Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Højsæson for skybrud

    0
    By Lotte Bøgevig on 24. juni 2016 NYHEDER

    Hvordan sikrer man sit hjem, før skybruddet rammer? Og hvad gør man egentlig, når først vandmasserne er trængt inden for? Juli og august er højsæson for skybrud. Bygge- og boligadministrationen Domea.dk giver dig her en række gode råd, som kan hjælpe dig tørskoet og sikkert gennem de næste par måneder, hvis du bor i en almen lejebolig.

    Det var et ekstremt skybrud, der onsdag den 15. juni ramte Horsens med 115 mm regn på lidt over tre timer. Statistisk set går der 246 år mellem, at man i ét område oplever så voldsomt et skybrud.

    Domea.dk er repræsenteret ved flere almene boligbyggerier i Horsens, og her slap man heldigvis (næsten) for alvorlige skader. Dog var der lige et enkelt sted, hvor en lejer havde glemt at lukke et vindue.

    – Da vi kom inden for, stod gulvbrædderne op i en bue, så vi var bange for, at det hele skulle brækkes op og skiftes ud, men nu ser det heldigvis ud til, at skaderne kan udbedres, fortæller Trine Staun, servicekoordinator hos Servicecenter Horsens.

    Før skybruddet rammer:
    • Har du kælderrum, så klods dine ting op (hvis muligt) og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet, hvis du får en mindre oversvømmelse
    • Luk døre og vinduer
    • Luk ventilationshuller i ydervæggene
    • Tjek afløb for blade og andet, der hindrer, at vandet kan løbe frit
    • Sørg for at være hjemme, eller få nogen til at holde ekstra øje med dit hjem, mens skybruddet står på

    Efter skybruddet:
    • Gå straks dit hjem igennem for skader, og kontakt dit forsikringsselskab
    • Løft ting, der står i vand, op, hvor det står tørt
    • Fjern på bedst mulig vis vandet
    • Skaf evt. våde gulvtæpper og lignende væk
    • Vask tøj, du plejer at vaske, og send resten til rens

    Hvis ikke du selv kan begrænse skaderne, så ring efter professionel hjælp – fx et skadeservicefirma via din forsikring.

    Nedbørsrekord siden 1940
    Gennem de 60 minutter, hvor skybruddet var voldsomst, faldt der 52,2 mm regn. Det svarer til tæt på dobbelt skybrud en hel time i træk, og er den største nedbørmængde i Danmark i juni måned siden 1940 (målt på ét døgn).

    Vandmasserne begyndte at vælte ned, da tre tordenbyger trak sammen hen over Horsens. I alt 118,4 mm regn blev det til i løbet af blot 24 timer.

    Bygge- og boligadministrationen Domea.dk, der bl.a. arbejder for større tryghed i hjemmet, giver dig her en række gode råd, som kan hjælpe dig tørskoet og sikkert gennem de næste par måneder.

    Forsikring ved skybrud
    Det er vigtigt, at du forsikrer dine ejendele med en indboforsikring. Du kan ikke være sikker på, at udlejers forsikringer dækker i tilfælde af skader i dit hjem på grund af fx skybrud, storm eller brand.

    Når skaden er sket:
    • Skriv gerne en liste over de ødelagte ting med navn, model, alder, nypris og forventet erstatningsbeløb
    • Tag billeder eller video af det, der er ødelagt
    • Smid ikke ødelagte ting ud, før du har talt med dit forsikringsselskab
    • Lav ikke aftaler om rekonstruktion, og skaf ikke nyt, før du har en klar aftale med forsikringen
    • Brug i øvrigt altid gummistøvler og gummihandsker, hvis du bevæger dig i vandet. Ved skybrud blandes overfladevand med spildevand fra kloakken, som kan gøre dig syg, hvis det fx kommer i kontakt med en rift i huden.

    Dækker ikke ejendele
    Bygningen, som den lejede bolig er placeret i, er dækket af en bygningsforsikring. Den dækker bygningens facade. Herunder: tag, vinduer og lignende. Men:

    – Bygningsforsikringen dækker derimod ikke skader på dine ejendele; det gør din indboforsikring, fortæller Henrik Meden, boligadvokat i Domea.dk, som bl.a. rådgiver beboere og bestyrelser i de almene boligorganisationer om forsikringsspørgsmål.

    Sådan defineres skybrud:
    * Sidst på formiddagen onsdag den 15. juni faldt der 15,8 mm regn på 30 minutter i Horsens. Det er over grænsen for skybrud, der er defineret som mere end 15 mm regn på 30 minutter.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.