Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Havdrup Kirke åbner Præsteengen

    0
    By Lotte Bøgevig on 19. maj 2023 KIRKERNE

    Kirkegård, præstegårdshave og dele af præstegårdsjorden i Havdrup bliver i disse år brugt som et eksperimentarium for, hvordan man som folkekirke kan tænke biodiversitet og forkyndelse ind i naturen omkring kirkens fysiske rammer og skabe nye rum for forkyndelse, undervisning og diakoni.

    ”Den grønne tråd” kendetegner Havdrup Kirke. Det betyder, at kirken er langt fremme med at tænke natur, biodiversitet og bæredygtighed ind i alle aktiviteter. Den grønne tråd væver sig ind og ud af kirken, sognehuset og præstegården og nu også præsteengen med frugtlund, shelters og nyplantet skov, som åbnes for offentligheden den 24. maj.

    Den grønne tråd

    Præst Kristine Stricker Hestbech er primus motor sammen med kirkens menighedsråd. Hun siger:

    – Jeg er enig med den netop afdøde svenske biskop emeritus Martin Lönnebo, som mente, at forkyndelsen ikke kun skal foregå med ord. Vi skal aktivere vores sanser for at komme tættere på Gud.

    – Den grønne tråd går fra økologiske indkøb i Havdrup Brugs, til egne buketter på alteret, plukket af de mange stauder og blomster på kirkegården, der gødes af høns, som går i kirkegårdens lille skov.

    – Græsset vokser højt hos os. På kirkegården og i præstegårds- og sognehushaverne er græsset hjemsted for flere og flere insekter og fugle, svampe og mosser. Vi overraskes hele tiden af alt det, som pludselig dukker op for øjnene af os: hvide og gule anemoner finder vej i det uslåede græs sammen med nikkende fuglemælk, okseøje, violer og lærkespore. Planter, som aldrig har været der før, men som på forunderlig vis nu står i tætte tuer og skaber madpakker til insekterne, som igen er madpakker til fuglene.

    – Den grønne tråd væver sig også ind i de livsrum, vi tilbyder: pilgrimsvandringer i naturen, skovbadning i præstegårdshaven, gudstjenester i det grønne, konfirmandundervisning, sjælesorg i orangeriet, sindsromesser med stilhed, trospraksisgrupper og sorgterapi på kirkegårdens mange bænke.

    Kunstprojekt på Præsteengen

    Havdrup Kirke har søgt Statens Kunstfond og modtaget 50.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til støtte af kunstprojekt på præsteengen.

    Kunstprojektet bliver til i samarbejde med Karin Lorentzen, som er uddannet billedhugger fra kunstakademiet i 2002. Med stor passion for bæredygtighed ønsker hun at skabe værker, der øger biodiversitet og skaber gode rum for mennesker. Hun vil engagere mennesker på land og i by og åbne op for et større engagement i vores omgivelser.

    Karin Lorentzen arbejder på den måde, at hun giver form til de ønsker, savn og behov, som menighed, menighedsråd og præster i Havdrup måtte have. Det kunne være et ønske om en frugtlund som liturgisk område, at alt der plantes skal være spiseligt, så der er noget at spise og dele ud af i de fleste af årets måneder, et overdækket rum, der giver mulighed for at undervise konfirmander udenfor hele året osv.

    Karin Lorentzen og Kristine S. Hestbech har for få dage siden indledt det kommende samarbejde symbolsk ved sammen at pode et æbletræ, som skal plantes på Præsteengen.

    Havdrups indbyggere er inviteret

    Åbningen af hulvej og sti fra kirkegården til Præsteengen, hvor alle får adgang til præstegårdsjorden, finder sted onsdag den 24. maj kl. 18, Præstestræde 5, 4622 Havdrup.

    Karin Lorentzen kommer og fortæller om sine tanker og ideer til kunstprojektet. Alle kan bidrage med egne tanker og ideer denne aften, uanset hvor længe man har boet i byen. Måske giver området børnefamilier helt nye muligheder med anderledes natur tæt på, hvor de bor? Og måske har nogle lyst til at være grønne frivillige?

    Menighedsrådet inviterer interesserede til at komme og lytte med og tænke med og byder på lidt at spise og drikke undervejs. Så kom godt klædt på og medbring gerne et tæppe til at sidde på.

    Kilde: Havdrup Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.