Gårdbørnehaven i Gammel Havdrup – galt eller genialt?
For nøjagtigt ét år siden købte Solrød Kommune ejendommen Solbakkegård, godt og vel en kilometer nordøst for Havdrup Skole. Tanken med købet var at lave en ny gårdbørnehave, som et supplement til kommunens populære naturbørnehave i Karlstrup Nyskov. For tiden er lokalplanen for ejendommen, hvilket har affødt en del kommentarer, særligt fra landsbylauget på borgermødet. Jeg vil derfor prøve at give et indblik i nogle af de tanker der ligger bag projektet, og hvilke potentialer som en gårdbørnehave kan give.
Høj fertilitet og mange børnefamilier presser kapaciteten
Gennem de seneste år har mange børnefamilier fået øjnene op for, at det er godt at bosætte sig i vores kommune. Vi har derfor et behov for løbende at udvide med nye institutionspladser, for at sikre plads til de mange børn. Netop den opgave er historisk set både blevet løst ved at udvide kapaciteten i de eksisterende institutioner, men også ved at oprette helt nye institutioner.
Opgaven med at skabe flere pladser, bliver dog kun sværere som tiden går. Vi har nemlig ikke store kommunale arealer, som står ubebyggede hen. Samtidig har byggepriserne ramt et niveau, hvor prisen på en klassisk daginstitution er så høj, at den udfylder størstedelen af den økonomiske ramme, vi som kommune må lave anlægsprojekter for.
Det er i dette lys, at idéen til gårdbørnehaven er født. Solbakkegård vil nemlig både kunne skabe mere kapacitet, vil være langt billigere at etablere sammenholdt med en klassisk integreret institution, og vil sidst men ikke mindst tilbyde en spændende udeprofil for børnene.
11,8 mio. kroner vs. 53 mio. kroner
Hele konceptet med en natur- eller gårdbørnehave, er at børnene skal opholde sig udendørs det meste af tiden. En gårdbørnehave stiller derfor færre krav til de indendørs facilliteter, sammenholdt med en klassisk integreret institution som fx. Tryllehytten eller Eventyrhaven. Færre kvadratmetre betyder en lavere pris på byggeriet, og det i en sådan grad, at det er mærkbart.
Solbakkegård er købt for 4,4 mio. kroner, og som det ser ud nu, vurderingen er at en ny bygning som vil kunne rumme 60 børn, vil stå i en pris på 7,4 mio. kroner.
Kigger vi mod Køge Kommune, er de ved at opføre en børnehave i Køge Nord til 90 børn. Byggeriet opføres som modulbyggeri, og har en pris alene for bygningen på forventet 53 millioner kroner. Set med økonomiske briller, står gårdbørnehaven derfor til at blive et projekt, med en særdeles sund økonomi.
En debat præget af misforståelser
Bølgerne gik som sagt højt, på borgermødet om lokalplanen for Skolevej 70. Én af årsagerne hertil, tror jeg skal findes i, at der forud for borgermødet havde bredt sig en række forskellige misforståelser om projektet.
Én af dem bestod i, at der i lokalplansforslaget står nævnt tre træer, som er særligt bevaringsværdige. Dette var blevet tolket som at tæt på al anden beplantning på grunden ville blive ryddet. Intet kunne dog være fjernere fra ambitionerne bag købet af ejendommen. Lige fra starten af, har tanken været at gøre brug af gårdens frugtlund, samt at beholde mest mulig af den eksisterende bevoksning. Netop udearealerne er nemlig noget af det, som kan gøre gårdbørnehaven til et helt unikt sted at være barn.
En anden misforståelse bestod i, at man forventede at tæt på alle børne ville komme fra Solrød Strand. Sagen er dog den, at der næste sommer står til at mangle 53 børnehavepladser i vores pasningsdistrikt i Havdrup, stigende til 60 pladser i 2025. Gårdbørnehaven står til at kunne have op til 90 pladser, og det vil derfor være naturligt, at en stor del af børnene vil komme fra netop pasningsdistriktet i Havdrup.
En sidste misforståelse bestod i, at visse borgere var nervøse for, at der ville blive opført en bygning på grunden, som ikke vil passe ind i omgivelserne. Lokalplansforslaget indeholder dog hele syv forskellige underafsnit, som skal sikre at bygningen opføres med tydelige associationer til typisk gårdbyggeri. Der er ligeledes lagt op til, at gårdens eksisterende lade skal bibeholdes, og danne ramme for forskellige pædagogiske aktiviteter.
Blandt deltagerne var der dog også mange konstruktive inputs i forhold blandt andet trafiksikkerhed, normering og bebyggelsesprocent, som naturligvis vil indgå i den videre politiske behandling af lokalplansforslaget.
Optimismen er intak
På trods af et hektisk borgermøde, er jeg stadig optimistisk, i forhold til at realisere projektet om en gårdbørnehave. Mit håb i den forbindelse er at mange af landsbylaugets bekymringer, kan adresseres i et tilrettet lokalplansforslag.
Lykkedes det, er jeg sikker på at gårdbørnehaven vil blive aktiv for lokalområdet. Alt for ofte hører vi om landsbyer, der mister offentlige funktioner, og derfor ser ud i potentielle prisfald for landsbyboerne. Med projektet her, gør vi det modsatte. Lur mig, om ejendomsmæglere ikke kommer til at nævne i salgsannoncerne, at netop denne landsby har sin egen gårdbørnehave i “baghaven”.
Kilde: Emil Blücher