Et er, hvad regeringen gør. Noget andet er, hvad vi vil acceptere. Regeringen var valgt at slå Store Bededag, der blev indført i 1686, ihjel. Duer ikke – væk, sagde ikke kongedatteren men en enig regering.
Jeg vil foreslå, at vi her i Solrød bevarer dagen for de ansatte. Man kan kalde den, hvad man vil. Store Bededag, Store Fridag, Store Protestdag. For mig er det ligegyldigt, hvad man kalder den.
Hvor mange ansatte er der i Solrød Kommune? Aner det ikke, men når man tæller lærere, pædagoger, vejfolkene, biblioteksfolkene og de administrative sammen, så løber det op. Og lur mig om ikke der er en del af dem, der allerede nu har været ude for at reservere forsamlingshuse eller andre festlokaler – for ikke at snakke om catering til næste forårs konfirmationer.
Det var Københavns Kommune, der fik ideen til at lade Store Bededag blive til en kommunal fridag. Æres den, der æres bør, og forslaget er blevet spredt. Mit bidrag er at stille forslaget til byrådet her i Solrød.
Om jeg venter, at det bliver vedtaget? Næh, det tror jeg ikke, men lad os nu se Jeg har tænkt mig at notere, hvem der stemmer for mit forslag og hvem, der stemmer imod. Og så må vi se, hvad Solrøds vælgere siger til det næste gang, de står i en kommunal stemmeboks.
Det er en uskik, at regeringen kan skalte og valte med vores kulturarv på denne måde. Hvad bliver det næste? Jule- eller påskedagene? Pinsen, for hvad er det da også for noget det der med en helligånd, der kommer til Jorden, og når vi nu er ved det, hvorfor så ikke snuppe Kristi Himmelfartsdag, for ingen farer jo til himmels i vore dage?
Lad regeringen gøre, hvad den er valgt til at gøre, og lad os så have vores kulturarv i fred. Det er vel ikke for meget at bede om.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti Solrød