Kommunalvalget i november var på mange måder historisk. Hvor vi ved valget i 2017 fik en politisk sammensætning, hvor ét parti havde otte mandater (V), ét parti havde fire mandater (A), og hele syv partier havde blot ét enkelt mandat, ser det nu væsentligt anderledes ud.
Nu har vi fem partier med enten tre eller fire mandater, og kun to enkeltmandspartier. Allerede nu kan vi se, at det giver en helt anden dynamik i vores byråd.
De 10 mandater som et byrådsflertal kræver, kan nemlig sammensættes på en lang række forskellige måder. Netop det så vi ved konstitueringsforhandlingerne, hvor borgmesterposten skiftede flere gange, inden at den landede hos mig.
Men også efter valget, er de forskellige kombinationsmuligheder blevet bragt i spil. I langt de fleste sager i byrådet, har der været enighed blandt alle byrådsmedlemmer. Men i de sager hvor byrådet har været delt, har det været meget forskelligt, hvem der har dannet flertal sammen, og hvem der har været i mindretal.
Således er der set flere eksempler på, at Venstre eksempelvis har været i mindretal, om alt fra oprettelse af børnehaveklasser til udrulning af el-ladestandere. Også mit eget parti har været i mindretal flere gange, eksempelvis i forhold til udbud af en ny idrætshal, samt i forhold til tilførsel af ekstra kapacitet på pasningsområdet.
Set med mine øjne er det en befrielse, at vores lokale partier er begyndt at agere mere frit. Vi har fået en anden loftshøjde, der gør at partierne i højere grad står på mål for deres holdninger. Jeg har en tro på, at netop dette fører et rigtigt godt samarbejde med sig, på tværs af byrådets partier.
Det er nemlig ikke en skam at være i mindretal, hvis ellers blot man har styr på sine argumenter, og tør stå ved dem. Til de af jer som var nervøse for, at der ville blive ført blokpolitik i Solrød, som følge af konstitueringsaftalen, kan jeg derfor sige: Indtil videre har I taget fejl.
Kilde: Borgmester Emil Blücher