Uden alle de frivillige var det nok ikke gået
Puha, sikke en valgkamp og sikke et arbejde. Og lad mig sige med det samme, at uden en fantastisk hjælp fra alle de frivillige var det aldrig gået.
Tak er kun et fattigt ord og tilmed en kliche, men ikke desto mindre kan jeg ikke takke dem nok. De har været der, når vi delte kaffe og morgenbrød ud til dem, der var på vej til arbejde, de var der, når der skulle hænges plakater op i lygtepælene, de var der, når der skulle deles flyers ud og de var der, når et par opmuntrende ord var det, man trængte mest til.
En valgkamp giver anledning til at minde sig selv og andre om, at det giver pote at trække på samme hammel. Hvis jeg skulle have klaret det hele selv, ville jeg ikke været kommet i mål, for jeg ville have været løbet sur i alt det, der skulle holdes snor i.
Jeg ved ikke, om det er noget unikt for Danmark, men jeg har lagt mærke til, at når noget er på spil, så er der altid nogle, der dukker op og tilbyder deres hjælp. En ven har fortalt om en episode fra nogle år siden, hvor hun var på besøg hos en bekendt, hvor de sad og hyggede med kaffe og kage på terrassen. Pludselig lød et brag. En bil var kørt ind i en mur.
Inden der var gået et halvt minut, var der naboer på stedet, der fik den uheldige chauffør ud af bilen og konstateret, at han var uskadt. Der blev skaffet et krus kaffe, en rakte en mobil frem, så han kunne få sin kone til at komme og hente ham. Nogle var i gang med at feje glasskår sammen, og en time senere var manden hjemme, bilen anbragt i en indkørsel til senere afhentning og ethvert spor af uheldet var fjernet.
Vel er det hårdt
Jeg skal ikke lyve. En valgkamp er hårdt arbejde. Der er alt det praktiske arbejde. Og så er der vælgermøderne, hvor vi kandidater får lejlighed til at møde vælgerne og svare på deres spørgsmål for ikke at snakke om alle gåturene rundt i nærmiljøet. De er næsten de bedste, for der er ikke aftalt noget på forhånd.
Nu er det overstået, og jeg er meget taknemmelig for hver eneste af de 282 krydser, der blev sat ved mit navn på stemmesedlen til kommunalvalget, og de betyder, at jeg efter nytår kan tage fat på min tredje periode i byrådet.
Også tusind tak for de 1350 personlige stemmer, jeg fik til regionsvalget. Desværre rakte de ikke til en plads i den nye region. Min partifælle Benny Damgaard fra Lolland støvsugede alt.
Nu er kampen ovre, og vi har skålet og glædet os. Jeg vil love og garantere både vælgere, hjælpere og frivillige, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan gøre for ikke at skuffe.
Brian Mørch, byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne