Det er nok de færreste, der ved, at omkring 5 % af vandet til den københavnske vandforsyning kommer fra boringerne ved Solrød Bæk.
Men det gør det faktisk. Og da den forrige regering besluttede, at alle boringsnære områder skulle beskyttes, fik det pludselig store konsekvenser for de solrødske landmænd. Beskyttelsen betød nemlig, at der ikke længere må bruges pesticider i landjorden omkring bækken.
Jorden omkring Solrød er faktisk utrolig frugtbar, og der har været mange specialafgrøder, frilandsgartnerier, grøntsager og andre afgrøder i den gode jord i løbet af årene. I dag dyrker man meget græsfrø, som høstes og som kan bruges til at så græs til golfbaner, rullegræs mm. Men den nye lov betyder, at landmændene ikke kan dyrke græsfrø i området mere.
– For os landmænd og lodsejere handler det om, at vi ikke længere kan bruge vores jord og dyrke den. Og der er vi ved at finde ud af, hvordan vi så skal kompenseres. Der er jo politik i det hele, for loven udspringer jo i et ønske fra politikerne i Folketinget om, at der ikke bruges pesticider i områder, hvor der pumpes vand op, fortæller Henning Madsen, der er en ud af cirka 20 lodsejere i Solrød og Havdrup, der er ramt af loven.
Lov betyder stor ændring
Pesticiderne har altid været brugt til dyrkning af afgrøderne i Solrød, og derfor har det stor betydning for landmændene.
– Vi kan ikke dyrke græs, hvede, raps eller andre almindelige afgrøder, for de bliver også sprøjtet med kemikalier. Det er jo hele forretningsmodellen for en masse landmand, der bliver påvirket her, og der skal så ske noget helt andet, forklarer Henning Madsen, der har været en del af en projektgruppe, der netop har arbejdet på fremtiden for de berørte områder.
Gruppen består udover landmanden af Solrød Kommune, HOFOR, Skov- og Naturstyrelsen og KLAR Forsyning.
Og der er en plan, som lige nu er til høring hos kommunen.
– Der er mange spændende tanker, men det er planen, at der i stedet skal være skov i området. Og det er altså et rigtig stort areal. Vi taler om, at 5 % af Solrød Kommunes areal bliver til skov og eng. Måske med stier, så det bliver rekreativt og med forbindelser til landsbyerne. Det vil blive en klimaskov, der kan reducere CO2, og der vil blive udlagt moseområder for dyrene, lyder det fra landmanden.
Frivillige aftaler er centralt
Det lyder jo umiddelbart som en god plan for kommunens borgere – men også lidt hårdt for de berørte lodsejere.
– Vi har været i gang med projektet i et par år, og vi bygger det hele på frivillige aftaler, og så ser vi, om vi ikke kan få noget ekstra ud af det til gavn for Solrød, siger Henning.
Lodsejerne bliver tilbudt et jordbytte eller en anden form for kompensation for den jord, de må afgive til projektet. Og de lokale aftaler skal forhandles i det næste stykke tid.
– Det er klart, at der skal være en gulerod for landmændene, og alle skal lande en frivillig aftale. Der er jo tale om 20 lodsejere. Der er ikke nogen, der synes, det er supersjovt, men når der er et bredt flertal i Folketinget, der har bestemt det, så skal det jo gennemføres. Men det vigtige her i Solrød er, at det hele sker på frivillig basis og med gode aftaler, lyder det fra Henning Madsen, der selv skal afgive omkring 20-25 hektar ud af sine 300 hektar land, der ligger i både Solrød, Gammel Havdrup og i Ørsted.
Der er flere steder i landet, hvor landmænd kører retssager mod staten, da de føler sig krænkede på deres grundlovssikrede rettigheder. Det er ikke tilfældet i Solrød – endnu. Det er meget principielle retssager, som allerede kører i landsretten.
Næste skridt i hele projektet er, at Skov- og Naturstyrelsen kommer rundt til alle landmænd, der har jord ved Solrød Bæk for at afstemme, hvad der skal ske. Om det er muligt med en frivillig jordfordeling eller kompensation.
– Hvis det lykkes, så vil der inden for de næste par år ske noget. Der er meget proces i det. Vi er ved at få ændret på kommuneplanen, så der kan rejses skov. Der går selvfølgelig lang tid, men vi er i gang, og vi forsøger at tænke grønt og nyt ind i projektet, lyder det fra en optimistisk landmand.
Kilde: Viborher