For at få input så tidligt som muligt har byrådet valgt at sende de forslag til besparelser og effektiviseringer, der er på spil i kommunen, i høring hos brugerbestyrelser allerede før sommerferien. Hele kataloget med spareforslag kan ses på www.solrod.dk. Byrådet i Solrød Kommune står over for en træls, men nødvendig opgave. Efter sommerferien skal de lokale byrådspolitikere nemlig træffe en række svære valg og finde besparelser og effektiviseringer for i omegnen af 40 mio. kr., fordi indtægter og udgifter i kommunen fremover ellers ikke kommer til at hænge sammen. I forsøget på at få det bedste grundlag at træffe…
Forfatter: Lotte Bøgevig
Det er en stor dag i dag. For selvom vi i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har et lille – alt for lille – budget, så er vi stenrige på aktive interessenter. Aktive borgere i alle aldre, der tilsammen udgør hundredvis af frivillige foreninger og tusindvis af medlemmer, der arbejder frivilligt for deres interesser inden for kunst, kultur, folkeoplysning, idræt, sport og alt derimellem. Faktisk er halvdelen af Solrød Kommunes indbyggere medlemmer af en forening, som Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget på den ene eller den anden måde arbejder sammen med. Og for. Og læg mærke til, at jeg siger “for”. For…
Solrød Kommune vil melde sig ind i Øresundsvandsamarbejdet, som arbejder aktivt for en fælles og koordineret udvikling af et bæredygtigt Øresund. Havmiljøet i Køge Bugt skal tages alvorligt. Det er de syv kommuner i Køge Bugt Alliancen – herunder Solrød Kommune – særdeles enige om, og alliancen blev stiftet med netop det formål at arbejde for et bedre havmiljø og en mere bæredygtig udvikling af Køge Bugt. Et af alliancens mål er at få udpeget Køge Bugt som en Marin Naturnationalpark, og i den forbindelse har alliancens syv borgmestre anbefalet, at kommunerne melder sig ind i Øresundsvandsamarbejdet. Den anbefaling har…
Havestuen i Solrød Bibliotek og Kulturhus og sommerhuset ’Kunda’ tæt ved stranden skal fremover kunne bruges til børnehavebørn. Samtidig bliver Parkbo Vuggestue og Børnehave renoveret og ombygget, så der også her bliver mere plads til flere børn. Rigtig mange børnefamilier er glade for at slå sig ned i Solrød Kommune, og det har gjort, at der de senere år har været tryk på dagtilbudsområdet, og nu tager byrådet endnu et tiltag for at skabe plads til flere daginstitutionsbørn. Det sker ved, at Havestuen på Solrød Bibliotek og Kulturhus bliver lavet om til et fast opholdsrum til en børnehavegruppe. Som det…
Du kan komme med dine input til Solrød Kommunes nye Kultur-, idræts- og fritidspolitik på www.solsiden.solrod.dk fra den 12. juni til den 1. august 2023. Der skal være mere kunst og kultur i det fri, flere muligheder for at bruge kommunens lokaler og mere plads til de unges kulturelle udfoldelse. Det er nogle af pointerne i et forslag til kommunens nye kultur-, idræts- og fritidspolitik, som byrådet gerne vil have borgernes input til. Politikken er skabt på baggrund af en lang række dialogmøder, der det seneste halve år har været afholdt med borgere og foreninger og tager udgangspunkt i konklusionerne…
I fremtiden bliver det lettere at få adgang til stranden og havet, hvis man fx er bruger af en kørestol. Det bløde sand på stranden gør det vanskeligt for kørestolsbrugere og dårligt gående at komme helt ned på stranden og ud i vandet, men i fremtiden bliver det lettere for alle borgere at nyde kommunens smukke kystlinje. Byrådet har nemlig nu sat gang i etableringen af en ca. 1,6 m bred, handicapvenlig stiforbindelse fra Strandens Hus og hele vejen til badebroen. ”Stranden er et af kommunens største aktiver, og det er virkelig dejligt, at vi nu kan gøre det lettere…
