Ingen sorte skyer over Solrøds økonomi
Af Emil Blücher, borgmester (Liberal Alliance)
Når Per Dahlin fra Venstre skriver, at der er “sorte skyer” over Solrøds økonomi, forstår jeg godt, hvis man som borger bliver bekymret. Men bare rolig. Det billede, Per forsøger at tegne, er diplomatisk sagt misvisende. Tallene, han henviser til, viser nemlig ikke, hvor Solrød er på vej hen – men hvordan det ville se ud, hvis vi politikere slet ikke forholder os til det kommende års budget. Og det gør vi jo netop. Det er hele formålet med budgetarbejdet: at prioritere, justere og sikre balance.
Når man lever af jordsalg
Per peger på, at økonomien under Venstres ledelse var stærk, fordi man kunne finansiere store dele af kommunens udgifter med indtægter fra jordsalg. Det er rigtigt, men det er jo ikke en strategi, der kan holde i længden. Ligesom en familie ikke kan blive ved med at sælge ud af møblerne for at betale huslejen, kan en kommune ikke leve af at sælge byggegrunde for at dække faste udgifter. Før eller siden løber kommunen tør for kommunale byggegrunde.
Her er det vigtigt at slå fast, at det ikke er “nye regler”, der har ændret situationen, som Per ellers påstår. Fingerplanen har i årtier sat rammerne for, hvor meget der kan bygges i Solrød Strand. Det har altid begrænset mulighederne for at konvertere jord til nye byggegrunde. Derfor var Venstres strategi med jordsalg som varig indtægtskilde aldrig realistisk i længden.
Da vi i 2022 efter 52 år med Venstre i spidsen overtog borgmesterposten, stod vi derfor med en klar opgave: at skabe en varig balance mellem indtægter og udgifter. Det har vi gjort ved at gennemføre effektiviseringer og besparelser på 37 mio. kroner årligt. Jeg kan godt afsløre, at den slags beslutninger ikke ligefrem er populære. Men det er ansvarligt og nødvendigt for at sikre, at Solrød også i fremtiden har en sund økonomi.
Vi har slet ikke forhandlet om budgettet endnu
I sit læserbrev henviser Per til en række tal fra direktionens budgetudkast. Det viser, hvordan økonomien ville se ud, hvis vi ikke ændrede noget som helst – hvis alle udgifter bare blev lagt ind, og ingen politiske prioriteringer blev foretaget. Men sådan arbejder vi jo ikke. Vi ændrer netop noget. Vi vælger til, vi vælger fra, så vi er sikker på at der er balance i økonomien over en årrække.
I den forbindelse føler jeg mig kaldet til at nævne, at Venstre selv har været med i de budgetaftaler, vi har indgået de seneste tre år. Det er jeg glad for, for det viser, at man er klar til at tage ansvar. Men det er samtidig en anerkendelse af, at kursen ikke har været uansvarlig. Var den det, ville Venstre naturligvis ikke have bakket op om budgetaftalerne.
Hvorfor ser tallene anderledes ud i år?
Det er helt naturligt at spørge, hvorfor økonomien ser anderledes ud i år end sidste år. Forklaringen er, at flere eksterne forhold har ændret sig. For det første går boligudbygningen langsommere end forventet, blandt andet fordi et større byggeri har været ramt af en klagesag. Når der kommer færre nye borgere ind i kommunen, så kommer de tilhørende skatteindtægter også senere.
For det andet vil alle landets kommuner i 2027 blive pålagt en efterregulering, fordi næsten alle valgte selvbudgettering sidste år. Det er en fællesregning, som vi i Solrød ikke kan påvirke, men som alligevel rammer vores økonomi som en engangsudgift.
Og for det tredje har direktionen lagt nye anlægsprojekter ind i overslagsårene – altså udgifter om to, tre og fire år, som vi politikere endnu ikke har taget stilling til. Det gør naturligvis, at tallene ser mere dramatiske ud, end de ender med at blive, når vi politisk har prioriteret.
Nybyg er ofte en nødvendighed
I Pers læserbrev redegør han for Venstres politik, som er at “…vi ikke bare igangsætter nybyggerier før renoveringer”. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men virkeligheden er mere kompleks. Allerede i skoleåret 2026/27 løber vi tør for klasseværelser på Uglegårdsskolen. Hvis der blot kommer én børnehaveklasse mere, end vi har forudsat, har vi et problem – og det problem vokser kun i de følgende år, hvor vi kommer til direkte at mangle lokaler.
Havde vi ikke igangsat udbygningen af Munkekærskolen, hvor vi alligevel skulle renovere taget, ville vi have stået med præcis samme udfordring der. Nybyg er derfor ikke bare “nice to have”. I flere tilfælde er det nødvendigt for, at vores børn kan få en skolegang under ordentlige rammer.
Jeg vil gerne spørge Per Dahlin helt konkret: hvordan vil Venstre håndtere det stigende antal skolebørn, hvis deres politik er, at nybyggerier principielt skal vente?
Fast kurs – ikke sorte skyer
Der er altså ikke sorte skyer over Solrød. Vi har en sund økonomi, men vi skal – som alle andre kommuner – hele tiden tilpasse kursen, når forudsætningerne ændrer sig. Det er præcis det, vi gør.
Mit håb er, at vi i stedet for at tegne skræmmebilleder kan samle kræfterne i byrådet om at fastholde den ansvarlige linje. Det skylder vi borgerne, og det er den bedste måde at sikre, at Solrød også i fremtiden er et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.
LÆS PER DAHLIN´S LÆSERBREV HER