Arbejdet med helhedsplanen, der skal revitalisere Havdrup Bymidte, går ind i sin afgørende fase, når der 1. juli bliver lavet et nyt midlertidigt byrum ved Havdrup Station. Så er det på fredag i næste uge, at der for alvor sker forandringer med Havdrup Bymidte. Den 1. juli bliver der nemlig dannet et midlertidigt byrum på parkeringsarealet ved Havdrup Station. Der vil bl.a. blive opstillet forskelligt byrumsinventar, træer og buske samt plantekummer med blomster. Her bliver desuden etableret strøm – både i den midlertidige periode og mere permanent – til brug for bl.a. juletræsbelysning og diverse arrangementer m.m. Desuden bliver Hovedgaden…
Forfatter: Lotte Bøgevig
Kl. 03.42 natten til mandag d. 27.06.2016 bakkede en bil igennem facaden til Guldsmeden i Solrød. Formentlig rød bil kørt fra stedet. Glas fra smadrede baglygter og plastplade formentlig fra bagkofanger på g-bilen sikret til sagen. Bilen udkørt via Solrød Byvej/Tåstrupvej/Cementvej/Køge Bugt Motorvejen imod nord, hvilket kunne konstateres da der var tabt glasstumper undervejs især ved svingende. Kontakt Politiet på 114, hvis I har hørt eller set noget Foto af Jimi A. Bøgevig
Gode nyheder til de mere end 23.000 butikker, der har Swipp: Med den seneste opdatering af appen er det nu muligt for alle danskere med en smartphone at bruge Swipp. Nu er Swipp en mobilbetalingsløsning for alle danskere med en smartphone og en dansk bankkonto. Swipp kommer nemlig nu med en opdatering af appen, der betyder, at bl.a. Danske Banks privatkunder nu også kan bruge Swipp. – Vi er glade for at kunne sige til vores mange erhvervskunder, at alle nu kan bruge Swipp til at betale med i butikkerne. Vi ved, at det har været en udfordring for butikkerne,…
Hvordan sikrer man sit hjem, før skybruddet rammer? Og hvad gør man egentlig, når først vandmasserne er trængt inden for? Juli og august er højsæson for skybrud. Bygge- og boligadministrationen Domea.dk giver dig her en række gode råd, som kan hjælpe dig tørskoet og sikkert gennem de næste par måneder, hvis du bor i en almen lejebolig. Det var et ekstremt skybrud, der onsdag den 15. juni ramte Horsens med 115 mm regn på lidt over tre timer. Statistisk set går der 246 år mellem, at man i ét område oplever så voldsomt et skybrud. Domea.dk er repræsenteret ved flere…
Sommeren er højsæson for bilferie. Vi giver dig her 5 gode råd til, hvad du skal huske, inden du drager afsted på din ferie og hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver bestjålet eller kommer ud for en ulykke. En god bilferie starter allerede hjemmefra og gerne flere uger før. Vil du være sikker på, at din ferie ikke bliver ødelagt, hvis du f.eks. er ude for en ulykke, så er det en god idé med en grundig forberedelse. Her er 5 ting, du bør have styr på, inden du drager på ferie: 1. Det røde Kort Hvis du…
Coding Pirates Indkaldelse til Stiftende Generalforsamling Tid: Mandag d. 27. juni 2016 kl. 19.00 Sted: Solrød Bibliotek (mødelokale på 1.sal, indgang til gymnasiet) Om Coding Pirates Foreningens formål er at fremme børn og unges produktive og kreative itkompetencer via afholdelse af ugentlige klubaftener, workshops og online kollaboration samt udvikling af dedikeret undervisningsmateriale sammen med andre Coding Pirates afdelinger. Coding Pirates sigter mod at uddanne innovative produktudviklere. Som hovednerve i foreningen står en bred og kvalificeret gruppe af udviklere, lærere, programmører, forskere og entreprenører, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og…
Solrød Kommune har netop ansat to nye skoleledere. Pernille Holmberg bliver ny leder på Havdrup Skole, og Carsten Hansen bliver ny leder på Munkekærskolen. Når det nye skoleår starter efter sommerferien, bliver det med nye ledere på to af skolerne i Solrød. På Havdrup Skole går den forhenværende skoleleder på pension i august, og i stedet har Solrød Kommune netop ansat viceskoleleder Pernille Holmberg. På Munkekærskolen har den tidligere skoleleder søgt andre udfordringer, og i stedet overtager Carsten Hansen, der kommer fra en lignende stilling på Vemmedrupskolen i Køge. Der var 16 stærke ansøgere til de to stillinger, og en…
Fejr din sommerferiestart i Solrød Center til Fyraftens Fredag, hvor musikken denne gang leveres af album-aktuelle Jakob Sveistrup. Fyraftens Fredag Loungen åbner dørene kl. 16, og Jakob Sveistrup rocker sin nye musik i absolut særklasse fra kl. 16.30. Der vil være mulighed for at købe forfriskninger i baren, og hvis sulten melder sig, tilbyder vores mange spisesteder lige hvad maven begærer. Vi glæder os til at se dig en til en festlig Fyraftens Fredag ved Rund Scene!
