Jeg har i længere tid haft en underlig uro i kroppen. Sommetider giver den sig i udslag i en lettere rysten på hænderne. Andre gange synes jeg, at jeg fryser, selv om jeg sveder. Men det værste var, at jeg ikke kunne finde ud af, hvad de er galt. Jeg tager ikke stoffer, mit alkoholforbrug er minimalt på grænsen til at være ikke eksisterende, så hvad kunne det være?
Så slog det mig. Jeg savner grundlovsmøderne med de storslåede taler fra politikere – mig selv inklusiv – om frihed, store drømme, ytringsfrihed og ikke mindst fred og fordragelighed.
Sidste gang der blev holdt grundlovsmøder var i 2018, og kan I huske, hvor varmt det var den sommer? Jeg var med i et store fælles grundlovsmøde i Greve, og for mig var det nervepirrende på den gode måde. Jeg havde været byrådsmedlem i et halvt års tid, og så stod jeg der på talerstolen i min egenskab af valgt politiker.
Og hvad sagde jeg så? Tja, jeg citerede blandt andet Churchill, der som sagde, at demokrati er den værst tænkelige styreform. Bortset fra alle de andre. Jeg kom også ind på det faktum, at historiens store despoter, der stod bag millioner af drab i Rusland, Østeuropa, Kina, Cambodja eller Cuba blev hyldet som helte af alle dem, der elsker menneskeheden, men hader folk der går ind for frihed og demokrati.
Jeg mindede også om, at der i det danske folketing er grupperinger, der helt åbent har støttet disse despoter. Det er, hvad det er. Men at over 10 procent af danske vælgere har sympati i en så høj grad, at de stemmer personer og partier ind, der med stor fornøjelse ville fortsætte, hvor idolerne slap, hvis de kunne komme af sted med det, går over min forstand.
Mere vand i åen
Som bekendt fik vi ikke nogen grundlovsmøder sidste år, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Jeg skal være den sidste til at beklage mig over et folketingsvalg. Også selv om jeg ikke blev valgt, og mit parti indkasserede en vælgerlussing, vi stadig ømmer os over. Men jeg savnede nu at være til grundlovsmøde.
Som bekendt er vi lige nu i slutningen af en corona tid, hvor vi har skullet være sammen hver for sig, så vi har ikke kunnet samles til kaffe, kolde øl og vajende Dannebrog for at give vores bud på dagens Danmark.
Ville jeg have sagt det samme som for to år siden? Nej, det ville jeg ikke. Jeg mener stadig, hvad jeg sagde dengang, men der er løbet mere vand i åen siden da. I dag ville jeg have udtrykt begejstring over min partitops klare udmelding om, at EU er dårligt selskab, som vi skal ud af. Jeg er godt klar over, at vi ikke kan sende en udmelding i morgen, for er der en masse, der skal på plads først. Men nu har vi det mindste et klart defineret mål.
Jeg ville med statsgaranti også have sagt noget om barnebrude og udtrykt min støtte til Inger Støjberg. De kan allesammen komme rendende med referencer til konventioner, instrukser og hvad ved jeg. Folk, der kommer hertil og beder om at få lov til at være her og nyde godt af de privilegier, de ikke selv har været med til at bygge op, bør som minimum overholde dansk lov. Og dansk lov siger, at man skal være fyldt 18 år for at være gift. Hvis mænd fra den muslimske verden insisterer på at have hustruer på 13-14 år, må de søge til lande, hvor den slags er accepteret. Her kan de ikke være med småpiger som ægtefæller – eller sagt mere direkte: ud af min kiosk.
Vel mødt – forhåbentligt – til grundlovsmøde i 2021.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti