn, dit eget fulde navn, dit telefonnummer, og hvilket hold du ønsker at gå på. Der er plads…
Fredag d. 9. og lørdag d. 10. december inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus igen alle Solrøds kreative unger og forældre til hyggeligt julegaveværksted. Fredag er værkstedet åbent kl. 15-16.30. Lørdag er der åbent kl. 10-12 I værkstedet kan ungerne producere flotte, hjemmelavede julegaver til hele familien. Vi har også styr på gavepapir, flotte sløjfer og ”til og fra”-kort. Vi skal selvfølgelig høre julemusik for børn, og personalet står klar med hjælp og inspiration. Farverig Fredag er for børn i alderen 4-12 år og deres voksne. Det koster 20 kr. at deltage. Kun børn skal have billet. Tilmelding på solbib.dk Kilde:…
Det er første år efter to Corona-ramte år, at vi nu igen kan holde julemarked og juletræstænding uden restriktioner i vores fantastiske by. Corona er her stadig, men vi lever med den og med de forbehold, som nu en gang er nødvendige for, at vi kan have en ”normal hverdag” igen. Men selv om vi på mange måder er tilbage til ”normalen”, så afholdes årets julemarked i skyggen af endnu en international krise – energikrisen. Den mærker vi også lokalt her i Havdrup. Det betyder helt konkret prisstigninger, energibesparelser, mindre belysning på offentlige vejarealer, og at byens julelys samlet set…
Tæt på 100 borgere mødte op til den første borgerworkshop om den nye helhedsplan for Havdrup By Der blev tegnet, klistret og diskuteret blandt de næsten 100 fremmødte borgere, da den første borgerworkshop i forbindelse med den nye helhedsplan for Havdrup By blev afholdt. Formålet var at finde ind til Havdrups særlige identitet. Mens det nye opgaveudvalg i Solrød Kommune bød velkommen, sad de, det hele handlede om, borgerne, forventningsfulde omkring bordene på Havdrup Skole. Næsten 100 borgere var mandag aften samlet til den første borgerworkshop i arbejdet med den nye helhedsplan for Havdrup By. Foran dem på bordene lå…
I december kan du se Lene Astrups livsglade billeder og billedmager Jennifer Mary Lehms syede billeder og skitsebøger. Lene Astrups billeder udtrykker livsglæde og viser alt det, hun påvirkes af i hverdagen og har oplevet gennem livet. Lys, farver, stemninger, glæde og humor kommer frem, gerne på en konfronterende måde. Lene ønsker med sine malerier at afspejle sin store passion for både dyr og natur og det er vigtigt at udtrykke motivet præcist med det specielle udtryk som dyret, frugten eller blomsten har. I det enkelte maleri benyttes stærke farver og en bred vifte af forskellige maleteknikker for at tilføje…
Prime Video har annonceret sin første nordiske reality-serie, The Bridge, som er produceret af Metronome Productions og består af seks 40-minutter lange afsnit. The Bridge er en reality-konkurrence, hvor 12 fremmede møder hinanden for første gang midt i den barske svenske natur med kun et mål for øje: at vinde 500.00 DKK. Men der er selvfølgelig en hage, for præmien ligger begravet 250 meter væk på en øde ø, og det er op til deltagerne at bygge en bro derover med deres bare hænder og få remedier til rådighed. Den fysiske udfordring er kun toppen af isbjerget og begyndelsen på…
Flere hænder, mere effektive arbejdsgange og bedre kommunikation til borgerne. Det er blandt de initiativer, der skal være med til at mindske ventetiden og løfte byggesagsbehandlingen i Solrød Kommune. Kommuner over hele landet slås med for lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet. Det er også en udfordring i Solrød Kommune, hvor kommunens medarbejdere fortsat arbejder benhårdt på at sikre en hurtigere og mere effektiv byggesagsbehandling. “Problemet er ikke opstået henover natten, og det kan ikke løses med et quickfix. Men bedre byggesagsbehandling er en stor prioritet hos byrådet, og jeg ved, at de engagerede medarbejdere arbejder målrettet på at mindske ventetiden og…
Nu både til børnefamilier og enlige forsørgere Høje energipriser og høj inflation gør det sværere og sværere at få enderne til at nå sammen, så trods velstand og fremgang i vores kommune er der stadig flere og flere, der ikke helt har det så godt økonomisk, at de kan klare de ekstraudgifter, der er omkring jul. Derfor har Lions Solrød i mere end 30 år uddelt julekurve til økonomisk svagere stillede borgere i kommunen. Og det gør vi også i år. Og i år er behovet måske endnu større end tidligere. Vi har i år valgt at fokusere på børnefamilier…
