En sommer stod kornet meget højt, og netop den sommer gik en stork og fangede frøer i en kornmark. Men se det blev molboerne bekymrede over, for den trådte nok en del korn ned, så de spekulerede på hvordan de kunne få den jaget væk. Byens hyrde tilbød at gå ind og jage den bort, men desværre havde han så store fødder at han ville træde mere korn ned end storken, var de bange for. Den klogeste molbo foreslog da at de istedet tog en havelåge og anbragte hyrden på, så kunne de bære ham derind. Og således gik det; otte mand bar hyrden ind i kornmarken og fik storken væk, uden at hyrdens store fødder ødelagde kornet.
Mange år senere, kom Molboerne igen til magten, og de fik besked på at nu skulle de fjerne deres grænsepæle nede ved Tyskland, så biler og personer kunne færdes frit, og ikke spilde tid på at vise pas og den slags. Godt nok var antallet af forbryderiske elementer, skøger og narkohandlere, som gerne ville til Mols, steget gevaldigt. Men tyskerne ville ikke ha’ den grænsebom, og de molboer der bestemte var enige med tyskerne, det havde de nemlig altid været. Men de andre molboer var godt sure over at deres grænse skulle åbnes, for nu havde de jo haft landet for dem selv i flere hundrede år.
De molboer der bestemte lagde nu atter hovederne i blød, for der skulle jo findes en udvej som kunne behage både molboer og tysken. Og minsandten om de ikke genfandt den gamle klassiske molbo-løsning: Vi køber simpelthen en bil til alle grænsevagterne, så ka’ de køre rundt i hele sønderjylland og holde øje med dem der kunne tænkes at have passeret grænsen fornylig. Det måtte de nemlig gerne for tyskerne, og så sparede de jo også alle de vagter ved grænsen!
Og, så kunne de jo bare lave grænsebomme omkring alle husene på Mols, og ansætte vagtværn. Sikke mange arbejdspladser det ville skabe….Og, tænk hvordan de åbne grænser nu har skaffet langt bedre dørlåse på hele Mols. Jo, stemningen var høj hos de molboer der bestemte, for nu kunne de regere 4 år mere på Mols …
Med venlig valg-hilsen
Christen Bøgh Kristensen
DF Solrød