Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Dyrenes Beskyttelse giver fem gode råd til kæledyrsejere i sommervarmen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

    Pas på dit kæledyr i sommervarmen

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. juli 2019 NYHEDER

    Sommervejret er på vej tilbage og temperaturen vil flere steder i landet komme over 25 grader i den kommende tid. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dyreejere til at tage deres forholdsregler i sommervarmen.

    131 henvendelser modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 sidste år om hunde efterladt i varme biler, men det er ikke kun i bilen, kæledyret kan få problemer med varmen. Det gælder også i hjemmet, og derfor opfordrer Cecilia Christensen Karstrup, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, til at man tager sine forbehold og sørger for afkøling af familiemedlemmerne med pels.

    “Det er et rigtig godt sted at starte med et soppebassin, som giver både afkøling og leg for hunden hjemme i haven. Hunde kan også blive solbrændt, og derfor kan det for nogle racer være nødvendigt med solcreme på ører, næse og andre steder med tynd pels eller direkte bar hud,” siger hun.

    Alle dyr har brug for vand og skygge

    For alle kæledyr gælder det, at der altid skal sørges for fri adgang til skygge og rigeligt med frisk vand. Det gælder både for hunde og katte, men man tænker måske ikke over, at det også gælder for kaniner, marsvin og andre dyr, der holdes på begrænset plads. Mange kæledyr kan netop få problemer om sommeren, da de holdes på en måde, så de ikke altid har mulighed for at søge skygge.

    “Et udendørs kaninbur kan hurtigt blive en sauna, når det står ude i solen. En løbegård kan være en god idé, men det er vigtigt, at den er udstyret med halvtag, parasoller eller lignende, så dyrene altid kan komme i skygge, få afkøling og have adgang til masser af frisk vand. Tænk over hvordan solen bevæger sig i løbet af dagen, så dyret altid har adgang til skygge, også selv om solen flytter sig,” lyder rådet fra Cecilia Christensen Karstrup.

    Undgå lange gåture midt på dagen

    Cecilia Christensen Karstrup opfordrer desuden hundeejere til at undgå de lange gåture midt på dagen, hvor temperaturen er højest.

    “Planlæg dagens gåture uden om de varmeste timer. Det er ikke kun temperaturen i luften, som er høj midt på dagen. Asfalt og fliser kan blive brandvarme for sarte dyrepoter. De lange ture bør være om morgenen eller aftenen, når temperaturen er faldet, og selv dér er det en god idé at medbringe frisk vand på turen, så hunden kan tilbydes noget undervejs,” siger Cecilia Christensen Karstrup.

    “Og lad for Guds skyld din hund eller kat blive hjemme, hvis du skal ud at køre. Selv om hunden virker trist over, at du går, vil den til enhver tid foretrække at blive hjemme i et afkølet rum med adgang til vand end at sidde i en bagende varm bil. Også selv om det kun er et kort stop,” tilføjer hun.

    De fem forholdsregler
    1. Altid adgang til skygge i form af halvtag, parasol el.lign.
    2. Altid adgang til masser af frisk vand
    3. Undgå den lange gåtur midt på dagen
    4. Badebassin til hunden
    5. Solcreme, hvis kæledyret har tynd pels eller bar hud nogle steder

    Kilde: Dyrenes Beskyttelse

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.