Ældre er lige så forskellige som alle os andre
Sig “robotstøvsuger”, “nej tak til digital post”, “tid til bad”, “støttestrømper”, “nullermænd” eller “ordentlig dansk mad” – og fællesnævneren bliver ofte: ældre borgere.
Jeg ved det godt. Jeg har flere gange slået på tromme for ældres trivsel – og jeg bliver ved, indtil jeg hører de ældre selv sige, at målet er nået, og at de lever et godt og værdigt liv.
Selvfølgelig er intet liv perfekt. Selv de kongelige bliver forkølede, får forstoppelse eller opdager, at de ikke kan fordrage broccoli. Men et liv er fantastisk, når de positive elementer klart opvejer de negative. Når man står op og glæder sig til dagen – ikke når man vågner og bander over endnu en møgdag, hvor man har ondt, hvor støttestrømperne gnaver, maden er for moderne, og ingen gider høre, hvad man har på hjertet.
Vi har alle ældre mennesker i familien eller omgangskredsen. Jeg er så heldig, at mange ældre medborgere gerne vil tale med mig. Nogle ringer, andre møder jeg i centret, og vi får os en god snak.
Det skal ikke forstås sådan, at Solrød Kommune er helvede på jord – for det er den ikke. Faktisk fungerer meget rigtig godt. Men jeg hører ofte suk fra ældre, der føler, de ikke bliver lyttet til. På rådhuset sidder der medarbejdere og skemalægger det hele – også relationen mellem kommune og borger. Men ældre er jo bare almindelige mennesker, som er blevet ældre, og de er lige så forskellige som alle os andre.
Et lille tryk, og støvet forsvinder
Jeg taler ofte med ældre, som roser robotstøvsugeren til skyerne. Tænk, at man bare kan give den et lille tryk med foden, og så kører den rundt og samler nullermænd, støv og småting. Og når den er færdig, kører den selv hjem igen. Men andre er tæt på grådkvalte, fordi de ikke forstår sig på den moderne teknik, som ikke virker for dem, eller i deres hjem.
Vi kender allesammen debatten om digitalisering. “Bare brug mobilen og gå på borger.dk,” lyder det. Eller: “Log på netbanken.” For nogle er det pærenemt. For andre er det uoverskueligt – og de ønsker ganske enkelt ikke at modtage post digitalt.
Kan det løses? Ja, selvfølgelig – hvis vi tager os tid til at lytte til problemet.
Debatten om, hvorvidt sosu’erne har tid til at hjælpe de ældre med et dagligt bad, dukker også jævnligt op.
Nogle ser det som et brud på menneskerettigheder, mens andre siger, at nogle ønsker bad hver dag – andre synes, det er fint med et par gange om ugen. Igen: Lyt til den enkelte og tilpas indsatsen. Og husk, at de ældre har haft et langt arbejdsliv og betalt deres skat.
Jeg synes, at sygeplejersker og sosu’er gør et fantastisk arbejde. Jeg ville ønske, jeg kunne give dem højere løn, længere ferie og store julegaver. Min oplevelse er, at problemerne ofte opstår, når kommunikationen ikke fungerer. Og det kan løses – ved at lytte.
Vi vinder alle sammen
Jeg kan godt forestille mig, at nogle konsulenter eller embedsfolk får røde knopper ved tanken om, at der skal bruges tid på smalltalk om støttestrømper og badevaner.
Men jeg tror oprigtigt, at vi alle vinder i det lange løb. Hvis fru Jensen ønsker bad to gange om ugen, og fru Rasmussen kun én, så skal det være sådan. Og hvis hr. Nielsen har brug for hjælp til støttestrømperne morgen og aften, så er det helt fint. For der vil altid være en hr. Olsen, der bare vil have dem af én gang om ugen – og så kan der måske blive tid til et ekstra bad i stedet.
De ældre er som regel venlige og ordentlige mennesker, som ikke er opdraget til at kræve en masse. Men jeg lover og garanterer: Hvis vi investerer bare en smule tid og opmærksomhed i dem, så får kommunen det tifold tilbage i form af gladere og mere tilfredse borgere.
Med venlig hilsen
Brian Mørch
Byrådsmedlem, Danmarksdemokraterne