Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Jeff Duckett

    God og stor nyhed: Vi får padeltennis til Solrød

    0
    By Lotte Bøgevig on 1. juli 2022 POLITIK

    Det er sjovt at sidde i byrådet, fordi man virkelig har indflydelse på nogle af de ting, der former vores kommune. Der er bestemt også småkedelige sager, der bare skal ekspederes, men det er først og fremmest sjovt at være med til at sætte store og afgørende ting i søen.

    Og sådan en ting har jeg lige været med til. Jeg og Det Konservative Folkeparti har nemlig længe arbejdet for at få et nyt, moderne og lækkert anlæg til padeltennis til kommunen, og det er nu lykkedes os – i fællesskab med næsten hele byrådet – at nå til enighed om netop sådan et projekt.

    Og det glæder mig meget, for det betyder, at vi i fremtiden kan tilbyde endnu flere muligheder for motion og sport, og det giver dermed indbyggerne i Solrød Kommune bedre muligheder for at røre sig og samtidig have det sjovt sammen.

    Mere liv og mere aktivitet i nye omgivelser

    Padeltennis er en sport, der er buldret frem de senere år, men der er stadig stort potentiale, for når vi ser mod udlandet, er de endnu længere fremme end os. Det sjove ved padel – og jeg ved det, for jeg har selv prøvet det en håndfuld gange – er, at de fleste kan være med. Det er ikke så svært at komme i gang og være med, og man spiller typisk sammen to og to, så der er både motion, konkurrence og holdånd på én og samme tid. Men først og fremmest er det bare sjovt, og jeg har længe syntes, at det var ærgerligt, at solrødderne skulle køre langt for at prøve at spille padel.

    Det nye padelcenter skal ligge på den gamle grusbane bag den nuværende tennisklub ret centralt i Solrød Strand, så det vil være let og enkelt for både børn og ældre at benytte sig af centeret. Og derudover er jeg en stor fan af planerne om også at åbne nogle af de nye faciliteter såsom mødelokaler og andet op for nogle af vores eksisterende lokale foreninger til brug ved eksempelvis møder og andre typer af arrangementer, så vi i det hele taget får mere liv og mere aktivitet i de nye omgivelser.

    Solrød Kommune løftes på idræts- og motionsområdet

    Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke bruger kommunale skattekroner på at bygge padelcenteret. Det er en privat investor, der står klar med en plan og en investering, og fra politisk side er vi egentlig bare med til ‘at få det til at ske’.

    De kommende måneder skal vi i byrådet følge projektet tæt, og vi skal sikre os, at det nye padelcenter i udtryk og stil kommer til at passe godt ind i omgivelserne, og at alle trafikale og andre omkringliggende forhold kommer til at spille.

    Men først og fremmest skal vi glæde os over, at vi kommer til at løfte Solrød Kommune på idræts- og motionsområdet, og at vi dermed får endnu flere muligheder for at røre os og have det sjovt samtidig. Tak til alle, der har været en del af projektet indtil videre.

    Af Morten Scheelsbeck, byrådsmedlem og formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Solrød Kommune, Det Konservative Folkeparti

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.