Endelig blev det jul – og et år med både traditioner og ny begyndelse
Så blev det jul igen. Det sker hvert år, ja, men alligevel føles det, som om julen hver gang ankommer som en kær, gammel ven, man næsten havde glemt, hvor meget man savnede. Den kommer snigende ind i mørket med sine lys, sine dufte og sin helt egen ro – og pludselig mærker man, hvordan skuldrene sænker sig en smule, og hvordan man igen får lyst til at trække vejret langsomt og dybt. Jeg siger det ofte, og jeg mener det hver eneste gang: Jeg elsker julen. Ikke bare selve højtiden, men alt det små-magiske omkring den; de dugvåde morgener, lysene i vinduerne og den stille fornemmelse af fællesskab, der ligger som et varmt tæppe over december.
I år føles julen samtidig som et særligt vendepunkt for mig. Jeg har fået lov til at blive valgt til byrådet for tredje periode, og den tillid rører mig dybt. Jeg bliver glad, stolt og rørt på samme tid – for den slags opbakning er ikke noget, man bare tager for givet. Og noget helt særligt er det også, at Danmarksdemokraterne for allerførste gang har været opstillet i Solrød og nu er valgt ind i byrådet. Det føles næsten som at stå på tærsklen til et nyt og spændende kapitel, hvor vi sammen får mulighed for at præge noget vigtigt. Men alt det får lov at ligge lidt stille nu – for julen kalder, og den fortjener sin plads. For uanset hvor meget verden forandrer sig, og uanset hvor hurtigt hverdagen løber afsted, så har julen en helt særlig evne til at gøre os rolige, nærværende og lidt mere taknemmelige. Traditionerne ændrer sig måske – ja, Peters Jul er ikke længere det store facit for en moderne juleaften, og ingen sender længere stegen til bageren – men selve sjælen i julen er den samme. Den varme, forventningsfulde følelse af at høre til, af at dele noget med hinanden og af at være en del af noget, der rækker længere end de travle dage, vi kommer fra.
Hjemme hos os er æbleskiver en slags lille kærlighedserklæring til december. De dukker op på næsten alle adventssøndage, og ja, indrømmet: oftest hentet direkte i frysedisken. Men når vi tænder et lys, sætter os roligt tilbage og deler en tallerken med syltetøj og flormelis, føles det alligevel som et lille ritual, der samler os. I år vil jeg igen forsøge at lave dem fra bunden. Jeg har fået et godt råd med natron, kærnemælk, vanilje og citronskal – og måske lykkes det, måske ikke. Men duften, forsøget og grinene i køkkenet er næsten det bedste ved det.
Og så er der selvfølgelig det evige decemberemne, der går igen år efter år: and eller flæskesteg. Hver familie har sin egen sandhed, og hos os er det et kærligt tilbagevendende punkt på juleprogrammet. Jeg hælder selv mest til flæskestegen – der er noget helt særligt ved sprød svær – men traditionens styrke betyder, at vi som regel ender med begge dele. Og måske er det netop derfor, bordet juleaften føles så varmt og imødekommende: fordi alle får lidt af det, de allerhelst vil have. For i sidste ende er det ikke menuen eller præcis hvordan man pynter træet, der gør julen. Det er øjeblikkene. Det er lyset fra stearinlysene, et roligt øjebliks stilhed, et smil på tværs af bordet. Det er at sidde sammen – uden hast, uden forstyrrelser – og mærke, hvordan tiden for en stund står stille. Og midt i al den ro sidder børnene, der forsøger at være tålmodige, selvom de igen og igen lader blikket glide hen mod gaverne under træet.
Årets slutning har som altid været travl, men julen kommer alligevel – stille, sikker og fyldt med en varme, der sætter sig i hjertet, længe før kalenderen siger den 24.
Inden julefreden for alvor lægger sig, vil jeg gerne sige af hjertet tak for tilliden til endnu en periode i byrådet. Jeg glæder mig til arbejdet, til samarbejdet og til at gøre mig fortjent til den tillid, jeg har fået – hver eneste dag. Og jeg glæder mig til at være med til at skrive Danmarksdemokraternes første byrådskapitel i Solrød.
Rigtig glædelig jul og et varmt, trygt og lykkebringende nyt år til jer alle.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne, Solrød Kommune