Gennem mange år har der på Tåstrupvej været for høje hastigheder på strækningen fra Parkvej til Solrød Byvej. Nu gennemfører Solrød Kommune trafiksanering på strækningen. Byrådet besluttede i 2014, at få udarbejdet et skitseforslag for trafiksanering af Tåstrupvej mellem Parkvej og Solrød Byvej. Administrationen har efterfølgende fået analyseret strækningen, som anbefaler trafikindsatser i 4 fokuspunkter på strækningen. Alle 4 fokuspunkter indgår som trafikindsatser i Trafikplan 2016-2020 Vejkrydset, Tåstrupvej/Maglekærsvej/Ankerhusvej, er det ét af disse fokuspunkter, og dette kryds fremstår som et stort belagt areal, som giver tendens til øget hastighed. Opstramning af krydset vil ske via indsnævring af de gennemgående kørespor…
Et par dumdristige tyve blev tirsdag den 21/6 kl. 01. overrasket af alarmen på en trælasthandel i Køge. Hvad tyvene ikke vidste var at vagselskabet Guard & Protection Service (GPS) have opsat flere sensorer på pladsen og det var netop signaler disse sensorer der var med til at afslører tyvene. Sensorerne er placeret udendørs på pladsen pga. flere organiserede tyverier i årets løb. Da den første GPS patruljebil ankommer til trælasten ser vagten en kassevogn der kører fra stedet i høj fart. GPS vagten får hjælp af en anden GPS vagt som ligeledes er ankommet til stedet, og denne kollega…
Nu er det tid til sommerferie og en masse gode læseoplevelser for hele familien. Mangler I inspiration til sommerlæsningen, vil Solrød Bibliotek gerne hjælpe jer med en overraskelsespose fyldt med gode læseoplevelser. Det eneste I skal gøre, er at sende en e-mail til Solrød Bibliotek: solbib.voksen@solrod.dk I e-mailen skal du blot skrive din alder og lidt om hvad du godt vil læse, fx krimier, sjove bøger, historiske romaner eller uforpligtende strandlæsning. Skal vi finde bøger til familiens børn, så skriv om det er til en dreng eller pige, hvor gamle de er, og om det skal være til højtlæsning eller…
Havdrup Fodbold vil gerne byde velkommen til flere sponsorer Havdrup Fodbold vil rigtig gerne kunne byde velkommen til flere sponsorer og vi håber, at medlemmer i Havdrup Fodbold vil gøre brug af deres netværk for at vi sammen kan nå det mål. Og hvad koster det så? 1 skilt på væggen med tidtageruret (se øverste billede): 1 år. Kr. 5.000,- 1 skilt på væggen under Pepes bar (venstre billede) : 1 år. Kr. 3000,- 1 skilt på langsidevæggen (højre billede): 1 år. Kr. 3.000,- Alle skilte har størrelse 1,20 x 2,0 m., max. 50 kg. Der er også mulighed for at…
Stien indvies tirsdag den 21. juni kl. 17 På årets længste dag bliver den måske korteste vandresti indviet i ”Bakkerne” i Havdrup! Mødestedet er Fiskebroen (ud for Bistrupvang), hvor der bl.a. vil være mulighed for at sætte tænderne i økologiske æbler og drikke økologisk æblejuice. Efter et par indledende ord vil den røde snor blive klippet og ”Syv Høje Stien” officielt taget i brug – til glæde og gavn for store som små Havdrup-borgere. Der er også rig mulighed for at kigge nærmere på de mange små nyforvandlede frøer og tudser, der i denne tid kravler op af områdets vandhuller. Naturstiens tilblivelse…
