Lad mig sige det med det samme. Det kommer til at gøre ondt. Meget ondt.
Kommunens budget for 2024 skal forhandles på plads, og jeg tror roligt, at jeg kan sige, at det bliver den største massakre i min tid som byrådspolitiker.
Hvis det havde været således, at de partier, der traditionelt fordeler gaver betalt af andre, der havde brugt alle pengene, ville jeg have krævet at se dem på hjul og stejle. Nå ja, ikke ligefrem bogstaveligt men i overført betydning – og vi andre ville have været lige så skyldige, hvis vi ikke havde reageret i tide.
Men sådan er det ikke. Det er staten, er kræver skatter og afgifter op og senere fordeler dem til kommuner og regioner. I år får vi væsentligt færre penge end ventet, og vi kan ikke engang opretholde status quo for de penge, der tilfalder os.
Vi skal i gang med den helt store og knivskarpe sparekniv, og det kommer til at gøre ondt. Jeg har altid været den, der skærmer børn, unge og især ældre. Men i år må disse områder også mærke nedskæringerne.
Om ikke der er noget, jeg kan gøre? Næppe. Og dog. Jeg bliver desværre nok nødt til at acceptere besparelser, som byder mig meget imod til gengæld for at kunne beholde i det mindste lidt. For eksempel vil jeg kæmpe bravt for at beholde klippekortene til de ældre, der betyder, at de kan få en med sig, hvis de skal til læge eller bare ud for at shoppe.
Jeg vil også kæmpe for at bevare støtten til et 10. klasses ophold på efterskole for de elever, der har et særligt behov. Jeg tror fuldt og fast på, at de penge, der bruges på det, kommer til at tjene sig ind på mange andre områder.
Jeg ville ønske, at det kunne hjælpe at kravle op på en barrikade, råbe bandeord og strø nogle håndtegn. Men sådan spiller klaveret ikke. Vi får væsentligt færre penge at gøre godt med, end vi havde tænkt os. Det eneste, vi kan gøre, er at få det bedste ud af dem – selv om det bliver hundesvært.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti