Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kræftramte kvinder har skabt et socialt fællesskab i uformelle rammer

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. juli 2019 KOMMUNE

    ‘Frikvarteret’ er en gruppe af kræftramte kvinder, der helt uforpligtende og uformelt mødes en gang om ugen til en snak om alt mellem himmel og jord.

    En duft af friskbrygget kaffe møder næsen, når du nærmer dig lokale 3 i Aktivitets- og Frivilligcenteret. Inde i lokalet sidder fem kvinder rundt om et bord, enkelte med strikkepinde i hænderne, og sludrer om løst og fast. Fællesnævneren for disse kvinder er, at de alle er ramt af kræft.

    ‘Frikvarteret’ er en gruppe af kvinder, der mødes ugentligt til en snak om alt mellem himmel og jord. Nogle dage er de fem, nogle dage er de ti. Du er nemlig ikke forpligtet til at møde op hver gang, men kan komme, når du føler, at du har lyst og overskud til det. Når kvinderne mødes, er der plads til, at de kan dele deres erfaringer fra sygdomsforløbet med andre i samme situation.

    “Vi har alle sammen ægtefæller, børn eller venner, som vi kan dele vores oplevelser med, men det er ikke altid, at de forstår vores situation. Der er det rart at være her i et forum, hvor man virkelig føler sig forstået, og hvor de andre kvinder kan relatere til det, man oplever,” siger Susanne Michelsen, som er en af tovholderne i gruppen.

    I gruppen taler de blandt andet om, hvordan det har været at gennemgå MR-scanninger og strålebehandlinger. Det er svære samtaleemner, og enkelte kvinder må fælde tårer, når de bliver mindet om alt det, de har overkommet i sygdomsforløbet.

    Som en af deltagerne siger: “Det er netop her, at der er plads til sådan nogle samtaler og historier.”

    Det er ikke kun kræftsygdommen og dens eftervirkninger, der er samtaleemnet i gruppen. ‘Frikvarteret’ er et fællesskab, hvor der er plads til den alvorlige samtale, men også til jokes og storslået latter. Blandt kvinderne bliver der lystigt snakket om alt fra, hvordan man bedst bager sine tomater, til hvad de sidst har set eller skal se på Netflix.

    Idéen til gruppen opstod, da Susanne Michelsen og Marianne Mouritsen mødte hinanden til genoptræning efter deres kræftbehandling og blev venner kort derefter. De begyndte at se hinanden jævnligt og mødtes for at strikke sammen. En dag kom Susanne Michelsen tilfældigvis forbi en pjece omkring knitfullness. Knitfullness går ud på at være i nuet og få ro i kroppen, mens man strikker.

    Det fik Susanne til at tænke på, at man kunne skabe et kreativt frirum for folk, der ligesom hende og Marianne var ramt af kræft. De to kvinder tog derfor kontakt til Aktivitets- og Frivilligcenteret og fik stillet et lokale til rådighed og spredte nyheden om det nye mødested gennem venner og bekendte. Det lykkedes at samle en gruppe af ti deltagere, og på fredag har gruppen et års jubilæum.

    ‘Frikvarteret’ er et privat foretagende, så kvinderne skiftes til at medbringe kaffe og kage. Med tiden håber de, at de kan få midler til at dække kaffeudgifter og til at arrangere foredrag eller oplæg for deltagerne.

    “Det kunne være virkelig spændende at få en diætist herud, der kunne fortælle noget omkring kost specifikt til kræftramte kvinder,” siger Susanne Michelsen.

    Du kan mødes med kvinderne hver fredag kl. 10-12 i Aktivitets- og Frivilligcenteret.

    Alle er velkommen til at deltage, og det er ikke et krav, at du medbringer et kreativt projekt.

    Du behøver ikke at tilmelde dig, og du behøver ikke at deltage hver fredag.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.