Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Region Sjælland vedtager besparelser for 165 mio. kr.

    0
    By Lotte Bøgevig on 31. august 2015 NYHEDER

    Stærkt stigende medicinudgifter har bragt økonomien i Region Sjælland under voldsomt pres. Som et første skridt til at bringe balance på næste års budget vedtog Regionsrådet her til aften besparelser på 165 millioner kroner. Enhedslisten stemte imod forslaget.

    Svære drøftelser uden enkle løsninger. Sådan karakteriserer regionsrådsformand Jens Stenbæk processen, da Regionsrådet i dag skulle finde besparelser for i alt 165 millioner kroner.

    – Vi har bedt sygehusene om at finde besparelser for to procent på næste års budget. Her har vi i Regionsrådet modtaget et solidt og gennemarbejdet oplæg, som gør, at besparelserne kan gennemføres så skånsomt og fornuftigt som overhovedet muligt. Men vi kommer til at afskedige medarbejdere, og det gør naturligvis ondt, siger Jens Stenbæk.

     

    I alt forventes 375 stillinger at blive nedlagt ved naturlig afgang, vakante stillinger og afskedigelser. Der bliver således ikke tale om 375 fyringer.

    – Som det ser ud nu, bliver der tale om cirka 125 varslede afskedigelser. Men vi forventer, at tallet kommer endnu længere ned, når processen med omplaceringer går i gang på sygehusene, siger Jens Stenbæk.

    Han erkender, at det – uanset det præcise antal afskedigelser – er svært at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, uden at patienterne mærker til det.

    – Jeg håber, at vi med omlægninger og effektivisering kan levere den samme service til vores borgere. Men det kan ikke udelukkes, at der i en omstillingsperiode vil være længere ventetid til behandling på nogle områder, og at omsorg og service til vores borgere ikke vil være præcis den samme.

     

    Samlet besparelse på 290 mio. kr

    Foruden de 165 millioner kroner skal næste års budget slankes med yderligere mindst 125 mio. kr. Altså en samlet besparelse på i alt 290 millioner kroner som politikerne finder på budgettet i forbindelse med en proces, der løber frem til 7. oktober.

    Det store hul i budgettet skyldes især en kraftig stigning i udgifterne til medicin. Medicinudgifterne udløser næste år en ekstraregning på mindst 335 millioner kroner. Derudover er der også store stigninger på såkaldt ”vanskeligt styrbare områder”, for eksempel udgifter til respiratorpatienter og til behandling af patienter uden for regionen.

    Med den netop indgåede økonomiaftale mellem regionerne og regeringen får Region Sjælland tilført godt 230 millioner kroner ekstra. Men det er penge, som Region Sjælland hele tiden har haft som forudsætning at få tilført. Derfor ændrer beløbet heller ikke på behovet for besparelser.

     

    Langtidsholdbar løsning på medicinudgifter

    Jens Stenbæk peger på behovet for at finde en langsigtet løsning med de stigende medicinudgifter.

    – På længere sigt er vi simpelthen nødt til at kigge på medicin på en helt anden måde. I andre lande sætter man en maksimalpris på, hvor dyr en behandling må blive, og det bliver vi også nødt til at se på, når vi prioriterer inden for sundhedsvæsnet. Det haster med at finde en langtidsholdbar løsning på de stigende medicinudgifter.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    Mørkekoncert med Kvinderne!

    Nyt fra Jersie Kirke

    Fire måneder mere i børnehaven – hvorfor egentlig?

    Prioritetslån eller realkreditlån? Med fleksibilitet følger en risiko

    Efter to år fordobler Rikke sin salon i Solrød Center

    Solrød hylder de frivillige – årets prismodtagere er kåret

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    8. oktober 2026

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    8. oktober 2026

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    8. oktober 2026

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    7. oktober 2026

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    8. oktober 2026

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    8. oktober 2026

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    8. oktober 2026

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    7. oktober 2026

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.