I Solrød siger vi ofte, at børn er vores vigtigste investering.
Men hvis man kigger på skolernes rammer, økonomi og hverdag, er det svært at se, at vi mener det.
Lærere og pædagoger løber stærkt, løser opgaver på kanten af det mulige – og nogle gange udenfor.
De laver mirakler.
“Men mirakler er ikke en strategi” – som en forældre fra Havdrup skolebestyrelse beskrev det.
Jeg har arbejdet med børn siden 1998. I seks år var jeg skolepædagog, både i SFO’en og som en fast del af klassen fra 0. til 3. klasse. Det betyder, at jeg ikke bare kender folkeskolen udefra – jeg har stået i den hver dag. Jeg har set, hvordan børns trivsel kan løftes, når der er tid til nærvær, relationer og samarbejde omkring barnet. Jeg har også mærket, hvordan det modsatte sker, når rammerne bliver for stramme, og voksne bliver for få.
Skolevægring er et symptom – ikke problemet
Vi taler om børn, der ikke kommer i skole.
Men skolevægring er ikke et barns problem. Det er et systemproblem.
Når forældre selv ender som tovholdere på indsatser, møder, handleplaner og opfølgninger, så har vi et system, der ikke fungerer.
Når indsatserne kommer for sent, når barnet har mistet modet, er det os voksne, der svigter – ikke barnet, der fejler.
Der er afsat midler til ansættelse af en skolefraværskoordinator og vi er begyndt at fraværsregistrere tidligere. Det er et skridt.
Men vi bliver nødt til at erkende, at vi stadig arbejder reparerende – ikke forebyggende.
Der er ikke luft nok
Vi kan ikke forvente trivsel, hvis der ikke er: tid til relationer, plads til holddeling, stabilitet omkring barnet, samarbejde mellem skole, forældre og PPR
Det kræver flere voksne!
Vi skal stoppe brandslukningen og starte udviklingen
Løsningerne findes. Her er fire:
- Flere stabile voksne omkring barnet
Det bedste, vi kan give et barn, der kæmper, er få, trygge voksne, der kender barnet.
Løse vikarer og spredte forløb skaber utryghed. - Flere voksne omkring klassen fx lærer + pædagog i indskolingen
Det giver mulighed for nærvær, at opdage mistrivsel tidligt og skabe bedre samarbejde med forældrene. - Fleksible læringsmiljøer
Ét barn kan have brug for at starte med én time. Et andet har brug for et mindre læringsfællesskab. Et tredje for at møde senere.
Vi skal turde være fleksible – ikke ens. - Et økonomisk løft, der kan mærkes
Stop rammebesparelserne.
Stop forventningen om, at skolerne finder ressourcer i egen drift (der er for længst skåret ind til benet).
Og ja: vi skal udvide kapaciteten rigtigt
Med flere børn på vej nytter det ikke at presse endnu flere ind i de eksisterende rammer.
Vi skal have luft, ikke bare flere kvadratmeter.
Vi skylder børnene at gøre mere end at tale om det
Forældre og medarbejdere har sagt det samme i årevis:
“Vi mangler tid. Vi mangler voksne. Vi mangler plads.”
Det er på tide, at vi lytter og handler!
Folkeskolen er ikke kommunens skole.
Den er vores skole.
Og vores børn har fortjent bedre end mirakler.
De har fortjent prioritering.
Hvis vi virkelig mener, at børn er vores vigtigste ressource, så skal det også kunne ses i, hvordan vi prioriterer dem.
Stem på dem, der vil folkeskolen – ikke kun i ord, men i handling.
Pernille Breinholdt Jepsen
Byrådskandidat til kommunalvalget
Liberal Alliance Solrød