Forår i Solrød – og kampen for roen
Af Brian Mørch Byrådsmedlem, Danmarksdemokraterne
Har I det ligesom mig? Når lyset vender tilbage, og solen igen finder vej ind gennem gardinerne om morgenen, så sker der noget i kroppen. Ikke fordi solen nødvendigvis skinner hver dag, vi bor trods alt i Danmark – men fordi lyset er kommet tilbage. Det gør noget ved os. Det gør noget ved Solrød.
Man mærker det på stierne. Folk hilser lidt mere hjerteligt. Børnene griner højere. Selv hundene virker til at have fået fornyet energi. Det er som om hele kommunen trækker vejret dybere og mere frit. Og netop derfor er det nu vi skal tale om, hvordan vi passer på det vi har – og hvordan vi skaber det vi drømmer om.
Foråret minder os om at ting kan gro, hvis man giver det lys og plads. Det samme gælder demokratiet. Det lever ikke af paragraffer og procedurer alene. Det lever af mennesker der bliver taget alvorligt. Af borgere der bliver lyttet til og ikke bare hørt. Det er en af mine kæpheste og ja, den får lov at løbe frit. For selvom vi politikere ofte taler om borgerinddragelse, så ved vi godt, at det kræver mere end flotte ord. Det kræver mod til at åbne døren og invitere borgerne helt ind i maskinrummet. Det kræver, at vi tør give slip på den nemme løsning og vælge den rigtige.
Vi er i starten af byrådsperioden. Vi er ikke blevet trætte. Vi er ikke faldet i gamle vaner. Det er nu, vi skal holde fast i de løfter vi gav. Det skylder vi borgerne og os selv.
Men midt i alt det lyse er der også noget der skygger. Noget der ikke kan fejes væk med en kost eller dæmpes med et smil. Støjen. Den konstante summen fra motorvejen. Den dybe rumlen fra togene. Den slags lyd der ikke bare fylder i ørerne, men også i kroppen. Mange borgere fortæller, at de ikke kan sidde i haven en sommeraften uden at hæve stemmen. At de vågner om natten, når lastbilerne kører forbi. At de længes efter stilhed, som andre længes efter sol.
Støj er ikke bare et tal i en rapport. Det er noget, der sætter sig i mennesker. I deres søvn, deres trivsel og deres livskvalitet. Det er ikke rimeligt der findes løsninger, støjskærme, støjvolde, bedre asfalt, lavere hastigheder. Men det kræver at staten prioriterer det, at vi bliver taget alvorligt. At nogen på Christiansborg forstår, at støj ikke er en bagatel, men en reel belastning for tusindvis af mennesker i vores område.
Det er også en af grundene til, at jeg stiller op til Folketinget. For jeg vil gerne være en stemme for de borgere, der lever med støjen hver eneste dag og som fortjener, at nogen kæmper for deres ret til ro.
Foråret minder os om, at forandring er mulig. At noget nyt kan vokse frem, hvis man giver det en chance. Det gælder også i politik. Både lokalt, nationalt og i mødet mellem de to. Så lad os bruge de lyse tider til at skabe et Solrød, hvor borgerne bliver taget alvorligt. Hvor støjen bliver bekæmpet, hvor infrastrukturen følger med virkeligheden. Hvor vi passer på det lokalsamfund vi alle holder af uden at glemme, at vi også skal kunne holde til det på den lange bane.
Det er det jeg vil arbejde for. Her i kommunen og hvis vælgerne vil det, også på Christiansborg.