Mere liv på Strandvejen
Hvorfor må vi ikke få en kop kaffe på Strandvejen?
Det spørgsmål kunne man stille sig selv, når man kigger på de regler, der i dag gælder for Solrød Strandvej og Jersie Strandvej. Historisk har vi haft nogle få ‘stjernegrunde’, hvor der måtte være erhverv, men ellers har linjen været klar: erhverv hører til i Solrød Center, ikke langs hele strandvejen.
Når gamle lokaler ikke må bruges på ny
Tag fx. det tidligere brødudsalg Nicolais Bageri, der engang lå ved siden af Grandpa Pizza. Hvis en bager i dag skulle få lyst til at genåbne et lignende brødudsalg i netop de lokaler, ville det faktisk ikke være muligt. Ikke fordi nogen har klaget over idéen, men fordi plangrundlaget ganske enkelt ikke tillader den type detailhandel. Eksemplet viser, hvor firkantede reglerne kan være: Det, der engang var lovligt, ville i dag være forbudt, selv om det kunne give liv og aktivitet på strækningen.
På samme måde ville det ikke være muligt bare at omdanne en tilfældig ejendom ud mod Jersie Strandvej til en café med udeservering – også dér spænder lokalplanen ben.
Ikke hele strandvejen er ens
Det er dog vigtigt at sige, at reglerne ikke er de samme på hele strækningen. Mellem Solrød Strandkirke og Lagkagehuset er der allerede åbnet op for detailhandel og publikumsorienteret erhverv. Det giver mening, og man kan sagtens forestille sig, at netop dette område kunne udvikle sig til et lille knudepunkt for byliv som ville komplimentere Solrød Center.
Men ser vi på den nordlige del af strandvejen og på Jersie Strandvej, er reglerne langt mere restriktive. Her er der stort set ingen muligheder for at drive detailhandel eller etablere små caféer og butikker. Det er dér, vi i dag går glip af nogle af de initiativer, som kunne give hverdagsliv og oplevelser tættere på borgerne.
Hvorfor har vi så stramme regler?
Forklaringen er, at man har ønsket at samle handlen i Solrød Center. Det har i nogen grad givet mening – især når vi taler om supermarkeder, der typisk fungerer som ankerbutikker og trækker mange kunder til.
Men for de mindre specialbutikker giver det ikke altid mening. Centeret har høje huslejer og et kontingent til centerforeningen, som små familieejede butikker kan have svært ved at bære. Oven i det kommer krav til åbningstider, der gør det svært at drive en mere nichepræget butik eller forretning, hvor økonomien er afhængig af fleksibilitet.
Hvis vi fastholder en meget restriktiv linje, betyder det i praksis, at nogle butikker og caféer aldrig bliver til noget. Ikke fordi der mangler initiativ, men fordi rammerne ikke passer til deres forretningsmodel. Andre søger mod nabokommunerne, hvor der er mere fleksibilitet. Og så mister vi det lokale liv og de små oplevelser, der gør en by levende.
Det er eksempelvis svært at forestille sig, at en vinbar vil finde det rentabelt at skulle holde åbent tirsdag formiddag kl. 10, som reglerne i centeret kræver. Men en vinbar på strandvejen en fredag aften kunne til gengæld bidrage til at skabe liv og fællesskab.
Centeret og Strandvejen – modsætninger eller medspillere?
Jeg tror ikke, vi skal se et mere levende strandvejsmiljø som en trussel mod Solrød Center. Tværtimod. Hvis folk kan få dækket flere af deres behov lokalt – både de daglige indkøb i centeret og de små oplevelser på strandvejen – så styrker det samlet set handelslivet i kommunen.
Mit budskab er derfor: Mere liv på strandvejen er ikke en trussel, det er en forudsætning for, at vi holder på handlen og fællesskabet i Solrød. Hvis vi åbner lidt mere op, giver vi plads til de initiativer, der i dag ikke kan finde vej i centeret, men som kan gøre vores by til et sted, man ikke bare bor i, men også vælger at blive i, når man skal mødes, spise eller handle.