Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Modstand af opbygning af transport og logistikcenter i Jersie (Solrød kommune)

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. juli 2019 POLITIK

    I forsøg på at råbe byrådet op, i forbindelse med deres salg af grunde i erhvervskilen og omdanne det til transportcenter, vil vi borgere i Solrød kommune vise vores foragt og modstand til dette tiltag.

    Vi ønsker ikke et transport og logistikcenter i byen. Et erhverv som ikke er foreneligt med strand, skov og frisk luft.

    Den kommende plan for et transportcenter i Solrød Erhvervskile bekymrer os, og der er set med vores øjne markante ulemper, som overskygger eventuelle fordele.

    Hvis dette transportcenter bliver en realitet, vil det for altid have forandret vores kommune til det værre og det uden at der er redegjort for hvilke reelle og positive ting det giver Solrød og borgerne.

    I, som folkevalgte politikere og lønnede beslutningstagere, bør tænke jer rigtig godt om og føle efter om dette er hvad I ønsker at ’give’ til os og vores børn.

    Beslutningsgrundlag

    Efter at have læst Lokalplan og Miljørapport, samt at have deltaget på Borgermødet 24. juli, står det ikke klart for os, hvilke fordele Byrådet lægger til grund for et Transport- og Logistikcenter i Solrød Erhvervskile.

    Vi imødeser en faktuel redegørelse offentliggjort i god tid inden en egentlig vedtagelse.

    Arbejdspladser i Solrød Kommune

    Op til 600 nye arbejdspladser lyder jo herligt, men tallet er ikke underbygget af fakta.
    Da der ikke er sat navn på hverken virksomheder og hvilke varer der er tale om, kan dette tal ikke bruges som argument.

    Økonomiske nøgletal

    Salget af Erhvervskilen kaster formentlig et større millionbeløb af sig, men da der ikke er sat en reel mindstepris, og der heller ikke findes nøgletal for hvor meget Solrød Kommune skal bidrage med, for at få erhvervsområdet op at stå – hverken på kort eller på lang sigt, så er det svært at blive begejstret og forestille sig hvilke ’herligheder’ Solrød kommune og borgerne kan få ud af dette projekt.
    Der er simpelthen en total mangel på offentlig tilgængelig viden, som understøtter hvorfor dette projekt er en ’god business-case’ for os som borgere og for kommunen.

    I øvrigt mangler der stadig åbenhed om de lukkede dokumenter vedr. ’Godkendelse af udbud af kommunalt ejet areal i Solrød Erhvervskile’ fra Byrådsmødet 17. juni 2019.
    På borgermødet 24. juni lovede Borgmester Niels Hørup, at disse dokumenter straks ville blive offentligt tilgængelige. Vi tror desværre ikke at disse dokumenter når at blive åbnet, før høringsfristens udløb 24. juli.

    Natur

    Erhvervsområder af denne type vil for altid ændre kommunens karakter, og har vi brug for det, set i lyset af det som Solrød Kommune bryster sig af:

    Citat: ’Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo’
    Citat: ’Solrød kommune har fokus på miljøet’
    Citat: ’6 landsbyer med hver sit unikke særpræg og hver sin sjæl’
    Citat: ’En helt unik natur’

    Ovenstående citater er alle hentet på kommunens egen hjemmeside.

    Miljø

    Solrød kommune er i dag en klimavenlig og grøn kommune, og i mange år har vi kunnet bryste os af at det.
    Dette er blevet brugt i mange sammenhænge for at promovere vores kommune, og vi har været stolte af det. Det er på ingen måde foreneligt med at åbne op for erhverv, hvor der primært er tale om transport med lastbiler, som er en af de helt store CO2 syndere. Klimamæssigt er der slet ikke tale om et balanceret grundlag for Erhvervskilen.

    Trafik

    I lokalplan-forslaget er der en vurdering som skønner at ’årsdøgnstrafikken’ bliver på 800 lastbiler og modulvogntog, på op til 25 meters længde og op til 60 tons. Primært vil der blive tale om nattekørsel.
    Dette tal og konklusionen om nattekørsel kan jo ikke bruges til noget konkret, da man ikke ved hvilke firmaer der vil slå sig ned i Erhvervskilen.

    En øget trafikmængde med 800 store lastbiler kan alt andet lige ikke undgå at have en negativ indvirkning på både trafik og natur.

    Et eksempel: 800 lastbiler fordelt over nattetimerne svarer til en lastbil ankommer eller forlader området
    ca. hvert eneste minut, natten igennem!

    I øvrigt er ’årsdøgnstrafik’ jo en gennemsnitsbetragtning pr. døgn fordelt over et helt år.
    På borgermødet 24. juni kom det jo i øvrigt frem, at der ikke er noget til hinder for at der ud over trafikken til erhvervsvirksomhederne også kan blive anlagt yderligere lastbilparkering i området, som kan bruges af andre lastbiler og modulvogntog som kører igennem kommunen. Dette er yderligere et mørketal som bør få både borgere og lokalpolitikere til at blive yderligere bekymrede.

    Den forøgede trafikmængde med lastvognstog som vi ikke har i dag, vil også præge den nuværende infrastruktur, hvor især Åsvej vil blive ændret. Der er planer om at til- og frakørsel på Roskildevej skal foregå ved nye ramper som skal etableres i trekant-området mellem Åsvej, Ringstedbanen og Jersiehallen.
    Der bor adskillige familier og er planlagt mange boliger i den nedlagte Jersie skole, deres hverdag og nattero vil for altid blive forandret. Ændringen af Åsvej kan ikke undgå også at påvirke den øvrige trafik med flere biler i Jersie by.

    Jersiehallen som danner rammen for mange børns fritidsinteresser og Privatskolen længere nede ad Åsvej vil også blive negativt ramt af disse ændringer

    Byggeriets udformning og området generelt

    Der lægges op til en godkendelse af bygninger på op til 300 meters længde/bredde og 15 meters højde. Der er i Erhvervskilen plads til 5 bygninger af denne størrelse.
    Men til dette skal der også tages i betragtning at der gives tilladelse til at ændre niveauet i området med +/- 8 meter, samt mulighed for op til et par meters ventilationsanlæg, udluftning og skorstene på tagene.

    Dette vil i yderste konsekvens betyde 5 kæmpestore grå betonklodser på 300 meters længde og op til 25 meters højde, der skærer igennem kommunen og som for altid vil skæmme vores natur og opdele kommunen endnu mere end den allerede er, med jernbaner og motorvej(e).

    Et transportcenter som primært vil blive brugt i nattetimerne, kræver også en masse lys på veje og pladser, hvilket yderligere vil indvirke på hele området og de som færdes eller bor i nærheden.

    På Borgermødet kom det også frem at der rent faktisk ikke foreligger en vurdering af indvirkninger på infrastrukturen i hele anlægsfasen.

    Vi imødeser en åben og ærlig behandling af vores høringssvar, og at en beslutning foretages på baggrund af reelle fakta – og ikke formodninger og forventninger.

    Kilde: Ulrik Lassen (Nye Borgerlige)

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. marts 2026

    Præsentation af ældrerådet i Solrød

    11. marts 2026

    Portalens smukke galleri er rammen om en ny spændende udstilling

    10. marts 2026

    Solrød FC søger frivillige

    10. marts 2026

    Optimisme hos Venstre i Solrød efter generalforsamling

    10. marts 2026

    Familieejet bageri fra 1963 kåret som Årets Bedste Bagerkæde

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.