Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Borgmester Emil Blücher Foto: Solrød Kommune

    Kronik fra Borgmester Emil Blücher

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. november 2022 NYHEDER

    Tvinger vores nabokommuner os til at reducere vores service?

    Solrød Kommune hører til en lille eksklusiv skare, af kommuner hvor man kan besøge borgerservice uden tidsbestilling. Således kræver 90 ud af 98 danske kommuner, at man altid bestiller tid, før at eksempelvis passet eller kørekortet skal fornys.

    Men det er faktisk ikke givet, at vi vil kunne fortsætte med dette på den lange bane. Et stigende antal borgere fra andre kommuner, gør nemlig også brug af den udvidede service, som man finder i eksempelvis Vallensbæk og Solrød Kommune. I sidste ende betyder det, at vi som kommune bruger ressourcer og dermed penge, på at betjene borgere for andre kommuner – penge som vores egne skatteydere ender med at betale.

    Åbningstider reduceres med fuldt overlæg

    Én ting er at kommuner begynder at kræve tidsbestilling, og dermed indirekte tvinger borgere med akutte behov, til at besøge andre kommuner. En anden er at jeg kan se en tendens til, at kommuner i vores nærområde reducerer deres åbningstider i en grad, hvor det ikke kan undgå, at have betydning for hvor borgerne søger hen.

    I Roskilde Kommune har de eksempelvis valgt, kun at have åbent i Borgerservice mellem 09-14. Der er således ingen dage, hvor borgerne kan bestille tid tidligt om morgenen, eller sent om eftermiddagen.

    Kigger vi mod Greve Kommune, har de valgt at gå endnu længere. For at spare penge, vil der pr. 01.01.2023 kun være åbent 18,5 timer om ugen, fordelt på henholdsvis mandag, onsdag og torsdag. Og resultatet? Ja, det er kommunen faktisk meget ærlige omkring. I kommunens effektiviseringskatalog, kan vi således læse følgende:

    “Ligeledes må der forventes en akkumuleret ventetid, idet mulighederne for at bestille tid reduceres. Nogle borgere må derfor henvende sig i andre kommuner, hvis de ikke kan vente på at få en tid i Greve Kommunes Borgerservice.”

    Eller sagt på en anden måde: Greve Kommune spekulerer direkte i, at spare penge ved at sende deres borgere til borgerservicecentre i andre kommuner.

    Kampen mod bunden

    Tendensen jeg beskriver her, synes jeg er farlig. Det bliver nemlig hurtigt en kamp mod bunden, hvor kommunerne konkurrerer internt om at yde den dårligste service til deres borgere.

    Igennem de elleve måneder hvor jeg har haft min daglige gang på Solrød Rådhus, har jeg kunne se hvor velfungerende en Borgerservice, vi har her i kommunen. Vores medarbejdere er servicemindede og piv-dygtige, hvilket afspejler sig direkte i borgernes vurdering på Happy or Not-standeren som står i Borgerservice. Åbningstiderne er også bedre end i mange andre kommuner, og så er det relativt unikt, at alle besøg ikke kræver tidsbestilling.

    Men ser vi ind i en fremtid, hvor vi skal fungere som Borgerservice for hele vores opland, tvivler jeg på at vi kan fortsætte med at yde samme høje service.

    Det gode spørgsmål er, hvad løsningen på problemet er. Kan vi få ændret lovgivningen, så kommunerne pålægges at betale for udenbys ekspedition af deres borgere? Eller ser vi ind i en fremtid hvor kommunerne bør samkoordinere deres åbningstider, så vi holder åbent på skift og henviser til hinanden?

    Kilde: Borgmester Emil Blücher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.