Kan I huske Shu-bi-dua-sangen “Ønskelisten” fra 1982?
Omkvædet lød:
“Tænk hvis hver mand og tænk hvis hver mø satte sit kryds ved liste Ø…”
Det var ment som en spøjs tanke dengang – men måske rammer den faktisk ret præcist i dag.
For her op til valget flyder det igen med løfter.
Løfter om bedre ældrepleje, stærkere fællesskaber, mere trivsel og bedre tilbud til unge.
Men vi ved godt, hvordan det plejer at gå:
Når stemmerne er talt op, og hverdagen vender tilbage, bliver mange af løfterne gemt væk i skuffen – mens de mest sårbare igen må klare sig selv.
Jeg synes, vi skal måle politikere på, hvad de udretter imellem valgene – ikke kun på, hvad de lover lige før.
Det, vi lover før valget, skal vi stå ved før, under og efter valget.
Om det handler om bedre tilbud til unge, værdig velfærd for ældre, modstand mod fortætning og højhusbyggeri – eller respekt for de nære fællesskaber – så skal handling følge ord.
Da et flertal i byrådet – udenom Brian Mørch – besluttede at lukke Ungebasen, svigtede man nogle af de mest sårbare unge.
Det var et frirum, hvor de blev mødt med forståelse og kunne få hjælp, inden problemerne voksede sig for store.
Vi mangler stadig den slags tilbud.
Vi kan ikke erstatte nærvær med robotstøvsugere og effektiviseringer.
Vi skal sætte mennesker før systemer, handling før ord – og holde det, vi lover, også når valget er overstået.
Så måske var Shu-bi-dua alligevel inde på noget:
Tænk, hvis vi satte vores kryds dér, hvor løfter bliver til handling – og mennesker kommer først.
Af Lotte Rojen Hansen, kandidat for Danmarksdemokraterne i Solrød