Det er den 29. september og vejret er fint, så jeg skal ud at gå en tur, som er så sundt for os gamle. Men tør jeg gå til stranden?
Problemet er, at jeg er meget bange for løse hunde.
I går havde jeg en meget voldsom oplevelse med en løs hund, som kom farende efter mig og gøede. Den blev ved alt for længe, fordi hunden ikke lystrede med det samme, da hundeejeren forsøgte at kalde den til sig. Det hele blev nok værre af, at jeg gik i panik og råbte: “Nej, nej, nej”
Hundeejeren råbte, som de altid gør, “Den gør ikke noget” – jo, den gør noget! – Hunden kommer hen til mig, hvilket den ikke skal- og da angsten sidder dybt i mig hjælper den bemærkning ikke. Det svarer næsten til at sige til en skaldyrsallergiker, at rejerne ikke gør noget.
Desværre har jeg haft lignende, men knap så voldsomme oplevelser, mange gange. En hund er et dyr, og dets natur overgår åbenbart jævnligt opdragelsen. Hvorfor kommer hundene hen til mig, når jeg forsøger at gå en stor bue udenom de løse hunde?
Lidt senere på turen i går spottede jeg på lang afstand to løse hunde mere, men efter den voldsomme oplevelse, måtte jeg stå stille og vente til jeg kunne se, at jeg ikke kom i nærheden af disse hunde.
Er det rimeligt, at jeg skal undgå stranden, eller gå der i frygt og være på udkig efter de løse hunde, som folk gang på gang slet ikke har styr på?
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange løse hunde, der vil være på stranden efter 1. oktober, hvor folk efter reglerne må have hunden løs på stranden, hvis ejeren vel og mærke har hunden under kontrol.
Karen Nielsen
Solrød Strand