“Emil, det bør vi da have råd til – vi er jo en rig kommune”. Netop de ord falder fra tid til anden, når borgerne i Solrød Kommune undrer sig over, at det kommunale serviceniveau ikke er højere på et specifikt område.
Og ja, borgerne har ret i, at indbyggerne i vores kommune har høje indtægter, og derfor også betaler mange penge i skat. Faktisk har vi i Solrød Kommune landets 10. højeste indtægter fra indkomstskat pr. borger, ud af landets 98 kommuner. I praksis betyder det, at en gennemsnitlig Solrød-borger årligt betaler lidt over 56.000 kroner i indkomstskat til kommunen.
Men ikke nok med at vores borgere betaler mange penge i skat, så er de også billige i drift.
Vi har nemlig et lavt socioøkonomisk udgiftsbehov, fordi vi blandt andet har nogle veluddannede borgere, en lav andel af indvandrere og efterkommere, samt en lav arbejdsløshed.
Umiddelbart lyder ovenstående som de perfekte forudsætninger for at drive en kommune med en høj service og en lav kommuneskat. Virkeligheden er dog en væsentlig anden, hvilket jeg gerne vil sætte fokus på i denne kronik.
Solrød Kommune går “konkurs” hvis vi bruger lige så mange penge pr. borger som en gennemsnitlig kommune
Grunden til at Solrød Kommune ikke har højere service og en lavere kommuneskat, skal findes i den statslige udligningsordning. Dette robin-hood-system gør, at kommunerne ikke frit kan disponere over deres skatteindtægter. I stedet omfordeles der penge kommunerne imellem, så kommuner med dårlige rammevilkår modtager penge fra kommuner med bedre rammevilkår.
Herregud, tænker du nok, så stor en rolle kan udligningssystemet vel ikke betyde for os? Men jo, det er virkelig store beløb vi snakker om. For Solrød Kommunes vedkommende er regningen årligt på 343 mio. kroner i samlet udligning, svarende til en udgift på mere end en fjerdedel af vores indkomstskatter.
At skatteindtægterne i Solrød er større end landsgennemsnittet, er med andre ord ikke ensbetydende med, at vi kan bruge flere penge pr. borger, end i en gennemsnitlig dansk kommune. Realiteten er faktisk den stik modsatte. Udligningssystemet gør, at vi er tvunget til at have udgifter pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet – ellers går regnestykket simpelthen ikke op.
Sympatisk tanke – elendig udførsel
Jeg tror at langt de fleste borgere, finder den grundlæggende tanke bag udligningssystemet sympatisk – nemlig at kommuner med et dårligt indtægtsgrundlag og store socioøkonomiske udfordringer, også skal kunne levere en anstændig kommunal service. Men kigger vi på de kolde tal, vidner udligningssystemet om et bureaukratisk system, hvor man kan stille alvorlige spørgsmål til retfærdigheden i den konkrete udmøntning. Solrød Kommune har eksempelvis en kommuneskat på 24,90%, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet (25,02%).
Som tidligere nævnt sender vi 343 mio. kroner af sted for 2023 i samlet udligning. Blandt modtagerne finder vi blandt andet Tårnby Kommune, der årligt modtager 14,5 mio. kroner i samlet udligning. Det går dog hverken værre eller bedre i Tårnby, end at de kan nøjes med at opkræve landets laveste kommuneskat på 23,10%. På listen er også Vejle Kommune, der indtager en flot tredjeplads over kommuner med lavest skat (23,4%). Slutteligt indtager Herlev Kommune en delt sjetteplads over laveste kommuneskat (23,7%), godt hjulpet på vej af et årligt udligningstilskud på svimlende 146 mio. kroner.
I den modsatte ende af skalaen finder vi Læsø, Brønderslev, Svendborg, Haderslev, Sorø, Lolland, Vesthimmerland, Nyborg, Odsherred og Langeland, som har set sig nødsaget til at opkræve landets højeste kommuneskat på 26,3%, på trods af at de tilsammen modtager næsten tre milliarder kroner årligt i udligningsordningen.
Man har derfor formået at strikke et system sammen, hvor visse kommuner får tilskud i sådan en grad, at de kan have en markant lavere skat end landsgennemsnittet. Samtidig er der kommuner, som på trods af store tilskud, er nødsaget til at opkræve markant højere skat end landsgennemsnittet.
Nej tak til ny udligningsreform
Det ville være naturligt at tænke, at udligningsreformen burde ændres, for at rette op på den uretfærdighed jeg beskriver. Men skal jeg være ærlig, vil jeg faktisk helst være en ny udligningsreform foruden. Gang på gang har det nemlig vist sig, at det kun er blevet dyrere for Solrød Kommune, når udligningsordningen er blevet revideret. En revision rummer derfor en alt for stor risiko, for at vi igen kommer til at betale mere, end vi har gjort i forvejen.
Næste gang du drømmer om bedre normeringer i daginstitutionerne, et højere serviceniveau inden for ældreplejen, eller at svømmehallen holdes åben i sommerferien, håber jeg at du vil skænke udligningsordningen en tanke. Byrådet forsøger på bedste vis at få kommunen til at køre længst muligt på literen. Det er dog et grundvilkår at vi har færre penge pr. borger end landsgennemsnittet, på trods af at du som skatteyder i kroner og øre betaler tiende mest i kommuneskat.
Til gengæld kan du så glæde dig over, at du er med til at sponsorere at borgerne på Lolland får en anstændig service, og borgerne i Herlev slipper billigt i skat.
Kilde: Borgmester Emil Blücher