Skolevægring skal have større fokus
Den indsats, der har været omkring de børn i kommunen, som oplever skolevægring, har ikke været god nok.
Alt for mange børn er faldet ned mellem to stole og er ikke blevet grebet i tide. Selvom vi har mange dygtige lærere og pædagoger, der gør, hvad de kan for at se det enkelte barn, lykkes det ikke altid.
Disse indsatser er allerede sat i gang
Vi har alt for sent indset, at indsatsen mod skolevægring ikke har været tilstrækkelig. Derfor har vi fra politisk side tidligere på året igangsat en målrettet indsats med fraværsregistrering, så bekymrende fravær opdages tidligere, og der hurtigere kan sættes hjælp i gang for det enkelte barn.
Med den nye budgetaftale er der også afsat midler til en skolefraværskoordinator, der skal hjælpe med at igangsætte indsatser for børn med højt skolefravær og samtidig sikre en helhedsorienteret indsats mod skolevægring.
At arbejde systematisk og målrettet med at nedbringe længerevarende skolefravær er en af de vigtigste opgaver på skoleområdet i den kommende valgperiode.
Skolevægringens konsekvenser for barnet
Skolevægring er et stigende problem også her i Solrød. Et højt skolefravær kan få store konsekvenser for børnene, både fagligt og socialt. Derfor er det nødvendigt, at vi sætter ind med den rette støtte og hjælp så hurtigt, som muligt inden problemerne vokser sig større.
Konsekvenserne af skolevægring er alvorlige og kan påvirke barnets faglige, sociale og psykiske trivsel – både på kort og lang sigt.
På kort sigt mister barnet den faglige og sociale kontakt med skolen, hvilket kan føre til isolation, manglende motivation og fagligt efterslæb. Forskning viser også, at et højt fravær fører til dårligere eksamensresultater, særligt hos de fagligt svageste elever.
På længere sigt øges risikoen for depression, angst, lavt selvværd, frafald fra uddannelse og arbejdsløshed.
Set i det lys har vi ikke gjort nok for at bekæmpe skolevægring lokalt.
Fleksible indsatser – fordi børn er forskellige
Skolefravær er en kompleks problemstilling, og årsagerne er sjældent de samme fra barn til barn. Derfor kræver det en håndholdt indsats med få, stabile voksne omkring barnet – voksne, der kender barnets behov og udfordringer indgående.
Der skal være bedre rammer for at lave fleksible løsninger, som tager udgangspunkt i det enkelte barns situation. For ofte oplever familierne lange ventetider, pauser mellem indsatser og manglende kontinuitet i forløbene. Det er ikke sådan det bør være.
Når hele familien bliver ramt
Når et barn ikke trives, rammer det ikke kun barnet, men hele familien. Forældre kan være nødsaget til i perioder blive hjemme sammen med deres barn, og søskende risikerer at blive overset, fordi al energi bruges på det barn, der ikke kan komme i skole.
Forældre ender alt for ofte som tovholdere, der skal sikre sammenhæng og fremdrift i sagsbehandlingen. Det bør ikke være forældrenes ansvar at rykke for møder, handlingsplaner og svar på henvendelser.
Vi skal fortsat have fokus på at nedbringe skolefraværet og sikre, at flere børn kommer i skole og trivsel igen. Det vil jeg arbejde målrettet på, hvis jeg bliver genvalgt til byrådet.
Regine Hovmøller, folkeskolelærer og byrådsmedlem (LA)