Dansk Byggeris nye undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed viser, at Solrød er tredjebedst på Sjælland. Kortere sagsbehandlingstid i byggesager, flere byggetilladelser, længere åbningstider på genbrugspladsen og en ny partnerskabsaftale om beskæftigelse og uddannelse trækker op i det samlede resultat. Et stærkt fokus på at være erhvervslivets medspiller giver igen i år pote i Dansk Byggeris opgørelse over erhvervsvenlige kommuner. Solrød holder således sin 17. plads på landsplan og er samtidig tredjebedst på Sjælland. ”Vores lokale virksomheder er afgørende for at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling her i kommunen, og når det går dem godt, går det typisk også rigtig godt på…
Inden længe, er tiden kommet til de årlige budgetforhandlinger, hvor vi nok engang skal tænke os godt om, for at sikre den forsatte balance i vores kommunes økonomi. Set udefra, kan man måske få opfattelsen af, at det ikke kan være særlig svært, at foretage de nødvendige besparelser for at få budgettet til at gå op. I København, er der eksempelvis plads til at bruge beløb i million-klassen, på alt fra skibakker på forbrændingsanlæg, til placering af lysende bænke. Virkeligheden i Solrød er dog en noget anden. Særligt udligningsordningen og det øgede flygtningepres, udfordrer vores økonomi. Som lokalpolitikere må vi…
57 børn og voksne deltog i weekendens kundevognsræset – og i kampen om gavekortet på 2.500 kr. Banen var cykelstien omkring springvandet ved Solrød Rådhus. Vinderen Christoffer Ellebirke løb ruten med kundevognen på 17.06 sek. Løbet var tæt. Nærmeste forfølger var Mads, der løb ruten på 17.96 sek. Men det blev Christoffer, som løb med gevinsten – og han var lykkelig for sit gavekort til Solrød Center. Glade Dage var en stor succes hos børnene, hvor især Tivolitoget Futte var en kæmpe succes. Toget kørte med fyldte vogne både torsdag, fredag og lørdag med især glade børn. Flere forældre havde…
Kultur- og Idrætsudvalget afholder igen stor Sankt Hans Fest ved Nordstranden på Køge Marina, torsdag den 23. Juni fra kl. 19 til 23. Med båltale af udvalgsformanden Anette Simoni. Traditionen tro afholdes Sankt Hans aften på Køge Marina ved den nye Nordstrand. Det sker med kæmpe bål, midsommersang, båltale, levende musik og medrivende feststemning. Arrangementet afvikles for enden af den nyetablerede parkeringsplads på kanten mellem Marinaen og det nyanlagte bassinområde. Og går det som det plejer dukker omkring 2.500 mennesker op til den hyggelige sammenkomst. Musik og båltale Sankt Hans aften begynder ved 19-tiden, hvor boderne åbnes. Det er Lions…
Brug kålhovedet og plant stænglerne solidt i jorden. I KHS Cafe var det en varm junidag tilladt at jokke i spinaten, da SalatTøsen besøgte medarbejderne i KHS Cafe. Mette Løvbom, som måske er bedre kendt som SalatTøsen, besøgte den 7. juni medarbejderne i KHS Cafe for at give ny inspiration til salatbaren på Køge Handelsskole. Dagens medarbejdereftermiddag var tilrettelagt som workshop, og køkkenets medarbejdere kom i arbejde med kniv anvendt på forår- og sommersæsonens råvarer – kålhoveder, rodfrugter og salater. SalatTøsen ankom en time i forvejen for at stille råvarerne og præsentationen op. Hun gav et foredrag, som rummede dialog…