Kom med på en historisk gåtur på Mosede Forts volde, når en af museets dygtige formidlere fortæller om fortets historie. Steen Rasmussen er en af Mosede Forts frivillige historieentusiaster, og han har været tilknyttet museet i mange år. På gåturen viser han det militære anlæg frem, fortæller om fortets armering og introducerer nogle af områdets mange skjulte huler. Derudover fortæller Steen også om restaureringen af de to kanoner, der nu står flot på fortets volde, og han viser de uniformer og de originale håndvåben frem, som sikringsstyrkens soldater bar under 1. Verdenskrig. Få det hele med Når du har købt…
Solrød Strands Grundejerforening (SSG) har i mere end seks år kæmpet for at skaffe tidssvarende og tilstrækkelige faciliteter til de eksisterende klubber, der har aktiviteter på vandet, i vandet eller ved vandet på Østre Strandvej 26-30 i Solrød. Sejlklubben, vinterbaderne, kajakklubben og dykkerklubben havde i årevis presset på for at få bedre og mere tidssvarende forhold. Større lokaler samt nye toilet- og badefaciliteter var nødvendige, for at fastholde de mange nye medlemmer. Vinterbadeklubben og kajakklubben havde de største problemer med at håndtere en stor tilgang af nye medlemmer. SSG iværksatte en kampagne for at overbevise medlemmerne af Byrådet om nødvendigheden…
Børn og unge fra FDF Havdrup mødtes i Kristi himmelfartsferien med 1.500 andre FDFere til udfordringer og leg til Væbnermesterskabet. 6 FDFere fra Havdrup var i Kristi himmelfartsferien rundt i Storkøbenhavn for at deltage i Væbnermesterskabet – en landsdækkende konkurrence for 11-18årige FDFere og deres ledere arrangeret af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. De voksne leger med I FDF sætter de voksne rammerne for et fællesskab, hvor alle kan være med. Det viser sig på Væbnermesterskabet ved, at holdene er sammensat af 3-6 børn og 1-2 voksne ledere. De voksne motiverer og holder gejsten oppe, men de kender ikke dagens…
Gospelkoret Joyful Noise sætter et stort punktum for en forrygende sæson med hele to sommerkoncerter i år. Koret plejer at holde en enkelt sommerkoncert, men koncerterne er altid et kæmpe tilløbsstykke, så for at sikre, at alle, der har lyst, får muligheden for at opleve den fantastiske stemning og de medrivende sange, prøver koret som noget nyt at holde to koncerter. De afholdes lørdag den 10. juni kl. 15.00 og mandag den 12. juni kl. 19.00, begge i Solrød Strandkirke. Koncerterne er gratis, og som altid er der mulighed for at købe lodder og kaffe og kage i pausen. Koret…
Gårdbørnehaven i Gammel Havdrup – galt eller genialt? For nøjagtigt ét år siden købte Solrød Kommune ejendommen Solbakkegård, godt og vel en kilometer nordøst for Havdrup Skole. Tanken med købet var at lave en ny gårdbørnehave, som et supplement til kommunens populære naturbørnehave i Karlstrup Nyskov. For tiden er lokalplanen for ejendommen, hvilket har affødt en del kommentarer, særligt fra landsbylauget på borgermødet. Jeg vil derfor prøve at give et indblik i nogle af de tanker der ligger bag projektet, og hvilke potentialer som en gårdbørnehave kan give. Høj fertilitet og mange børnefamilier presser kapaciteten Gennem de seneste år har…
Det er mere end 50 år siden, at Sten Christensen flyttede til Solrød. Dengang var der kun 5-6.000 indbyggere i Solrød Strand, ingen S-togsstation, intet Solrød Center og utrolig mange marker. Men han har holdt fast i byen og fulgt dens udvikling – og ovenikøbet engageret sig utroligt meget i den. Sten Christensen runder 80 år d. 29. maj, og der er derfor god grund til at se tilbage på de mange år i byen. Han er nemlig uddannet optiker og optometrist og har i mere end 30 år ejet Profil Optik i Solrød Center. Han flyttede til Solrød i…
