Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    John Brædder,

    Solrød Kommune indgår nyt stærkt samarbejde på erhvervsområdet

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. april 2021 KOMMUNE

    Solrød Kommune har indgået et nyt samarbejde med Erhvervshus Sjælland, som bliver operatør på en ny erhvervsindsats under navnet Solrød Erhvervsservice.

    Når iværksættere og virksomheder i Solrød Kommune får brug for erhvervsservice i form af hjælp og vejledning, kommer de i fremtiden i kontakt med en medarbejder fra Erhvervshus Sjælland.

    Solrød Kommune har nemlig indgået en ny aftale om kommunens lokale erhvervsindsats med Erhvervshus Sjælland, som i forvejen hjælper virksomheder og iværksættere rundt i hele Region Sjælland. Den nye indsats hedder Solrød Erhvervsservice og kommer til at skabe nogle helt nye rammer og muligheder for den lokale service til iværksættere og virksomheder.

    “Erhvervsfremmesystemet i Danmark har ændret struktur til et mere enkelt system med fokus på virksomheder og iværksætteres behov og evner til at udvikle og omstille sig. Derfor har tiden været inde til at revurdere vores nuværende indsats, og i den forbindelse har vi afsøgt vores muligheder og er kommet frem til, at vi med et samarbejde med Erhvervshus Sjælland kan tilbyde vores lokale erhvervsliv nogle meget stærke rammer inden for iværksætteri og erhvervsservice,” siger borgmester Niels Hörup, som fortsætter:

    “Vi har allerede gode erfaringer med at samarbejde med Erhvervshus Sjælland i forhold til den specialiserede erhvervsservice, som alle kommuner kan benytte sig af, og vi glæder os til at udvide samarbejdet, så det også gælder den mere basale understøttelse af vores erhvervsliv. Det betyder samtidig, at vores erhvervsliv kan nyde godt af synergieffekterne ved at samarbejde tæt med et stort erhvervshus, der har et meget veletableret netværk. Med det nye samarbejde bliver vores lokale erhvervsliv en del af et stærkt, fagligt fællesskab med mange forskellige kompetencer, som kan spille vores virksomheder stærke og derved kan skabe vækst, udvikling og arbejdspladser. ”

    Borgmester Niels Hörup

    Aftalen med Erhvervshus Sjælland træder i kraft den 1. august 2021 og erstatter den aftale om erhvervsindsatsen, som Solrød Kommune har med Greve Kommune i form af Greve Solrød Erhvervsservice.

    I Erhvervshus Sjælland er formand for Erhvervshuset John Brædder også glad for, at man nu prøver en ny samarbejdsmodel af med Solrød Kommune.

    “Vi ser nogle spændende muligheder ved at komme tættere på erhvervslivet i Solrød Kommune og understøtte iværksættere og virksomheder på en anden måde, end vi gør i dag med den specialiserede service. Den lokale indsats for virksomheder er helt afgørende for udviklingen i erhvervslivet, og vi glæder os til at arbejde med virksomheder i Solrød Kommune som lokal erhvervsservice,” fortæller John Brædder, som også er borgmester i Guldborgsund Kommune.

    Erhvervshuset kommer til at dedikere en medarbejder til også at være fysisk til stede i kommunen for at sikre en tæt koordinering og et stærkt samarbejde med kommunens erhvervskonsulent og team af virksomhedskonsulenter, der i forvejen jævnligt besøger og har en tæt kontakt med kommunens lokale virksomheder. I forvejen har Solrød Kommune en unik organisering af erhvervsindsatsen, hvor kommunen som en af de første kommuner i Danmark har kombineret erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen ved at placere ansvaret for kommunens erhvervsindsats sammen med Job- og Socialcenteret, hvilket sikrer en god understøttelse af virksomhedernes udvikling og vækst.

    Som en del af det nye samarbejde kommer der også en dedikeret hjemmeside til Solrød Erhvervsservice, et nyhedsbrev og flere andre tiltag, som skal sikre en nem adgang til mulighederne for at få sparring som virksomhed eller iværksætter og deltage i lokale netværk.

    Fakta
    Erhvervshusene er opstået i kølvandet på, at hele strukturen omkring erhvervsfremme blev ændret i 2019 for at forenkle virksomhedernes tilgang til erhvervsfremmesystemet. Erhvervshus Sjælland er en regional aktør, finansieret af de sjællandske kommuner, som hjælper virksomheder ift. forretningsudvikling inden for alt lige fra salg og markedsføring til finansiering, digitalisering eller eksport. Solrød Kommune har med den nye aftale indgået et yderligere samarbejde med Erhvervshus Sjælland om den lokale erhvervsservice med basal vejledning til virksomheder og iværksættere i Solrød Kommune.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.