De syv borgmestre i Kommunealliancen er ved at behandle seks anbefalinger til, hvordan havmiljøet i Køge Bugt kan genetableres. Som et led heri deltog de fleste af borgmestrene mandag den 15.maj 2023 i en knap 6 timer lang sejltur på bugten arrangeret af foreningen Køge Bugt Stenrev.
Anbefalingerne skal efterfølgende behandles i byrådene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.
Begræns klapning af store mængder af slam, undgå mere råstofindvinding og stop planerne om ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt. Sådan lyder tre af seks anbefalinger fra Kommunealliancen, der dækker over syv kommuner langs Køge Bugt, der samarbejder om at passe på havmiljøet.
Mandag den 15. maj var Kommunealliancens syv borgmestre inviteret på sejltur af foreningen Køge Bugt Stenrev. Turen gik fra Køge Marina til Avedøre Holme, hvor der muligvis skal etableres ni kunstige erhvervsøer. Undervejs fortalte Allan Seller fra Køge Bugt Stenrev om arbejdet med at etablere stenrev i bugten, som skal genskabe noget af det dyre- og planteliv, der er gået tabt.
”Køge Bugt er smuk og rig på oplevelser hele året rundt, men den sørgelige sandhed er, at under overfladen har bugten store problemer. Den årelange udvinding af råstoffer har ført til flere døde områder. Klapning af store mængder slam skaber ændringer i biodiversiteten. Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på bugten, som vi gør i dag. Derfor har vi udarbejdet nogle helt enkle anbefalinger, som vi meget gerne ser indarbejdet i en plan for at gøre Køge Bugt til marin naturnationalpark,” siger borgmester Emil Blücher fra Solrød Kommune.
På baggrund af de massive påvirkninger, der er tale om i Køge Bugt, har Kommunealliancen følgende anbefalinger til, hvordan man i fremtiden skal genetablere dyre- og planteliv i bugten. Anbefalingerne bliver behandlet i de syv kommuners byråd i den nærmeste fremtid.
Den kommende marine naturnationalpark skal beskytte hele Øresund
Hele Øresund – også den sydlige del af Øresund – bør beskyttes af den marine naturnationalpark. Det eksisterende Øresundhedsvandssamarbejde omfatter allerede i dag både den nordlige og sydlige del af Øresund. Det anbefales derfor, at miljøministeren træffer beslutning om, at den kommende marine naturnationalpark udvides til at omfatte hele Øresund.
Undlad at udpege nye områder til råstofindvinding i Køge Bugt
Det anbefales, at erhvervsministeren i den kommende reviderede havplan tager hensyn til naturen i den sydlige del af Øresund, og ikke kun betragter området som en råstofressource.
Stil krav om naturgenopretning, hvis råstoftilladelser forlænges
Det anbefales, at Miljøstyrelsen ikke giver tilladelse til forlængelse af de nuværende råstofområder medmindre der samtidig stilles krav om kompenserende anlæg som f.eks. etablering af stenrev, genopretning af tidligere stiksugeområder, udplantning af ålegræs m.v. I forlængelse heraf anbefales, at reglerne ændres, så det bliver nemmere at foretage genoprettende tiltag af havnaturen.
Gør det økonomisk byrdefuldt at skade havmiljøet
Afgifterne på at indvende råstoffer og på at dumpe materialer i havet bør mangedobles for at gøre det økonomisk omkostningsfuldt at skade havmiljøet og i stedet øge incitamentet til at genanvende bygningsmaterialer og vælge andre råstoffer, som ikke påvirker havnaturen.
Begræns klapning i Køge Bugt
Det skal være slut med at klappe store mængder af materialer fra anlægsprojekter som fx Lynetteholm i Køge Bugt. Derudover bør det helt forbydes, at klapning sker på vanddybder under 8 meter.
Stop etableringen af 9 kunstige erhvervsøer
På baggrund af de negative konsekvenser for havmiljøet (ålegræsenge og dumpning af jord) samt de negative miljømæssige konsekvenser på land, anbefales det, at Hvidovre Kommune og SVM-regeringen indstiller planerne om etableringen af Holmene.