På Havnedagen holder mange af klubberne åbent hus og der vil være musik og forskellige aktiviteter for børn og voksne. Der bliver masser af liv og aktivitet på marinaen. Følgende klubber holder Åbent hus: Køge Sejlklub – Windsurfing, Stand Up Paddle og jolle, Køge Dykkerklub, Køge Marina Havjagt og Fiskeklub, Køge motor – Sejlklub og Fiskeklubben Pearl Habor. Køge Søspejd holder kano sejlads. Havnevandring og aktiviteter Som noget nyt i år holder vi Havnevandring i samarbejde med Hjerteforeningen og Blå flag. Havnevandringen starter ved Havnekontoret kl. 13.00 vandringen vil tage ca. 1 time og 15 min. ”Jeg vil fortælle om…
Læseglade børn kaster sig over bøgerne i sommerferien og gør sig fortjent til en flot boggave fra biblioteket. Og du kan også deltage! Uanset om du er til kolde gys, søde kærlighedshistorier eller storslåede eventyr, kan du deltage i Sommerbogen på Solrød Bibliotek. Alle børn i alderen 6-14 år får nemlig udleveret en flot boggave efter eget valg, når de har gennemført Sommerbogen. I Sommerbogen vælger du fem bøger, som du læser over sommeren, så skriver du en boganmeldelse af hver bog og afleverer dem på biblioteket. Når du har afleveret alle 5 anmeldelser, må du vælge en spritny boggave.…
Mathilde Mølholm fra 3a blev årets første student på Køge Handelsgymnasium, da hun mandag den 13. juni var til sin allersidste eksamen. Familie og venner var mødt op for at fejre den nybagte student, da Mathilde Mølholm i sit sidste fag kom op i kulturforståelse, hvor hun fik 10 for sin viden om forskelle i forretningskultur mellem Danmark og Indien. Nu venter fejring med familie og venner i de kommende dage. Mathilde Mølholm er 19 år og bor i Køge. De seneste tre år har hun gået på IBS – International Business Studies på Køge Handelsgymnasium. ”Jeg vidste allerede i…
Det skulle have været en festlig genbrugs-salgsdag lørdag 11. Juni på Travbanen i Bjæverskov med grillpølser og feststemning til de mange gæster. Men i nattens løb blev den store gasgrill og et stort parti pølser stjålet. Den store gasgrill – med hele seks brændere i bunden og to i toppen til en værdi af knap 20.000 kr. – var endog boltet fast på en trailer, og skulle være anvendt til Lions’ genbrugsmarked og senere på måneden til et større Skt. Hansaften arrangement. Det bliver der ikke noget af. Grillen blev stjålet ved et frækt indbrud ved tilskuerpavillonen på Travbanen i…
Sommerferien står for døren, og for mange er det snart tid til at pakke kufferten og drage udenlands. Med en række internationale betalingskort, som kan bruges i det meste af verden, er den økonomiske del af ferieplanlægningen heldigvis blevet lettere end tidligere. Men der er stadig en række forhold man skal være opmærksom på, hvis man vil forberede sin økonomi bedst muligt på ferien. Arbejdernes Landsbank giver dig her en række gode økonomiske råd. Internationale betalingskort har gjort det nemt at rejse rundt i verden, men uden at have styr på betingelserne kommer man ikke langt. Ifølge filialdirektør i Arbejdernes…
Se åbningen her
Der blæser nye vinde gennem den gamle landsby i Solrød. En projektgruppe under Solrød Landsbylaug har taget initiativ til at sætte forskønnelse, samvær og nye trafikløsninger på dagsordenen. Vision om en bedre landsby I Solrød Landsby har man en vision om, at landsbyens mange gamle og smukke huse og gårde skal danne rammen om et godt og sikkert sted at bo og færdes. Der lægges i visionen vægt på at genskabe og bevare resterne af tidligere tiders »landsby-identitet«, såsom sammenhold og nærvær. Man har endvidere en vision om at omdanne landsbyens gennemgående veje – ikke mindst Solrød Byvej – til…
