Frugtskålen
En frugtskål på et lærerværelse eller en kaffemaskine på et kontor. Det kan måske virke banalt og ligegyldigt. Men for mig symboliserer det noget langt større, nemlig de mange spareøvelser i det offentlige, der rammer helt forkert.
Frugtskålen – et symbol på noget langt større
For nylig hørte jeg om en offentlig arbejdsplads – en folkeskole, hvor den daglige frugtskål var blevet fjernet. Ikke fordi medarbejderne ikke satte pris på den, tværtimod, men fordi der skulle spares. Det kan måske lyde som en lille ting, men det er netop de små ting, der gør en forskel i hverdagen for de mennesker, der hver dag løfter vigtige opgaver for os alle.
Frugtskålen var ikke bare et æble eller en banan, den var en lille gestus, der signalerede: “Vi ser dig, vi værdsætter dig.” Når man som lærer eller f.eks social- og sundhedsmedarbejder har en travl arbejdsdag, og energien er lav, kan et lille stykke frugt være det, der gør forskellen mellem overskud og udmattelse. Ikke fordi det er frugten i sig selv, der redder dagen, men fordi det er et tegn på, at nogen har tænkt på medarbejderen bag indsatsen.
Når den slags små, men betydningsfulde fordele forsvinder, sender det et signal. Et signal om, at arbejdsmiljø og trivsel ikke prioriteres. Og det gør det ikke mere attraktivt at arbejde på en sådan arbejdsplads. I en verden, hvor vi i fremtiden får brug for mere omsorgspersonale, er det ikke den rigtige vej. Det er særligt vigtigt overfor vores unge at vise, vi vil dem. Hvis vi som samfund forventer, at flere unge skal vælge at blive lærere, pædagoger, sosu’er eller sygeplejersker, må vi også vise, at vi tager deres arbejdsvilkår og velbefindende alvorligt.
Solrød Kommune
Her i Solrød Kommune er der også eksempler. Hos hjemmeplejen bliver frugtskålene kun leveret én gang om ugen, og der er ovenikøbet ikke engang nok frugt til, at alle kan få et stykke. Det er for mig, skammeligt. Vi taler om medarbejdere, der hver dag yder en enorm indsats for at tage sig af samfundets mest sårbare. Alligevel kan og vil vi ikke finde penge til ét æble om dagen?
Samtidig ser vi, at administrationen vokser. Flere og flere stillinger oprettes i kontorerne, mens mange af dem med i front mister de små fordele, der giver hverdagen lidt mere menneskelighed. Det virker absurd. Måske er det endda en administrativ medarbejder, der har truffet beslutningen om at fjerne frugten som led i en spareøvelse og som måske samtidig selv nyder godt af en god løn og fine forhold.
Det handler overhovedet ikke om, at vi ikke skal kunne spare. Det handler om, hvordan og hvor vi sparer. Når vi skærer i arbejdsmiljøet for dem, der hver dag møder borgerne, skærer vi i motivation, arbejdsglæde og i den respekt, vi som samfund bør vise vores offentligt ansatte. Og ydermere nedbryder vi det fundament, vi egentlig burde bygge, for netop at få flere unge til at søge hen imod de her enormt vigtige erhverv.
Frugtskålen er ikke bare frugt. Den er et symbol på den udvikling, vi ser, hvor det bliver sværere og mindre attraktivt at arbejde i velfærdsfagene. Vi risikerer, at flere og flere vender det offentlige ryggen, fordi arbejdsvilkårene forringes bid for bid.
Derfor håber jeg, at vi begynder at tænke os mere om. Ikke bare i forhold til frugtskåle, men i forhold til, hvordan vi prioriterer, anerkender og passer på dem, der passer på os
Bedste hilsner Emil Kirketerp Hansen, Kandidat til Solrød Byråd for Danmarksdemokraterne