Solrød Kommune runder inden længe 1.000 følgere på Facebook og er netop kommet på Twitter og Instagram.
Der bliver flere og flere måder at følge med i, hvad der sker i Solrød Kommune. Ligesom mange andre kommuner har Solrød gennem de seneste år oprustet på de sociale medier, og efter pæn succes på Facebook er kommunen nu også kommet på Twitter og Instagram.
”Vi ser ikke sociale medier som noget vidundermiddel, der skal revolutionere vores kommunikation. Det er blot endnu en informationskanal og endnu en måde at give borgerne adgang til kommunen på. Vi vil rigtig gerne i dialog med flere borgere, og vi vil gerne engagere, debattere og fortælle de mange små som store historier om Solrød,” siger borgmester Niels Hörup.
Solrød Kommune har et års jubilæum på Facebook lige efter årsskiftet og runder snart 1.000 følgere. Kommunen er også på LinkedIn, hvor det er planen, at alle jobopslag skal lægges ud.
Følg os her
Vi lægge mange historier på de sociale medier hver eneste uge, så følg os – vi er nemme at søge frem i diverse apps, og ellers kan du finde os her:
https://www.facebook.com/solrodkom
https://twitter.com/solrodkommune
https://instagram.com/solrod_kommune/