Ved et stort arrangement i DR’s Koncerthus vandt Helle Andreasen fra Solrød Kommunale Hjemmepleje torsdag aften A4 Mediers pris som ‘Årets TR’. Foran hundredvis af andre indstillede tillidsrepræsentanter fra hele landet er Helle Andreasen blevet kåret af A4 Medier som ‘Årets TR’. Det skete ved en stor gallafest i DR’s Koncerthus torsdag aften. “Jeg er så stolt. Jeg er næsten lidt tom for ord. Det er jo den største anerkendelse at få, og jeg har slået så mange dygtige folk fra store virksomheder,” siger Helle Andreasen. Kommer hjem med en check Foruden hæderen har Helle Andreasen også en check på…
Der skal sættes ord på Havdrups særlige identitet, når den første af flere borgerworkshops for alvor starter arbejdet med den nye helhedsplan for Havdrup By op. “Det er ikke udvalget, der bestemmer indholdet af planen. Det skal alle de gode borgere i Havdrup”. Ordene kommer fra Bo C. Christiansen, der er formand for det opgaveudvalg, som med hjælp fra borgerne skal udarbejde en ny helhedsplan for Havdrup By. Udvalget har derfor inviteret mere end 4.400 borgere i Havdrup og Gl. Havdrup til borgerworkshop på Havdrup Skole mandag den 21. november 18.30-20.30. Udgangspunktet for workshoppen er at få sat ord på,…
Lørdag d. 3. december kl. 9.30-10.15 fyldes Solrød Bibliotek og Kulturhus af barokmusik for de yngste og deres voksne. Klassisk sanger Svafa Thorhallsdottir og musikere Anne Kirstine Mathiesen og Hanna Englund spiller julemusik for de mindste med sang, cello og cemballo. Ved koncerten bliver barokmusikken formidlet på en børnevenlig måde med de små børn i fokus. En klassisk koncert, hvor vi hører skøn barokmusik og de smukkeste julesange på cemballo og barok cello. Koncerten bliver formidlet på en børnevenlig måde med de små i fokus. Koncerten er interaktiv og engagerende, og foruden sin sangstemme bruger Svafa fortællinger, rekvisitter og bevægelse…
Kom til jul på Grevegård den 26. og 27. november, når Greve Museum slår portene op til to dage fyldt med julehygge for børn og deres voksne. Lørdag den 26. november og søndag den 27. november (begge dage kl. 10:30-16:00) flyder julestemningen ud af alle kringelkroge på Greve Museum. Her kommer teatergruppen Kosmonauterne på besøg, og de tager alle med på rejse, når de skaber en forestillingen om juleminder sammen med publikum. I nissens værksted er der mulighed for at lave årets julegaver. I stuehuset fortælles historier om jul i gamle dage, og på museets gårdsplads bliver den hyggelige kane…
Kom med til den første borgerworkshop for tilblivelsen af en helhedsplan for Havdrup. Denne første workshop handler om, hvad Havdrups identitet er. Havdrup er en fantastisk by, og du kan være med til gøre Havdrup endnu bedre. Opgaveudvalget for Havdrup By inviterer alle til borgerworkshop mandag den 21. november 2022 kl. 18.30-20.30 på Havdrup Skole i Storrum IA og IB. Hvad sker der på workshoppen? Havdrup er noget ganske særligt. Det ved alle os, der bor i byen uden tøven, men hvad er det sagt med ord? På workshoppen får du mulighed for at dele dine indtryk af Havdrup. Alle…
Tirsdag den 15.november kl. 09.54 rykkede politiet efter en anmeldelse ud til en utryghedsskabende mand, der opholdt sig ved en bil på parkeringspladsen ved Solrød Idrætscenter. Han skulle ifølge anmeldelsen svinge faretruende med et kosteskaft og fremtræde uligevægtig. Politiet blev mødt af manden, der var i besiddelse af et kosteskaft, men fik dog udramatisk anholdt ham. Der var tale om en 48-årig mand uden fast bopæl i Solrød Strand, som ved visitationen blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og en bilnøgle til en bil på parkeringspladsen. Bilen blev efterfølgende ransaget, således at politiet kunne mistænke den 48-årige for samlet…
Torsdag den 17. november kl. 19.30 holdes i Solrød Kirke en musikstund, som vi kalder for “Musik i november”. Der bliver fremført lys og eftertænksom musik i novembermørket, og det blandes med fællessang. Medvirkende er Per Bäcker, saxofon, Lars Ruuth, klaver og korledelse og Solrød StrandKor. Programmet varer en time, og bagefter byder vi på vin/øl/vand og chips. Der er fri entré. Kilde: Solrød Sogn
Bil i brand ved Tværvej/Solrød Byvej Søndag den 13.november kl. 22.53 indløb en anmeldelse om en bil i brand. Politi og brandvæsen kom frem til adressen, hvor en personbil var fuldt antændt, og der kom eksplosioner fra bilen. Brandvæsnet fik hurtigt ilden slukket, og branden havde heldigvis ikke spredt sig til andre personbiler eller bygninger. Politiet skal nu foretage en brandundersøgelse af bilen for at få kortlagt årsagen til branden, som mistænkes at være fyrværkeri i bilen. Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

