Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Solrød Byråd tilpasser lokalplanen for kommende ny erhvervskile

    0
    By Lotte Bøgevig on 8. oktober 2019 KOMMUNE

    Vejen inde i det mulige, nye erhvervsområde rykkes tættere på motorvejen, der plantes flere træer, og der bliver bedre afskærmning af området. Det er noget af det, byrådet har valgt at ændre på i et revideret lokalplanforslag, der skal sætte rammerne for planerne om en ny erhvervskile i Solrød Kommune.

    I maj måned besluttede et flertal i Solrød Byråd at sende det lokalplanforslag, der konkret beskriver rammerne for en mulig fremtidig erhvervskile i Solrød Kommune placeret mellem motorvejen og den nye højhastighedsbane, i høring. Flere borgere er nu kommet med deres mening om lokalplanforslaget, og det har på oktober måneds byrådsmøde fået et flertal i byrådet til at ændre på det oprindelige forslag til lokalplan, så der nu sendes et revideret forslag i høring.

    I det reviderede forslag til lokalplanen flyttes vejen i den nordlige del af området tættere ud mod motorvejen. Det giver samtidig plads til, at skovbæltet langs banen mod Solrød Landsby kan udvides til 10 meter, og det betyder også, at Solrød Landsby bliver bedre afskærmet.

    I det reviderede forslag er der stadig adgang til erhvervskilen via Roskildevej, og det ligger fortsat helt fast, at cyklister ikke på noget tidspunkt skal krydse den vej, som lastbilerne skal benytte ind til det mulige nye erhvervsområde.

    “En del borgere har udtrykt bekymring over øget CO2-udledning i forbindelse med en kommende erhvervskile. Både jeg og resten af byrådet er naturligvis lydhøre over for borgernes bekymring, men reelt set svarer den årlige CO2-udledning fra en øget lastbiltrafik som følge af erhvervskilen til, hvad ca. 37 husstande med oliefyr udleder på et år. Til sammenligning nedbringer vores biogasanlæg hvert år CO2-udledningen med 45.000 tons, og det svarer til ca. 9.375 husstande med oliefyr. Til sammenligning kan man også sige, at hvis vi ikke havde biogasanlægget, så skulle vi plante skov på 2,5 gange hele Solrød Kommunes areal for at få samme positive C02-reduktion. Det er noget, der virkelig kan mærkes i det store CO2-regnskab,” siger borgmester Niels Hörup og fortsætter:

    “Vores samfundsmæssige udvikling kræver, at vi får flere transport- og logistikcentre, og staten har bestemt, at området, hvor erhvervskilen kan bliver etableret, udelukkende er udlagt til transport- og logistikerhverv. Vi kan derfor ikke bare beslutte at udlægge området til en anden form for erhverv. Samtidig kan man med rimelighed konkludere, at hvis der ikke bliver bygget et logistik- og transportcenter her hos os, så bliver det bygget i en af vores nabokommuner. Og et flertal i byrådet mener, at det vil være en fordel for Solrød Kommune at etablere erhvervskilen bl.a., fordi projektet kan tilføre Solrød Kommune mere end 1.000 og måske op til 2.000 nye arbejdspladser.”

    Den reviderede lokalplan sendes i høring i 4 uger, og et flertal i byrådet besluttede på oktober måneds byrådsmøde, at der i forbindelse med høringen afholdes et borgermøde.

    Fakta om Erhvervskilen

    Staten har i 2017 via den såkaldte Fingerplan revision spor 1 specifikt udpeget området mellem motorvejen og Ringested-København højhastighedsbanen til transport- og logistikerhverv. Det betyder, at der ikke må etableres andre former for erhverv i området end netop transport- og logistikerhverv. Solrød Kommune har i forbindelse med planlægningen af området hyret Rambøll til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af etableringen af Erhvervskilen. Rambølls samlede vurderinger er, “at støj fra trafik og støj fra virksomheder i planområdet generelt ikke vil medføre mærkbart øgede gener for beboere og andre, der opholder sig eller færdes i planområdets omgivelser.”
    Samtidig viser beregninger, at den årlige CO2-udledning fra en øget lastbiltrafik som følge af Erhvervskilen svarer til, hvad ca. 37 husstande med oliefyr udleder på et år. Til sammenligning nedbringer Solrød Biogas A/S hvert år CO2-udledningen med mere end 45.000 tons, og det svarer til ca. 9.375 husstande med oliefyr.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    SSA-elever og sygeplejerskestuderende i Solrød Kommune har fået deres helt eget team

    En investering i fremtiden: Første spadestik til ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup

    Oplev skønne Solrød Kommune: Natur, nærvær og nytænkning i ny turismestrategi

    Borgmester på besøg hos lokal bådebygger med store ambitioner

    Nyt midlertidigt botilbud: tryg base for unge borgere med behov for støtte

    Børnene indtager Havdrup SFO igen efter stor renovering

    Et spadestik for fremtiden: Nye hjem med fokus på det gode hverdagsliv

    Nu er forberedelserne til byggeriet af den nye del af Plejecenter Christians Have begyndt

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. november 2025

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    17. november 2025

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    17. november 2025

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    17. november 2025

    Læserbrev af Henrik Boye

    14. november 2025

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    10. november 2025

    Klumme af Brian Mørch

    11. november 2025

    Læserbrev fra Liberal Alliance

    11. november 2025

    VoresSolrød: Borgerinddragelse i Solrød – vi kan lære af både det gode og det mindre gode

    11. november 2025

    Folkeskolen fortjener mere end mirakler

    11. november 2025

    Stor opbakning til Liberal Alliances arbejde i Solrød

    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.