Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Lokalplan for området med muligt nyt biogasanlæg sendes i høring

    0
    By Lotte Bøgevig on 6. oktober 2020 KOMMUNE

    På byrådsmødet den 5. oktober 2020 vedtog et flertal i byrådet lokalplanen for området, hvor et muligt nyt biogasanlæg kan etableres. Lokalplanen sendes nu i otte ugers høring, og der er planlagt et borgermøde for at høre borgernes input.

    Et flertal i byrådet har på byrådsmødet den 5. oktober 2020 godkendt forslaget til lokalplanen for det område, hvor virksomheden Solrød Bioenergi ApS gerne vil etablere et nyt biogasanlæg. Samtidig godkendte byrådet en miljøkonsekvensrapport og udkast til miljøgodkendelse til anlægget.

    Lokalplanforslaget har rod i en henvendelse fra virksomheden Solrød Bioenergi ApS, der i februar 2020 kontaktede Solrød Kommune med en anmodning om at sætte gang i lokalplanlægningen med henblik på muligheden for at etablere et biogasanlæg nær ved det eksisterende biogasanlæg – Solrød Biogas.

    Når kommunen modtager en anmodning om at få udarbejdet en lokalplan, som er i overensstemmelse med den gældende kommuneplansramme, så er kommunen forpligtet til inden for et år at have lavet et lokalplanforslag. Det er tilfældet her, hvor kommuneplanrammen for området, der blev vedtaget i 2012, siger, at området kan anvendes til “teknisk anlæg som biogas med tilhørende funktioner”.

    Et flertal i byrådet besluttede derfor i april 2020 at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan for området, og det er det arbejde, der nu ligger klar til at blive sendt i høring. Lokalplanforslaget sendes i høring i perioden fra den 13. oktober til den 8. december 2020. Samtidig er der planlagt et borgermøde den 26. oktober kl. 17-18.30 i Havdrup Idrætscenter, hvor borgerne kan komme med input til lokalplanen og spørge ind til detaljerne i planen.

    “Der er ingen tvivl om, at biogas er et effektivt middel til at nedbringe CO2-udledningen, og Klimarådet peger da også netop på biogas som en vigtig del af den grønne omstilling, der skal være med til at udfase naturgas. Netop biogas kan derfor komme til at spille en vigtig rolle i regeringens og Folketingets mål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030, men hvis vi skal nå det mål, skal vi alle sammen bidrage – både på kommunalt og privat niveau. Set i det lys giver det også god mening, at vi definerer rammerne for et eventuelt nyt biogasanlæg på det område, som i vores kommuneplan netop er udlagt til fx biogasproduktion. Et flertal byrådet tror på, at det er en god idé at etablere et biogasanlæg ved siden af det nuværende, og vi har nu sendt lokalplanforslaget i høring, så vi kan få belyst alle aspekter, inden vi tager den endelige afgørelse. Samtidig har vi valgt at afholde et borgermøde, hvor borgerne kan spørge ind til lokalplanforslaget,” siger borgmester Niels Hörup.

    Det område, som lokalplanforslaget sætter rammerne for, er mindre, end hvad Solrød Bioenergi ApS oprindeligt henvendte sig til Solrød Kommune omkring. Det skyldes, at en del af området i mellemtiden er blevet solgt til anden side. Et flertal i byrådet vedtog derfor på byrådsmødet den 7. september 2020 at indskrænke området for lokalplanforslaget til at gælde et område ved siden af det eksisterende biogasanlæg Solrød Biogas A/S.

    Hvis Solrød Bioenergi ApS får mulighed for at opføre et biogasanlæg, oplyser virksomheden, at det vil medføre beskæftigelse for ca. 15 personer, og at anlægget vil sænke CO2-reduktionen med ca. 29.500 tons om året. Det vil svare til ca. 25 procent af Solrød Kommunes forventede nye mål for 2030 om en reduktion på 70 procent CO2 udledning.

    Realiseres projektet arbejder Solrød Kommune hen imod, at biogassen kan anvendes i kommunen som opvarmningskilde i stedet for naturgas, som skal udfases senest i 2030 som følge af en bred klimaftale i Folketinget. Foreløbige beregninger viser, at 610 husstande i Jersie og Solrød Landsby vil kunne forsynes med overskudvarme fra et nyt biogasanlæg. Samtidig viser beregninger, at hvis strandområdet øst for Strandvejen skal skifte fra naturgas til fjernvarme, som følge af den planlagte udfasning af naturgas, vil det løbe op i en forbrugerbetalt investering på i omegnen af 110 mio. kr. Den investering kan undgås ved skift fra naturgas til biogas.

    Solrød Bioenergi ApS oplyser desuden, restproduktet fra biogasproduktionen skal bruges som gødning på marker, og at det på den måde også bidrager til den grønne omstilling i landbruget.

    Fakta

    Solrød Bioenergi ApS oplyser til Solrød Kommune, at de ønsker at opføre et biogasanlæg i samme størrelsesorden som det eksisterende Solrød Biogas A/S, og at anlægget kommer til at behandle 250.000 tons biomasse per år, hvilket omtrent svarer til samme mængde, som Solrød Biogas A/S behandler.

    Cirka halvdelen af biomassen er kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), resten er husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, fødevare- og agroindustrien. Der vil samlet set være cirka 57 lastbiler per dag, der fragter biomassen.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    Solrød hylder de frivillige – årets prismodtagere er kåret

    Frivillige skaber fællesskab over maden i Den Frivillige Café

    En masse glade cyklister indtog Centergaden i Solrød Strand

    Et enigt byråd står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.