Efter 40 år som deltidsbrandmand i Solrød Brandvæsen har Tommy Jakobsen prøvet det meste.
Af Marianne Due
”Mormor, jeg vil ikke være brandmand.”
Den udmelding kom en juleaften hjemme hos deltidsbrandmand Tommy Jakobsen, hvor familien lige havde danset rundt om træet, og Tommy Jakobsen var løbet afsted, fordi der var alarm. ”For, så får man ikke julegaver,” lød den logiske forklaring.
Sådan er det at være deltidsbrandmand. Når alarmen lyder, så løber man altid, og det har Tommy Jakobsen nu gjort i 40 år.
Du skal snakke om det
Derfor har han efterhånden også prøvet det meste. Skræmte heste, da rideskolerne brændte. Den store skibsbrand på Køge Havn. Flystyrt og brand i lastbiler, busser og elbiler. Skybrud og oversvømmelser. Voldsomme trafikulykker, hvor mennesker skal skæres fri eller beroliges, fordi de går chokerede og forvirrede rundt.
– Du ved aldrig, hvordan du vil reagere. Når vi har haft en større hændelse, så mødes vi altid alle parter og snakker om, hvad der skete. Det er det, man skal gøre. Snakke om det hen ad vejen, fortæller Tommy Jakobsen.
Og han har masser at fortælle om, for han er rykket ud for Solrød Brandvæsen lige siden den lokale station åbnede for 40 år siden den 1. juni 1985.
– På det tidspunkt havde min kone og jeg en købmandsbutik i Jersie. Jeg var 35 år og tænkte, at det måske kunne være meget sjovt at prøve, fortæller Tommy Jakobsen.
En god uddannelse
Han blev ansat, bl.a. sammen med Carsten, der også kan fejre 40-års jubilæum. De var 12 i teamet den gang og blev dygtigt lært op af Falck-manden Birger Svendsen. Det foregik som aften- og weekendundervisning i månederne op til åbningen af brandstationen.
– Det lå ikke i kortene, at jeg skulle være brandmand, men det er en god uddannelse og virkelig interessant, fortæller Tommy, der i dag er holdleder, men i løbet af sin brandkarriere også har været indsatsleder i 11 år.
Da åbningen af Solrød Brandstation nærmede sig, fik alle de nye brandfolk udleveret en brandkalder, som de altid skulle have i lommen og reagere på.
– Alarmen gik kl. 7 om morgenen dagen før, brandstationen skulle åbne, men det var ikke mange af os, der dukkede op, så der fik godt nok vi en røffel, husker Tommy.
Siden er han hoppet i brandtøjet og er løbet af sted, hver gang brandalarmen kalder, uanset om han var ude at handle, der var gæster på vej eller det var juleaften. I de første år var der cirka 35 udrykninger om året men på et tidspunkt blev opgaven udvidet og deltidsbrandmændene oplært i også at rykke ud med frigøringskøretøjet ved trafikulykker. I en egn med pres på trafikken betyder det, at alarmen lyder mellem 100-140 gange om året.
Kender Solrød uden GPS
I dag er GPSen slået til, når brandfolkene skal finde vej, men før den blev en del af det faste udstyr, blev der kørt efter Kraks kortbøger, så Tommy kender Solrød ud og ind og kan sagtens finde den korteste og hurtigste vej uden moderne teknologi.
Erfaringerne fra de mange år i tjenesten kan Tommy godt lide at dele med sine yngre kolleger, selv om der godt kan falde en godmodig bemærkning om, at nu fortæller Tommy og Carsten løgnehistorier igen. De to ’gamle’ har også været med til at lære mange nye op.
– I dag er vi 22, der tilknyttet brandstationen, og den eneste station, hvor tre generationer af brandfolk er repræsenteret. Vi har folk i 20erne, 50erne og 70erne. Carsten og mig, og vi er de eneste tilbage, der har været med så længe, fortæller Tommy.
Kammeratskab og sammenhold
I dag er Tommy Jakobsen 75. Han kan godt se på de yngre kolleger, at de springer lidt hurtigere afsted, men alle de årlige øvelser er gennemført, og røgdykkertesten er bestået hvert år. Det er en forudsætning for at kunne blive ved. Når han bliver spurgt, hvorfor han stadig er med, lyder svaret:
– Fordi man er med til at hjælpe folk i nød, og så er det kammeratskabet og sammenholdet.
Det kræver dog ikke kun en stærk fysik at være deltidsbrandmand. Der er også brug for 100 procents opbakning fra konen og familien derhjemme.
– Når de unge generationer får børn, så kan det ske, at de stopper, men os der er lidt ældre, vi har hustruer, der har klaret alt derhjemme, fortæller Tommy Jakobsen, der bl.a. kan takke sin kone for, at han er hurtigt fremme, når alarmen går om natten.
Mens Tommy hopper i brandmanduniformen, løber konen ud og sætter bilen klar i startposition.
Hustruen, familien og vennerne er derfor også med, når 40-års jubilæet fejres med reception på brandstationen den 6. juni sammen med tidligere kollegaer og samarbejdspartnere.
Og så må vi håbe, at alarmen ikke lyder.