I denne uge er det Men’s Health Week. Læs her mere om Solrød Kommunes tiltag, som støtter op om mænds sundhed og fællesskaber. I denne uge er det Men’s Health Week. Temaet er mænds sundhed og fællesskaber, og der er i år særligt fokus på, hvad der skal til for, at mænd via fællesskaber kan øge deres trivsel og mentale og fysiske sundhed. Det er Forum for Mænds Sundhed, der er initiativtager til kampagnen, som har bred opbakning med en lang række arrangementer landet over – se mere her. I Solrød Kommune er der flere tiltag som støtter op om mænds…
De produktive kunstnere fra Solrød Kunstforening har netop præsenteret en ny udstilling med 30 akrylmalerier på Korporalskroen, Tåstrupvej 4 i Karlslunde. I alt 20 kunstnere ud af medlemsskaren på 64 aktive viser med den nye udstilling nye facetter af deres tilgang til den svære malerkunst. Ophængningsgruppen har formået på een gang at skabe harmoni og spænding mellem de mangeartede udtryksformer, så der venter kroens gæster en spændende kunstoplevelse. Følgende kunstnere er repræsenteret på udstillingen: Kirsten Vibeke Andersen, Birthe Hansen, Lene Ekelund, Jytte Bang Hansen, Käthe Jensen, Ingrid Høyberg, Hanne Kisling, Jonna Nielsen, Lis Braband Andersen, Ulla Westerling, Tage Ebbensgaard, Hans…
Mens et flertal af de danske kommuner i de kommende år står over for en stor opgave med at kloakseparere, er Solrød på forkant og har for længst sikret, at regnvandet ikke ledes til renseanlægget, men i stedet via regnvandsledninger til kommunens vandløb og videre ud i Køge Bugt. De kommende årtiers klimaforandringer med blandt andet kraftigere regn vil lægge større pres på de kommunale kloakker. En af måderne at løse det problem på er kloakseparering – dvs. at kloakkerne deles op, så regnvand og spildevand håndteres i to forskellige kanaler. Et flertal af de danske kommuner står derfor over…
I denne weekend blev der for fjerde år gennemført Kalkgravstriatlon i vores unikke Karlstrup Kalkgrav. Et helt igennem flot arrangement med lutter glade deltagere og et publikum som vokser år for år. Det er blevet en ægte Solrød-begivenhed, som vi med stolthed kan skrive ind årshjulet for kulturbegivenheder og events. Det er samtidig en fantastisk positiv branding af Solrød som naturskøn og rekreativ kommune og Kalkgraven strålede i solen denne søndag. Den unikke naturperle kommer virkelig til sin ret på en sådan dag, hvor mange hundrede svømmere tilbagelagde enten 750 eller 1.500 meter i det rene og klare vand. Efterfølgende…
Banedanmark har netop sat informationsskilte op på alle stationer mellem Køge og Dybbølsbro stationer. Skiltene informerer om sommerens sporarbejde og indsættelse af togbusser. Banedanmark gennemfører et omfattende sporarbejde på s-banen til Køge denne sommer – fortrinsvis i de otte uger fra 4. juli til 28. august 2016. Banedanmark informerer løbende s-togsbrugerne og naboerne til s-banen om det igangværende arbejde, og hvis du er flittig bruger af s-toget, har du måske bemærket de skilte, Banedanmark netop har sat op på alle stationer mellem Køge og Dybbølsbro stationer. Skiltene informerer om, hvornår og på hvilke strækninger der vil være indsat togbusser. Du…

