Havdrup skal være rammen om det gode liv – for alle generationer
Forleden kørte jeg gennem Havdrup en sen eftermiddag. Solen var på vej ned over markerne, børn cyklede hjem fra sport, og foran Brugsen stod et par ældre og faldt i snak. Det slog mig, hvor meget Havdrup i virkeligheden rummer: tryghed, nærhed og fællesskab. Men det slog mig også, at det ikke kommer af sig selv. Vi skal ville det – og vi skal passe på det.
Når jeg taler med forældre i Havdrup, fortæller de mig ofte, at de ønsker sig én ting mere end noget andet: tryghed for deres børn. Tryghed på skolevejen, tryghed i trafikken, tryghed i hverdagen. Det handler ikke kun om lys på cykelstier og sikre overgange – selvom det bestemt er vigtigt – men også om, at der bliver lyttet til dem, før problemer vokser sig store. En tidlig indsats og omsorg tæt på familien gør en forskel, og det er sådan, vi skaber livskvalitet.
Jeg hører også de ældre sige: “Vi vil gerne blive i Havdrup. Vi vil gerne blive mødt med respekt og omsorg – og vi vil gerne have tid fra de mennesker, der hjælper os.” Det er ikke meget forlangt, og det bør være en selvfølge. En værdig alderdom handler nemlig ikke om systemer og regneark – men om mennesker, der mødes af mennesker.
Og de unge? De har brug for tilbud og fællesskaber, der ikke kræver en togtur til Roskilde. De har brug for at føle, at Havdrup også er deres by – med sport, kultur, mødesteder og plads til initiativer. Hvis vi ikke giver dem det, så flytter de fællesskabet andre steder hen, og det vil være et tab for hele byen.
Derfor skal vi værne om de rammer, der gør Havdrup til noget særligt: biblioteket, medborgerhuset, borgerservice – alt det, der kan samles i ét fælles sted midt i byen, så hverdagen bliver lettere og fællesskabet stærkere. Vi skal også passe på vores grønne lommer og åndehuller. For naturen er ikke bare pynt, men selve fundamentet for trivsel og sammenhold.
Noget af det, jeg hører mest bekymring om, er byggeriet. Mange spørger: “Mister Havdrup sin identitet, hvis der bygges højt og tæt uden omtanke?” Det er et helt legitimt spørgsmål. Vi skal selvfølgelig bygge, men vi skal gøre det med respekt for det, vi allerede har, og den balance, der gør Havdrup til en by med sjæl.
Havdrup er ikke storby, og det skal vi heller ikke være. Men vi kan være et lokalsamfund, hvor generationer mødes, hvor man kender hinanden på kryds og tværs, og hvor hverdagen føles tryg. Det kræver politisk vilje og omtanke – men først og fremmest kræver det, at vi husker, at det er borgerne, der er kernen.
Havdrup skal være med hjerte, nærvær og balance. Det er dét, vi i Danmarksdemokraterne kæmper for.
Brian Mørch
Byrådsmedlem & spidskandidat
Danmarksdemokraterne