Den blødsødenhed overfor kriminelle, som startede i 1960érne, er fortsat i en sådan grad, at tingene nu er væltet helt på hovedet.
Politiet har ikke ”ressourcer” (jeg hader det ord) til at opklare indbrud endsige forsøge på det.
Men hvis en forretningsdrivende i håb om at få sine ejendele tilbage offentliggør et foto fra virksomhedens overvågningskamera af indbrudstyven,
har retssystemet både tid og energi til at straffe ham med bøde.
Skulle det for systemet beklagelige ske, at tyven kan identificeres, rækker tiden og energien sjældent til en tiltale.
Bider en hund, som er alene hjemme i ejerens aflåste hus, en indbrudstyv, der har skaffet sig ulovlig adgang, straffes hundeejeren – også med bøde.
Hundeejeren kan tilmed risikere, at systemet kræver den ”farlige” hund aflivet.
Det skulle ikke undre mig, om han også skal betale erstatning til tyven for tort og svie.
Hvis en sagesløs person, som overfaldes, i selvforsvar kommer til at krumme et hår på voldsforbryderen, straffes han, mens voldsmanden tilkendes erstatning.
Den erstatning, staten yder til ofre for voldskriminalitet, er forsvindende lille – også når offeret er blevet invalideret.
Jeg går ind for hårdere straffe for vold og større erstatning til ofrene.
Som tidligere fængselsbetjent, kender jeg systemets svagheder og har haft problemer tæt inden på livet. Den erfaring jeg har fået gennem 10 år i kriminalforsorgen,
vil jeg gerne bringe med ind i folketinget, med din hjælp.
Riget fattes penge. Bureaukratiet koster meget, og det gør overvågning og kontrol også.
Desuden skal ministrene alle nå at sætte deres fingeraftryk i form af så vigtige sager som kostråd, udgivelse af kogebøger, kåring af nationalret, samt at forbyde visse hunderacer.
Der skal jo også være råd til at indkøbe tog, som aldrig kommer på skinnerne, og til at eksperimentere med forskellige EDB-systemer i det offentlige regi.
Til gengæld er det givtigt at straffe almindelige borgere og virksomheder for alt og ingenting.
Så der opfindes løbende nye bødegivende regler og love, og bødetaksterne stiger og stiger. Den arbejdende og skattebetalende del af borgerne er jo i modsætning til kriminelle oftest i stand til at betale. Så bøder er ikke længere en straf, men en ny form for skatteopkrævning. Efter mine begreber er det en meget farlig vej at gå. Det forvirret retsbegreberne i en sådan grad, at man ikke længere kan tage lovgivningen og retssystemet alvorligt, og til sidst ikke kan kende forskel på alvorlige forbrydelser og urimelige regler.
Jeg kalder det fejl prioritering.
Se mere her:
http://www.facebook.com/henrikboyeLA
Henrik Boye
Byrådsmedlem i Solrød
Folketingskandidat – Sjælland Storkreds ( nr. 2)
www.henrikboye.dk