Fra de syv kommuner deltog:
• Borgmester Kent Max Magelund, Brøndby Kommune
• Borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk Kommune
• Borgmester Merete Amdisen, Ishøj Kommune
• Borgmester Pernille Bechmann, Greve Kommune
• Viceborgmester Niels Hörup, Solrød Kommune
• Borgmester Marie Stærke, Køge Kommune
• Udvalgsformand Flemming Petersen, Stevns Kommune
Fakta: Uddrag af rapport udarbejdet af Kommunealliancen
Råstofudvinding
Køge Bugt er et af de områder i de danske farvande, hvor der foretages allermest sandsugning, også kaldet råstofindvinding. Over årene er der suget og gravet mio. af m3 sand, grus og ral op af havbunden i Køge Bugt:
• 4,3 mio. m3 råstoffer indvundet fra 2008-2017
• 2,2 mio. m3 råstoffer indvundet fra 2018-2022
Omfanget af sandsugning og råstofindvinding har omfattende fysiske og miljømæssige konsekvenser for havmiljøet. Råstofindvindingen i Køge Bugt er så voldsom, at det tydeligt ses på dybdekortet, hvor sandsugningen efterlader store sorte huller i havet (sugehuller), hvor alt liv er tilintetgjort.
Klapning af slam
Opgørelser fra Miljøstyrelsen viser, at Køge Bugt er blandt de områder, hvor der er blevet klappet mest i de seneste år. Alene i perioden fra 2013-2018 er der blevet dumpet mellem ca. 190.000-250.000 m3 slam på 4 klappladser i Køge Bugt (primært fra udvidelsen af Københavns Nordhavn).
Inden klapningen fra etableringen af Lynetteholmen blev indstillet, nåede man på et halvt år at klappe 228.000 m3 slam i bugten. Lynetteholm projektet havde dog i alt tilladelse til at klappe 2,5 mio. m3 slam i Køge Bugt, også selvom det blev vurderet, at 1,4 mio. m3 af slammet ville sprede sig ud i andre områder i Køge Bugt. Klapning af store mængder slam er i sig selv skadeligt for havmiljøet og kan, afhængig af vindforhold, resultere i flere skadevirkninger i form af ændringer af biodiversiteten også længere væk fra selve klappladsen.
Ni kunstige erhvervsøer planlægges i Køge Bugt
Hvidovre Kommune og den tidligere VLAK-regering indgik i 2019, som led i udspil til Hovedstaden 2030, en aftale om at påbegynde arbejdet med at etablere ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. Erhvervsøerne vil udgøre et areal på 3,2 kvadratkilometer med plads til op til 380 nye virksomheder. Af redegørelsen om havplanen fremgår det således også, at der udlægges et areal til Hvidovre Kommunes landindvindingsprojekt om op til 9 nye holme i forlængelse af det nuværende Avedøre Holme.
De ni kunstige øer syd for Avedøre Holme vil fjerne 3 kvadratkilometer ålegræs, som vil få store konsekvenser for havmiljøet i bugten. Kommunerne er sammen med forskere ved Århus Universitet ved at få belyst effekterne heraf.
Behov for bedre rensning og færre overløb
Med etableringen af Holmene overvejes samtidig, at Hovedstadens tre renseanlæg samles på Holmene på ét anlæg. I dag renses spildevandet fra indbyggere og industri i København på tre renseanlæg – Lynetten, Damhusåen renseanlæg og Avedøre Spildevandscenter – hvor spildevandet fra Lynetten og Damhusåen udledes i hovedvandopland Øresund, mens spildevandet fra Avedøre udledes i hovedvandopland Køge Bugt. På nuværende tidspunkt udleder Københavns tre renseanlæg – Lynetten, Damhusåen og Avedøre Spildevandscenter – til sammen 23.600.000.000 liter renset spildevand hvert år. Hvis alle hovedstadens spildevandsanlæg samles på Holmene, vil den samlede spildevandsmængde skulle udledes i Køge Bugt, og den årlige spildevandsudledning i Køge Bugt vil stige med over 380 procent. Selvom spildevandet er renset, vil det fortsat føre til væsentlig større kvælstofudledninger og udledninger af øvrige næringsstoffer til det allerede udfordrede havmiljø.
Kilde: Solrød Kommune