Lover vi politikere for meget?
Af Emil Blücher
Når der er valgkamp, er der altid masser af gode idéer og løfter i omløb. Vi politikere fortæller om vores drømme for kommunen, og vi deler vores visioner for, hvordan vi gerne vil udvikle Solrød. Men spørgsmålet er: Kan man egentlig regne med, at de løfter bliver indfriet til punkt og prikke? Det ærlige svar er nej, for demokratiet bygger på, at vi deler magten og finder kompromiser.
Byrådet er et fælles projekt
I Solrød sidder vi 19 byrådsmedlemmer fordelt på syv partier og lokallister. For at træffe en beslutning skal et flertal på mindst 10 medlemmer være enige. Liberal Alliance har eksempelvis tre mandater, og det betyder, at vi aldrig kan vedtage noget alene. Vi skal altid finde fælles fodslag med andre partier. Min stemme som borgmester tæller i den forbindelse præcis det samme som alle andre byrådsmedlemmers. Jeg har ikke et veto-kort, min stemme er én ud af nitten.
Valgløfter er pejlemærker – ikke garantier
Når man i en valgkamp hører, at et parti vil arbejde for bedre ældrepleje, et medborgerhus i Havdrup eller flere cykelstier, så betyder det, at partiet lover at arbejde for at fremme den givne sag. Men medmindre et parti får rent flertal (og det sker sjældent i en kommune), kan partiet således ikke love, at alle idéerne bliver til virkelighed.
Det er præcis det samme, vi ser på Christiansborg: Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet kan ikke få hele deres partiprogram igennem i regeringen. De skal finde kompromiser. Sådan er det også lokalt i Solrød.
Er det et problem? Nej, tværtimod
Man kunne spørge: Er det ikke lidt problematisk, at politikerne lover at arbejde for ting, vi ikke kan holde med 100% garanti? Jeg mener, svaret er nej. For alternativet ville være, at vi slet ikke delte vores visioner og drømme med borgerne.
I sidste ende er det vælgerne, der afgør styrkeforholdet i byrådet. Der er stor forskel på, om et parti får ét, tre eller seks mandater, og dermed hvor meget indflydelse man har i de politiske forhandlinger. Men uanset udfaldet er kompromiset en grundsten i kommunalpolitik.
Det er derfor, man kalder politik for kompromisets kunst. Ingen får alt, men alle kan få noget, hvis man er villig til at lytte og finde fælles løsninger.