Sognecaféen besøger trolden i Vallensbæk Hver onsdag formiddag mødes Sognecaféen på Bistrupvang 33 i Havdrup til samvær, foredrag eller strik og hygge. Men indimellem sker der noget helt særligt: Onsdag den 14. juni indbyder Britta Laursen og Dorrit Nielsen, som planlægger møderne, til en lille udflugt for at besøge skovtrolden i Vallensbæk. Det er kunstneren Thomas Dambo, der sammen med lokale frivillige har bygget trolden af genbrugstræ. Trolden gemmer sig et sted i skoven og indbyder til at gå på opdagelse i naturen. ”Men bare rolig”, siger Britta, ”jeg har været ude i skoven og ved, hvor den er, så…
De forargede og de super tolerante Vi lever i en tidsalder, der bedst kan beskrives som krydsfeltet af forargelse og blind tolerance. Der er noget lækkert ved at være forarget og dele forargelsen med de andre forargede, og det er lige så lækkert at være tolerant på grænsen til det kriminelle og udstille, hvor tolerant man er. Jesus sagde, at hvis man ville bede til Gud, skulle man gå ind i sit lønkammer og lukke sin dør og ikke som farisæerne rende rundt på torve og gadehjørner og betale nogen for at blæse i basun, så pøbelen kunne se, hvor…
HOFOR, KLAR Forsyning, Naturstyrelsen og Solrød Kommune har indgået en aftale om finansiering af vand- og naturprojektet Solrød Bæk. Det samlede projekt forventes at koste ca. 40 mio. kr. Mere biodiversitet, mindre CO2-udledning, mere skov, bedre beskyttelse af drikkevandet, klimatilpasning af Havdrup og samtidig en fornuftig løsning for landmændene. Det store vand- og naturprojekt langs med Solrød Bæk er en gevinst på mange fronter, og nu har parterne for alvor taget næste skridt mod en realisering af projektet ved at indgå en aftale om finansiering af de enkelte tiltag. Der er nu underskrevet to partnerskabsaftaler, der skal sikre, at projektet…
Politiet og Rådet for Sikker Trafik sætter i denne uge (uge 21) fokus på de trafikanter, der kører over for rødt lys. Dem er der for mange af i trafikken, viser to undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik. De fleste respekterer det røde lys i trafikken, men der er også en hel del, der ikke gør. I den her uge sætter en stor del af landets politikredse ind med kontrol i lyskrydsene for at få flere til at respektere det røde lys. Indsatsen bakkes op af Rådet for Sikker Trafik, der lancerer en indsats på sociale medier, hvor alle bliver…
Det er et land med en umådelig variation af landskaber, planteliv, dyreliv og kulturer. Kom til fredagstræf og foredrag fredag den 30. juni og tag med til Ecuador gennem fortællinger, fotos og video. Vidste du, at nogle af Sydamerikas højeste bjerge ligger i Ecuador, og at landet nærmest er et kalejdoskop af europæiske og indianske gener og kulturer? At Ecuador fik sit navn, fordi ækvator går lige igennem landet? Det og mange flere historier kan du se frem til, når Leif Stubkær besøger Jersie Sognehus til fredagstræf den 30. juni kl. 16.45 – 20.30. Fredagstræf er et fast arrangement den…
Ældre Sagen Solrød fik pr 1. maj en ny aktivitet med fire frivillige og for tiden seks deltagere føjet til de mange aktiviteter, som lokalafdelingen i forvejen har gang i: Torsdagscaféen. Torsdagscaféen i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter har hidtil været drevet af en lokal gruppe frivillige under Alzheimerforeningens Lokalforening Østsjælland, men siden 1. maj er det Ældre Sagen Solrød, der driver Torsdagscaféen videre og har indgået en samarbejdsaftale med Solrød Kommune. – Det er dog stadig de samme fire frivillige, der fortsætter aktiviteten, understreger Greta Larsen, som for snart ni år siden tog initiativ til et mødested i Solrød for…
