Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Strikkeaften i SuperBrugsen Havdrup: Vi har brug for noget hyggeligt

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. november 2022 HAVDRUP

    En aften først i november strømmede 45 strikkere til personalestuen i SuperBrugsen i Havdrup.

    Der var nemlig arrangeret strikkeaften med tapas – og billetterne til arrangementet blev hurtigt udsolgt.

    – I øjeblikket sker der så meget negativt omkring os. Vi skal spare, der er krise og det er mørkt udenfor. Så vi har bare brug for at lave noget, der er rigtig hyggeligt og dejligt. Vi så, at nogle af vores kollegaer i Jylland havde lavet et strikkeevent, og det tænkte vi, ville passe godt hos os, siger Bodil Eggebrecht.

    Hun er gift med brugsuddeleren og hjælper til i non food-afdelingen en gang om ugen. Og så er hun og nonfoodkollegaen Hanne initiativtager til eventet.

    Flere skulle lære at strikke

    Konceptet var, at man blot skulle tage sit strikketøj med, og så blev der serveret tapas, et glas vin, kaffe og de gode hjemmebagte småkager fra bageren.

    – Niveauet for strikning var ligegyldigt. Der kom nogen, der slet ikke kunne strikke og som skulle lære det, og andre, der var habile strikkere. Tove fra Frugt & Grønt lærte en nybegynder at strikke, og Hanne fra non food-afdelingen hjalp også til hos de nye strikkere, forklarer Bodil.

    Deltagerne blev sat ved ottemands-borde og kom således til at snakke med nogen, de ikke kendte før. Der blev delt tips, tricks og inspiration.

    – Folk snakkede og hyggede sig, og de ville meget gerne komme igen til et nyt arrangement og også meget gerne sidde sammen med de samme mennesker, lyder det fra Bodil, der fik hjælp af syv kollegaer til arrangementet.

    Et fællesskab i den mørke tid

    Den yngste deltager var cirka 14 år gammel og kom med en bedsteforælder, og så var der ellers kvinder i alle aldre.

    – Jeg kan godt lide tanken om, at når alt er lidt sort og mørkt, kan vi finde sammen i et fællesskab i lokalområdet. Detailhandlen er jo presset af høje energipriser og den generelle afmatning i samfundet, men måske kan vi som lokal butik få en anden funktion også, hvor man kan finde hinanden og mødes i det lokale miljø, siger Bodil, der regner med, at der kommer flere arrangementer fremover.

    Kollegaer fra SuperBrugsen i andre byer har vist interesse for idéen, så måske der også dukker strikkeevents op i andre byer på Sjælland.

    – Den gode tilbagemelding fra strikkedeltagerne, har givet os lyst og god energi til at arrangere lignede aftener. Og spændende planer til kommende strikkeevents er allerede på tegnebrættet, udtaler Bodil.

    Kommende arrangementer vil blive offentliggjort på Superbrugsen Havdrups Facebookside og på opslag i nonfoodafdelingen.

    Kilde: Viborher.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    HavdrupListen – Havdrups stemme i byrådet

    FDF Havdrup arrangerer igen Havdrup familieløb.

    Gør morsdag til familiensdag.

    HAVDRUP BØRNEROCK

    Dennis har udviklet slagteren i SuperBrugsen Havdrup: Vi vil gerne være en madbutik

    Tale ved juletræstænding 2022

    NYT fra Havdrup Kirke

    ChristinaMie &C – et cirkulært iværksætteri.

    Kom med til Høstfest i Havdrup

    HavdrupListen inviterer til dialog til høstfesten

    Hos Nails by Scharling har de travlt

    HVAD ER TRIFU ODOUR?

    Nyt fra Havdrup Gymnastik

    Nyt fra SuperBrugsen i Havdrup

    Retræte giver dig nye kræfter

    Sogneudflugt til Bosjökloster i Skåne

    Skøn fastelavns søndag i Havdrup Idrætscenter

    Min barndoms grøftekant kommer tilbage

    Børnefamiliegudstjeneste med fællesspisning

    Nyt fra Havdrup Kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. marts 2026

    Præsentation af ældrerådet i Solrød

    11. marts 2026

    Portalens smukke galleri er rammen om en ny spændende udstilling

    10. marts 2026

    Solrød FC søger frivillige

    10. marts 2026

    Optimisme hos Venstre i Solrød efter generalforsamling

    10. marts 2026

    Familieejet bageri fra 1963 kåret som Årets Bedste Bagerkæde

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.