I Lokkemad anbefaler slagteren denne skønne opskrift på hjemmelavet karrysild. Fås også færdiglavet i butikken. Du skal bruge 20 Marinerede sildebidder af god kvalitet.

Rør 1 dl. mayonaise med 2 dl. græsk drænet yoghurt og 2 spsk. god stærk karry. 5 røde juleæbler og 2 rødløg snittes i små tern, 2 rødløg snittes i små tern og tilsættes. Der skal røres godt og længe. Til sidst vendes de marinerede sildebidder i blandingen og de skønneste hjemmelavede karrysild er klar til julebordet. Tips: Pynt med rødløg i ringe og tomatbåde.

Hos SuperBest regner slagteren med at juleanden er spist men at and på en anden måde lige er sagen på dagen. Her er opskriften på Berberiandelår med dijonsauce. Du skal bruge 4 andelår, 1 spsk. olie, 2 fed hvidløg, 1 gullerod, 10 sorte peberkorn, 4 kviste timian, fransk dijonsennep og 1 spsk. smør.

Tilberedning: Lårene brunes i olie sammen med hvidløgene. Guleroden, peberkorn og timiankviste tilsættes. Det hele dækkes med koldt vand og koges under låg i ca. en time. Lårene tages op og lægges i et fad. Bouillonen sigtes og koges ned til 2 dl. Smages til med dijonsennep og smør. Serveres med det gode brød eller med ovenbagte grønsager eller kartofler hvis retten skal gå fra at være en frokostret til en middagsret.

 

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.