Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Styregruppen i Hemingway Club Solrød modtog årets Frivillighedspris

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. november 2019 KOMMUNE

    De mange ildsjæle i Solrød Kommune blev mandag aften hædret for deres indsats ved årets Frivillighedsaften, hvor også Frivillighedsprisen blev overrakt.

    I Aktivitets- og Frivilligcenteret var der pyntet fint op med balloner, og ved scenen var der pustet tre flotte sølvfarvede bogstavballoner op, der tilsammen stavede ordet ’tak’. Netop det ord var omdrejningspunktet for aftenen. Mandag aften blev alle frivillige ildsjæle i Solrød Kommune takket og hædret for deres flotte indsats.

    Der var snak langs alle borde og god stemning, da der blev budt velkommen til årets Frivillighedsaften. I velkomsten blev der lagt vægt på, at der i Solrød Kommune i 2019 har været ekstra fokus på den frivillige indsats.

    ”2019 har været et godt og spændende år for frivilligt socialt arbejde i Solrød Kommune, hvor vi blandt andet har udviklet en ny politik for frivilligt socialt arbejde, så vi sætter mere fokus på, at vi i fællesskab kan gøre Solrød Kommune til det bedste sted at leve og bo,” sagde udvalgsformand Ivar Haugaard-Hansen, og fortsatte:

    ”Det er blandt andet derfor, at vi afholder dialogmøder mellem repræsentanter fra kommunen og de frivillige ildsjæle. Samarbejdet mellem Solrød Kommune og de frivillige er en høj og vigtig prioritet,” sagde Ivar Haugaard-Hansen.

    Efter velkomsten blev der i den grad grint og smilet, da Bertel Abildgaard trådte på scenen og sørgede for god musik og komik til aftenens mange gæster. Herefter var det tid til at præsentere og hylde de 10 indstillinger til Frivillighedsprisen, som alle yder en stor indsats i Solrød Kommune.

    Efter en kort pause med kaffe og kage blev spændingen forløs, og det blev afsløret, at Styregruppen i Hemingway Club Solrød er årets modtager af Frivillighedsprisen, som blev overrakt af borgmester Niels Hörup.

    ”Styregruppen har formået at samle og aktivere voksne, modne mænd med deres klub, har skabt positiv opmærksomhed om det frivillige sociale arbejde og været et positivt eksempel til efterlevelse for andre frivillige. I har i den grad fortjent at blive hyldet og fejret for jeres arbejde,” sagde borgmester Niels Hörup.
    Hemingway Club Solrød har haft stor succes og er i stor vækst, og nu er klubben blevet så populær, at der arbejdes på at starte endnu en Hemingway Club i Solrød Kommune.

    ”Det fortæller i den grad noget om behovet for et sådan frivilligt initiativ, hvor fællesskabet og det sociale element er i centrum. I har skabt et socialt netværk med nære relationer, hvor det er muligt at dele personlige tanker med andre mænd og have en god, åben mandesnak,” sagde borgmester Niels Hörup til årets prismodtager.

    Fakta:

    Byrådet i Solrød Kommune indstiftede i 2009 Frivillighedsprisen, og den gives som påskønnelse af en person, forening, organisation eller institution, der har gjort en særlig indsats for det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune. Det er Social-, sundheds- og fritidsudvalget, der på baggrund af indstillinger udvælger prismodtageren. Ud over anerkendelse følger der 7.000 kr. med.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.