Den Grønne Trepart og byudvikling kan give Solrød mere natur
Solrødborgernes andel af de 43 mia. kroner, der er afsat i den landsdækkende politiske aftale om ’Den Grønne Trepart’, svarer til cirka 250 millioner kroner. De penge kan bruges til mere naturudvikling i Solrød Kommune, der ligger i den lave ende, hvad angår naturtiltag, når man sammenligner med andre kommuner.
Her er nogle muligheder:
- Der kan skabes større sammenhængende natur omkring Havdrup og Snoldelev mose, og Karlstrup Nyskov kan udvides betydeligt. Der kan også skabes naturarealer tæt på vandboringer.
- Flere naturstier i Solrød. Der ligger forslag om fire-fem nye naturstier. Den store rundtur har på Facebook fået navnet ’Solominoen’. Den går fra Green Hills gennem Jersie mose under motorvejen og jernbanen langs Skensved Ådal igennem et cowboylandskab med store køer i Ina Lindemark videre langs Skensved År til Kr. Skensved. Så går det afsted på cykelstien til Havdrup, langs Solrød Bæk til Solrød Landsby, videre til Kalkgraven, Firmileskoven, Trylleskoven og langs stranden tilbage til Green Hills.
- Vådområde i Jersie Mose. Inspireret af det meget roste projekt, Tempelkrogen i bunden af Isefjord, kan der skabes et vådområde på cirka 10 hektar jord på kanten af den genslyngede Skensved Å. Hvis det er muligt med en spejlsø på marken op til Codozavej overfor Green Hills.
- Bypark ved Karsemosen. Det cirka to hektar store område mellem Solrød Landsby og jernbanen kan omlægges til en bypark med vand, legeplads, shelter og græssende dyr, måske ponyer.
Disse tiltag giver naturen et løft på linje med Solrød Bæk-projektet, men det er en opgave at få politikerne til at forstå, at natur er en relativ billig måde at brande Solrød Kommune som et godt sted at bo. God natur skaber også større tilfredshed hos borgerne.
Naturfinansiering.
Selv om naturprojekter ligger til den billige side sammenlignet med anlæg af skoler og veje, så koster de også lidt. Penge fra Den Grønne Trepart kan finansiere nogle af forslagene, men det er god skik at pege på andre finansieringsforslag.
Ved siden af Karsemosen (den kommende bypark) ligger 8-10 hektar jord på Ejegården. Området er udlagt til skov. Hvis man i stedet byudvikler området, så vil det give en god engangsindtægt til kommunen på måske 30-40 millioner kroner.
Med den brede vifte af naturtiltag, som jeg foreslår, synes jeg, politikerne skal overveje at lave byudvikling på jorden ved Ejegården og bruge nogle af pengene til naturudvikling.
Man kan for eksempel lave pæne naturbræmmer langs cykelstien syd for Solrød Landsby ved det gamle mejeri, så man ikke vil kunne se den nye bebyggelse, og Solrød Landsby vil dermed blive berørt meget lidt. Desuden får landsbyer en bypark i Karsemosen.
Mange byrådspolitikere udtrykker behov for eller lyst til, at der kommer flere borgere, men så er der også brug for penge til naturudvikling, kultur, børnehaver mv.
Trods gode argumenter ligger byudvikling på Ejegården ikke lige for, da forslaget opfattes som et Venstre-projekt og flertalsgruppen ’Rasmus Modsat’ og mener det modsatte.
Jeg opfordrer til, at man som lokalpolitiker ser på de faglige argumenter bl.a. det kontante forhold at, der skal penge i kassen til at udvikle kommunen med gårdbørnehave samt mere natur.
Der er fremadrettet stadig lidt vedholdende arbejde med at få søsat de naturtiltag, som jeg her har skitseret.
Af Hans Thorsen