Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. november 2025 POLITIK

    Fra hverdagens oplevelser til byrådssalen

    Af Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Der er noget særligt ved at sige ja til noget, man aldrig har prøvet før. Det gjorde jeg, da jeg besluttede at stille op til kommunalvalget. Jeg kommer ikke fra en politisk familie, og jeg havde heller ikke en mangeårig plan om at gå ind i lokalpolitik. Men jeg havde et stærkt ønske om at gøre en forskel for de børn, familier og fagpersoner, der fylder så meget i mit arbejdsliv og min hverdag.

    For mig udsprang beslutningen af det, jeg ser hver dag: forældre, der jonglerer det hele, pædagoger og børnepassere, der arbejder under hårdt pres, og små børn, der fortjener nærvær, tryghed og kvalitet – ikke som et slogan, men i praksis.

    Valgkampen blev en rejse, jeg slet ikke havde forventet. Den var både intens og udfordrende, men den var også fyldt med gode snakke, ærlige fortællinger og møder med mennesker, der brænder for Solrød på hver deres måde. Det har rørt mig, inspireret mig og gjort mig endnu mere sikker på, at jeg har valgt rigtigt.

    Jeg vil være en stemme for børnene – og for dem, der passer på dem.

    Jeg går ind i byrådet med et klart fokus: at skabe bedre rammer for pasning, trivsel og familieliv. Ikke kun i de store linjer, men også i de små detaljer, der mærkes i hverdagen. Jeg vil arbejde for mere frihed, mere fleksibilitet og flere reelle valgmuligheder for familierne i Solrød og for dem der passer på vores børn. Jeg vil styrke kvaliteten – både hos de kommunale tilbud og hos de private pasningsordninger, som i dag ikke har de samme muligheder.

    Liberal Alliance har haft en historisk fremgang her i Solrød – fra tre til syv mandater.
    Det er et tydeligt signal om, at borgerne ønsker mere frihed og en moderne retning for kommunen. Jeg er dybt taknemmelig for at have fået muligheden for at være en del af dette hold, og jeg glæder mig til at bringe både mine faglige erfaringer og mine personlige oplevelser i spil.

    Tak for alle snakkene, smilene, spørgsmålene og opbakningen under valgkampen. Og tak for tilliden.

    Nu begynder arbejdet og jeg glæder mig til at tage fat.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    Læserbrev af Dina Oxfeldt

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    1. juni 2026

    Fra idé til succes: Aqua Fitness i Svøm for Sjov har skabt en ny motionsbølge i Solrød

    1. juni 2026

    Debatindlæg af Mads Ramstedt

    1. juni 2026

    LOPPEMARKED i Solrød Landsby 2026

    28. maj 2026

    Spil dig sund – brætspil holder hjernen skarp

    28. maj 2026

    Frivillige søges til Havets Folkemøde i Solrød Kommune

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.