Ulla og Ernst Brangstrup kan den 8. juni 2023 fejre diamantbryllup. Ægteparret kom til Solrød i 1970 som dengang hed Havdrup Solrød kommune og de har således oplevet den stor udvikling der er sket i gennem tiderne i Solrød kommune. Ulla og Ernst kom til Solrød efter kortere boligophold i Ballerup og København. Det var dejligt at komme på ”landet” og opleve Solrød strand og trylleskoven og klakgraven. Ægteparret mødte hinanden i 1961 på fælles arbejdsplads, og har således holdt sammen i 62 år. De gik begge på efterløn i 1999, og har haft mange gode rejser. De har også…
At stå bag disken i Solrød Lakrids, er simpelthen noget af det bedste. Vi bliver dagligt fyldt med kærlighed og positive vibrationer. Vi oplever en kæmpe opbakning til vores produkter og Brand, og jeg tror ikke vi kan finde bedre ambassadører for vores lakrids, end vores kunder. Det måske populæreste produkt er Pyramidesalt, men flere og flere får øjnene op for Hot Cayenne som er den spicey variant, og det er i øvrigt også min favorit. Kigger vi lidt ud i fremtiden, kunne det være enormt spændende at bygge om, så produktionen af lakrids kunne ske i selve butikslokalet. Det…
Kirkegård, præstegårdshave og dele af præstegårdsjorden i Havdrup bliver i disse år brugt som et eksperimentarium for, hvordan man som folkekirke kan tænke biodiversitet og forkyndelse ind i naturen omkring kirkens fysiske rammer og skabe nye rum for forkyndelse, undervisning og diakoni. ”Den grønne tråd” kendetegner Havdrup Kirke. Det betyder, at kirken er langt fremme med at tænke natur, biodiversitet og bæredygtighed ind i alle aktiviteter. Den grønne tråd væver sig ind og ud af kirken, sognehuset og præstegården og nu også præsteengen med frugtlund, shelters og nyplantet skov, som åbnes for offentligheden den 24. maj. Den grønne tråd Præst…
Centerforeningens ambitioner for bymidten løftes til nye højder med et imponerende pariserhjul midt i centrum, når Solrød Center inviterer til stor byfest d. 2. juni. Spændingen stiger i Solrød Center, for der er ikke længe til, at centerforeningen – som udgøres af alle centrets butikker – afholder den længe ventede byfest, som bliver den allerførste af sin slags i Solrød. Byfesten er et produkt af centerforeningens vision om at udvikle bymidten til et socialt, kulturfyldt og underholdende samlingspunkt for alle i Solrød og omegn, og ambitionerne for festen er mildt sagt høje. Netop højder bliver også et tema på dagen,…
Kom til hyggeligt børneloppemarked i Bibliotekshaven ved Solrød Bibliotek og Kulturhus søndag den 4. juni kl. 11-13. Her kan du sælge det legetøj eller tøj, du ikke længere bruger, noget, du selv har lavet, eller arrangere en lille aktivitet i din bod. Hygge, leg og fællesskab er det vigtigste. Tilmelding: Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig og dine børn ved at sende en mail til martarasmussen@hotmail.com. I mailen bedes du blot skrive dit navn samt antallet af børn og boder, I deltager med. Du er tilmeldt, når du får en bekræftende mail. Skulle der vise sig at være…
Lørdag d. 3. juni kl. 10.30-11 er der teaterkoncert for de 2-7 årige i Bibliotekshaven ved Solrød Bibliotek og Kulturhus. Kom og lyt til træerne sammen med skrædderkaninerne Zig og Zag, når de tager på en musikalsk rejse ind i Papirskovens eventyrlige univers. Fortællekoncerten er baseret på børnebogen ‘Skrædderkaninerne lytter til træerne’ og er et samspil af højtlæsning, levende musik og sang. Genkendelige, klassiske mesterværker strømmer ind og ud af fortællingen. Vi møder kaninerne, da de er i gang med at sy en luftballon. De har arbejdet alt for meget, alt for længe, og da de endelig er færdige, falder…
De syv borgmestre i Kommunealliancen er ved at behandle seks anbefalinger til, hvordan havmiljøet i Køge Bugt kan genetableres. Som et led heri deltog de fleste af borgmestrene mandag den 15.maj 2023 i en knap 6 timer lang sejltur på bugten arrangeret af foreningen Køge Bugt Stenrev. Anbefalingerne skal efterfølgende behandles i byrådene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner. Begræns klapning af store mængder af slam, undgå mere råstofindvinding og stop planerne om ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt. Sådan lyder tre af seks anbefalinger fra Kommunealliancen, der dækker over syv kommuner langs Køge Bugt, der…
I 2021 blev Åmarkslund plantet – en skov på knap 7 hektar svarende til 10 fodboldbaner. Skoven består udelukkende af hjemmehørende træer og ligger langs Åmarken lige uden for Naurbjerg. I 2023 fylder Åmarkslund 2 år og træerne er ved at vokse til. Derfor inviterer vi til skovens dag sammen med Bo Teglhus Andersen, der både er skov og landskabsingeniør og naturvejleder på Skovskolen. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Bo vil stå for en rundvisning, hvor han bl.a. kommer ind på: Natursyn. Vores behov for natur/mad. Landskabets udvikling fra fortid til nutid og et kig ind i fremtiden.…
Ulla Thornberg har foruden skulpturer, relieffer og unika-keramik lavet reproduktioner af fade til Køge Museum ud fra potteskår fundet ved en udgravning. Det er også blevet til flere spisestel til restauranter og Køge Museum. Udvalg af den store produktion vises i Kulturhusets montre. Ulla Thornberg er uddannet på Holbæk Kunsthøjskole og har i sit virke som lærer undervist i billedkunst. I 2004 flyttede Ulla Thornberg sit atelier fra Varpelev til Strøby Ladeplads ved Køge Bugt, hvor hun dagligt inspireres af vandet og naturen. Efter mange år med det klassiske lertøj besluttede Ulla Thornberg, at flytningen skulle være anledning at give…
Er et job som fx pædagog eller handicaphjælper noget for dig, så kom til branchedag den 25. maj og bliv klogere på jobmulighederne. Er du nysgerrig efter at høre mere om dine muligheder for at arbejde inden for det pædagogiske område og gøre en forskel for andre? Så kom og vær med til vores gratis arrangement torsdag den 25. maj kl. 9.50-12.15 på Solrød Bibliotek, mødelokale på 1. sal, Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand. Tilmelding senest en 22. maj kl 12 til erhvervskonsulent Eva Wendt på enten mail ewe@solrod.dk eller tlf. 40410054. Der er mangel på arbejdskraft inden for…
I maj og juni udstiller Sven-Erik Thøfner sine farverige og sprudlende malerier på den lange vandregang på Køge Sygehus. Malerierne er ansigter eller grupper af mennesker, som måske hører sammen. De betragter dig som beskuer og tænker måske deres… De er udtryksfulde, tankefulde, dragende og distancerende på samme tid. Du må stoppe op og kigge nærmere. De sætter vores tanker i gang. Sven-Erik er lokal kunstner fra Solrød og fortæller, at han er inspireret af selfie kulturen. “Vi tager fotos af os selv, som vi gerne vil ses. Vi tager selfies sammen med dem, vi gerne vil vises sammen med.…
Onsdag d. 24. maj kl. 10-12 er der workshop om zoneterapi for babyer og børn op til ca. 2 år i Barselscafeen i Solrød Bibliotek og Kulturhus. Workshoppen indeholder generel info om zoneterapi, i særdeleshed til babyer og de problematikker babyer ofte møder. Der vil være en grundig gennemgang af grundpunkter inden for zoneterapi. Zoneterapi er blide tryk under fødderne, som stimulerer blodcirkulationen og energistrømme i hele kroppen. Zoneterapien er med til at nedsætte spændinger, fremme immunforsvaret, give afslapning og ny energi. Nyfødte og babyer kan have stor gavn af zoneterapi. Zoneterapi kan bl.a. bruges til at behandle kolik, soveproblemer…
